Gåsebille

Brug for hjælp til at fjerne Gåsebille?Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!

RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Gåsebille (Phyllopertha horticola)

Historie
Jordens dyreliv er forbavsende varieret. En enkelt lille del af dyreriget er rækken af leddyr (Arthropoda). Disse opdeles fem underrækker, hvoraf den ene er insekterne (Insecta). Insekterne inddeles igen et meget komplekst system af underklasser, infraklasser, divisioner, sektioner og ordener, som det vil blive alt for uoverskueligt at komme ind på her. Et eksempel på en orden er billerne (Coleoptera), som er den mest artsrige insektorden i verden, idet der er beskrevet mere end 350.000 billearter. Heraf forekommer næsten 3.700 forskellige arter af biller alene i Danmark. Det bliver således hurtigt et meget omfattende studium at interessere sig for biller. Herunder følger en lynoversigt.

Biller kan inddeles i 4 underordener: Archostemata, Adephaga, Myxohaga og Polyphaga, hvoraf den sidstnævnte omfatter over 90 % af alle de biller man kender i dag. En af de omkring 100 familier i Polyphaga-underordenen er overfamilien af Torbister, som igen opdeles i flere forskellige underfamilier. En af disse er Scarabeidae, og det er i denne underfamilie, vi finder oldenborren (Melonthinae), næsehornsbillen (Oryctes nasicornis) og flere kæmpestore tropiske billearter. I samme familie finder vi også den tilsyneladende fredelige lille danske gåsebille, som denne artikel handler om.

Biologi og skade
Gåsebillen (Phyllopertha horticola) bliver ikke større end 7-12 mm lang. Dens krop er skinnende rødbrun eller gulbrun, men hovedet, forkroppen, benene og antennerne er sorte med et grønblåt metallisk skær. Gåsebiller kan godt ligne små humlebier i deres måde at flyve på.

Føden består for de voksnes vedkommende af blade, knopper og blomster af løvtræer, buske og forskellige blomster og frugter. Larverne lever i jorden og fortærer humus og rødder på forskellige planter, herunder især græsarter, hvorved planterne og græsserne ofte visner.

Gåsebiller er aktive om dagen, og omkring juni og juli måned sværmer de voksne individer – ofte sidst på formiddagen, når solen skinner og vejret er varmt. Selve parringen foregår om natten.

Hunnen lægger ca. 14 æg enkeltvis i jorden i en dybde af ca. 10-20 cm. De lægges imidlertid ikke alle på samme sted. Efter at have lagt den første gruppe med de fleste æg, flyver hunnen videre og lægger de sidste et andet sted. Dette sted kan ligge flere kilometer borte fra det sted, hvor hunnen selv i sin tid kom til verden.

Når æggene klækker efter 3-6 uger – gerne i juli måned – gennemgår larverne 3 larvestadier, og larverne er fuldt udvoksede hen på efteråret. De bliver mellem 5 og 20 mm lange og er krumme, hvidlige med et lysebrunt hoved og en mørkere bagkrop og larverne har 3 par ben. Når vinteren banker på, graver larverne sig dybere ned i jorden, hvor de bliver hele vinteren.

Når det bliver april og forår forpupper larverne sig, og en ny generation er på vej.

Betydning
Udover den nævnte skade på træer, buske, planter og blomster i haven, kan forekomsten af gåsebiller gå hårdt ud over landbrugsafgrøder. For eksempel kan æbleplantager få ødelagt dele af produktionen af gnavemærker fra gåsebiller.

Der kan somme tider optræde over 100 individer pr. kvadratmeter, især i sandede og porøse jordarealer. Forekomsten er således hyppigst i Jylland og på Fyn.

Det er især på græsarealer at gåsebillen er blevet upopulær. Skaderne viser sig gerne sidst på året i form af gullige pletter på plænen og ved at græsset er let at trække op i totter eller store flager. Græsset kan også helt visne og store dele af græsplænen blive ødelagt.

Gåsebillens forskellige naturlige fjender, såsom stære og kragefugle, kan endvidere komme til at udgøre en sekundær plage, idet de forvolder yderligere skade på græsarealerne i deres søgen efter larverne.

Forebyggelse og bekæmpelse
Det er vanskeligt at forebygge angreb af gåsebiller, da det er næsten umuligt at indfange de voksne individer før æglægningen. Hvis man imidlertid sørger for at variere bestanden af havens planter og lade havens naturlige forekomster af nedfaldne blade, barkstykker, fjer, hår, ekskrementer og lignende blive liggende frem for at fjerne det, kan man skabe et miljø, der fremmer bestanden af rovinsekter og andre insektædende dyr.

Tidligere fandtes der ingen godkendte bekæmpelsesmidler mod gåsebiller, men i dag kan specielle insektmidler mod gåsebillelarver købes til formålet. Midlerne bør anvendes i kombination med vanding, gødning og yderligere såning af græs, så væksten så at sige overhaler fortæringen og sådan at jorden under græsset holder sig fugtig i lange perioder, hvilket vil gøre området mindre attraktivt som ynglested for gåsebiller.

Andre kendte metoder til at komme gåsebillelarver til livs på består dels i at tromle græsplæner med tunge betontromler, hvorved jorden bliver for hård for larverne at kravle i og dels i at bearbejde jorden i bedene, hvorved larverne dør af udtørring.

Blandt de voksne gåsebillers naturlige fjender finder man fugle, spidsmus, pindsvin og ræve. Larvernes naturlige fjender er rovbiller, skolopendre og de ovennævnte krager og stære. Det er således en god idé at sætte stærekasser op i haven.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S