Klædemøl

Brug for hjælp til at fjerne klædemøl?Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!

RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Sidst opdateret 15. juni 2011

Klædemøl på latin: Tineola bisselliella

Historie
Klædemøllet (Tinea pellionella) er ikke en art som lever frit i Danmark. Det stammer fra varmere himmelstrøg, og fik først mulighed for at leve indendørs her i landet, da man i slutningen af 1700′tallet begyndte at anvende kakkelovne i boligerne. Klædemøl kræver ikke så høj luftfugtighed som pelsmøl (Tineola bisselliella). Til gengæld har klædemøl brug for varmere omgivelser end pelsmøl har.

Biologi og skade
Selvom klædemøl (Tineola bisselliella) ofte er gyldne og pelsmøl (Tinea pellionella) ofte er mørkebrune, kan det være vanskeligt at se forskel på de voksne klædemøl og de voksne pelsmøl uden forstørrelsesglas. Det er derimod meget let at kende klædemøllarver fra pelsmøllarver. Klædemøllets larve laver sig nemlig et lille rørformet hylster som gerne har farve efter det tekstil, larven har fortæret og som den kan gemme sig i, hvis den føler sig truet, og dette rør af larvehud spinder den fast på underlaget. Når larven så har ædt, hvad der er inden for rækkevidde, forlænger den røret. Til sammenligning hermed laver pelsmøllarven sig et tilsvarende, men transportabelt, rør, som den efterfølgende slæber rundt med.

KlædemølDer lægges mellem 100 og 150 æg pr. hun. De er ganske små og hvide og gemmes i folder i tekstilet. Allerede efter 4-8 dages forløb klækker larverne – hvis temperaturen er tilpas – og larverne begynder straks på at lave deres karakteristiske rørformede hylstre. Hvis temperaturen er omkring frysepunktet eller derunder, vil æggene derimod dø i løbet af nogle uger uden at blive til noget.

Larverne spinder og efterlader sig nogle tynde, klæbrige tråde. Hertil klæber afgnavede fødeartikler og dyrenes egne efterladenskaber, som ligner små boller på ½ mm i diameter. Disse ekskrementer bliver somme tider forvekslet med mølæg, som de ligner en del. Det menes at larvernes spind og deres rørformede hylstre har en beskyttende virkning mod udtørring af larverne. Udover hornstoffet i tekstilet lever klædemøllarverne gerne af et supplement af eventuelle organiske pletter i stoffet, såsom fedt, blod, sved og urin, og de kan også spise mel og døde insekter. Helt små larver kan ikke videreudvikle sig i uldtøj der er helt rent.

Klædemøllarverne æder gerne uregelmæssige huller i tekstilet, og der er masser af spindetråde og ekskrementer. Når møbelbetræk bliver angrebet sker det oftest fra indersiden og så ser man at de enkelte fibre brister.

Klædemøllarverne, som kan blive op til 10 mm lange, forpupper sig som fuldvoksne larver inde i de hylstre, hvor de er vokset op.

Udviklingen fra æg til voksent individ tager fra en måned til omkring et år, alt efter hvordan temperaturen, luftfugtigheden og fødens kvalitet er. Klædemøllarvernes yndlingstemperatur er 25° C, og hvis forholdene er optimale, som for eksempel i opvarmede rum, kan det let blive til 4 generationer på et enkelt år.

De voksne klædemøl kan flyve, men især hunnerne er ikke særlig gode til det. Det er som regel de voksne møl, man først opdager, hvis der er tale om et angreb af klædemøl. Larverne lever nemlig langt mere skjult i skuffer og skabe i stoffer, der ikke bruges så tit eller i møbelbetræk, og de opdages derfor oftest langt senere end de voksne individer.

Betydning
Både klædemøl og pelsmøl er skadedyr som kan gøre stor skade, idet de angriber tekstiler, pelstøj og lignende. Klædemøl har tidligere været meget almindeligt forekommende i Danmark, men siden 1950′erne er bestanden gået meget tilbage, hvilket sandsynligvis har sammenhæng med brugen af syntetiske stoffer i tekstilbranchen, og at vi ikke så tit opbevarer mængder af uldtøj i store kister og skuffer. Desuden imprægneres mange stoffer inden de anvendes til beklædning. Det stadig tørrere klima vi omgiver os med inden døre, har også bidraget til at klædemøllenes levevilkår er blevet forringet.

Forebyggelse og bekæmpelse
Da mølæg ligger ganske løst og da de er meget skrøbelige, vil mange af dem ødelægges ved støvsugning, bankning og almindelig rengøring.

Det er som bekendt larverne, der laver skaderne, for voksne møl tager ikke næring til sig; men for at forhindre formeringen bør de voksne individer naturligvis også bekæmpes, for eksempel med et insektbekæmpelsesmiddel der er godkendt til formålet eller eventuelt med en fluesmækker, hvis der ikke er så mange.

Møl overlever ikke tøjvask i vaskemaskinen, og kemisk rensning eliminerer også møl i tekstiler. Efter 2-3 døgn i dybfrost vil alle stadier af møl ligeledes være døde. Anvendelse af insektmidler direkte på beklædningsgenstande er sjældent en god idé, men da møl ikke kan overleve vekslende varme og kulde, kan man for eksempel skiftevis udsætte dem for et par dage i frost og et par dage i varme. Det er også muligt at bruge flydende mølmidler indeholdende permethrin. Brugsanvisningen bør naturligvis altid følges omhyggeligt.

Man kan eventuelt prøve at bruge de såkaldte mølhængere – strimler af papir imprægneret med insektgift som afgives i luftform i skabet eller i skuffen, men det kræver at ens skabe er meget tætte, da virkningen ellers udebliver.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S


//
//