Hugorm

Brug for hjælp til at fjerne hugorme?Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!

RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Hugorm (Vipera berus)

Historie

Normalt henfører man tilstedeværelsen af giftslanger til mere eksotiske egne af jorden, men en enkelt giftslangeart findes både i hele Europa og her i Danmark, nemlig hugormen (Vipera berus). Den ugiftige snog (Natrix natrix), som kan blive op til godt 130 cm lang, kendes fra hugormen på sine markante gule prikker i nakken. Begge slanger er totalfredede.

I Danmark kan der findes hugorme i store dele af landet i lyngklædte arealer og sandede områder, i klitter og moseområder, på heder eller langs marker og i levende hegn, eller omkring søer og i skovområder. Som turist kan man forhøre sig hos lokalbefolkningen, om der er hugorme i området.

Biologi og skade

Hugorme bliver i gennemsnit omkring 75 cm lange, men der er også set hugorme på over en meter. Hugorme er mindre og også mere kompakt byggede end snoge, som i øvrigt er helt sorte med en lidt lysere underside. Hugormehanner er grå med markante sorte zigzagstriber og hunnerne er brunlige til rødbrune med mørkebrune tegninger. På sjælland har man dog set helt ensfarvede sorte eller brune hugorme. Hunnerne bliver ofte næsten dobbelt så store som hannerne.

Hugorme lever af mus, fugleunger, frøer, firben og lignende. Byttet fanges enten ved at ligge på lur til byttet nærmer sig, eller ved at opspore byttet ved hjælp af lugtsporet. Slangen hugger med stor kraft og presser en dosis gift ind i byttet, hvormed det lammes og bagefter sluges helt. Hugormen fremstiller sin gift i en kirtel der ligger i baghovedet, og giften føres ud gennem overmundens hule 4-5 mm lange gifttænder og ind i byttet i løbet af en brøkdel af et sekund. ”Skræmmebid” uden indsprøjtning af gift forekommer dog også.

Hugorme kan svømme og også kravle op i buske og træer for at tømme fuglereder. De er dagaktive, når vejret er til det. De foretrækker varme og tager gerne solbad ligesom andre slanger.

Parringen foregår i april/maj måned, ofte efter at hannerne har kæmpet om hunnerne. Ligesom andre slanger producerer hunnen æg, men de forbliver i kroppen indtil de klækkes. Sidst i juli føder hver hun mellem 5 og 15 fuldt udviklede unger. Ungerne bliver selv kønsmodne efter 3-4 år. Ungerne kan også bide, men deres bid er mindre giftige end de voksnes.

I vintermånederne ligger hugormene i dvale i omkring 5-7 måneder – gerne mange sammen i de samme huler (ofte en gammel rævegrav), hvor frosten ikke når ned. De tager ikke føde til sig i hele dvaleperioden, men vågner igen i marts/april. Jo varmere vejret er, jo livligere bliver de.

Betydning

De camouflagefarvede hugorme kan være svære at opdage. De er hurtige og forsvinder oftest længe før man ser dem. De er meget sky og bider kun, hvis de føler sig truede, for eksempel hvis man træder på dem eller griber ud efter dem. De kan bide flere gange og dermed injicere mere gift, hvis de fortsat føler sig i fare. Et hugormebid ses som to små huller i huden – typisk på benene eller på hænder og arme.

Hvert år bliver omkring 200 mennesker bidt af hugorme i Danmark. Bid fra giftslanger er farlige, og man bør altid søge læge efter et hugormebid. Især børn er i farezonen, ligesom fostret hos en gravid kan dø, hvis moderen bliver bidt. Dødsfald er dog uhyre sjældne, især hvis man tidligt modtager lægebehandling. Hugormebid trænger dog langt ind i vævet, og biddene er meget smertefulde og ubehagelige. Hugormens gift er beslægtet med klapperslangens, og giften kan beskadige blodkarrene og ødelægge blodets iltbærende røde blodlegemer.

Mange hugormebid medfører imidlertid ingen eller kun milde reaktioner. Under en fjerdedel medfører moderate til svære reaktioner og ca. 10-15 % medfører alvorlig forgiftning.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hugormebid er i vid udstrækning forbundet med menneskets adfærd. Man bør altid udvise respekt for giftslanger, og hugorme er ingen undtagelse. Hvor der er sandsynlighed for at støde på hugorme, bør man derfor beskytte sig ved at bære støvler og solide beklæder. Ved at trampe i jorden eller at rode i vegetationen foran én med en kæp, kan man undgå mødet med en hugorm.

Hvis man skulle blive bidt, er det vigtigt ikke at gå i panik. Man bør holde kroppen i ro og ikke begynde at gå eller løbe, da giften ellers vil sprede sig og måske nå vitale organer. Man må ikke spise eller drikke noget som helst i et par timer og heller ikke indtage beroligende eller smertestillende medicin. Man skal heller ikke forsøge at suge giften ud, da det kan medføre giftoptagelse gennem munden med livstruende luftrørsforsnævring til følge. Man bør holde den bidte legemsdel hævet og ikke berøre bidstedet. Den angrebne bør transporteres til nærmeste skadestue.

Som forebyggende foranstaltning mod hugorme kan man fjerne potentielle skjulesteder som stenbunker og bunker af kvas tæt på huset, og holde græsset klippet helt ind til soklen.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S