Lille stueflue

Brug for hjælp til at fjerne stuefluer?Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!

RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Lille stueflue (Fannia canicularis)

Biologi og skade

Den lille stueflue (Fannia canicularis) er næsten lige så almindelig i vore huse som den almindelige stueflue. Den bliver ca. 4-7 mm lang og ligner stuefluen meget. Den har dog tre mørke striber på langs på brystet og dette ses mest tydeligt hos hunnen. Hunnens øjne sidder i øvrigt lidt længere fra hinanden end hannens. Hunnens bagkrop er oval som et æg og gyldent mørkegrå, mens bagkroppen hos hannen er smal og mere spidst formet – brunlig sort med blege gyldne pletter. Man ser ofte sværme af hanner, der i timevis kan opføre en hoppende luftdans især omkring loftlamper, lysekroner og lignende steder.

Æglægningen sker enkeltvist i meget fugtige, rådnende stoffer, som for eksempel gødning og møddinger og i henfaldende plantedele, men også i køkkenafløb og lignende. Den lille stueflue tiltrækkes især af gødning fra minkfarme og hønserier. Æggene klækker allerede efter 1-3 dage og udvikler sig gennem tre larvestadier til puppestadiet og til sidst til fuldt udvoksede fluer. Hele udviklingen tager 1-4 ugers tid alt efter temperaturforholdene. Hvor der er en nogenlunde lav temperatur, stortrives den lille stueflue. Selvom temperaturen kommer under 10o C, har den det fint, og larven kan udvikle sig i temperaturer mellem 15 og 30 o C.

Larven er mellem få dage og et par måneder om at udvikle sig, og puppen udvikler sig i løbet af få dage til en enkelt måned. Larven fra lille stueflue adskiller sig fuldstændig fra andre fluelarver. De er ret flade, og i det tredje larvestadie, som er det længste, er larven gråbrun med karakteristiske spidse udvækster der ligner torne. I dette stadie ligner larverne faktisk omvandrende pupper. Med tiden kommer omgivende materiale til at hænge ved larverne, som derved næsten bliver camoufleret og falder i ét med omgivelserne. Puppetilværelsen tilbringes gerne i sandlaget ved den gødning som dyret har udviklet sig i. Pupperne tåler ikke høje temperaturer men udvikler sig fint selvom det er ret koldt.

Når efteråret kommer, bliver det for koldt til at der kan ske nogen udvikling, og derfor går den i stå. Larver og pupper overvintrer indtil en dag i maj måned, hvor varmen får dem alle sammen til at klække som årets første generation. Hen over sommeren udklækkes flere af den lille husflue, og igen omkring august måned forekommer der gerne en større udklækning.

Som potentielle smittespredere er alle fluer, herunder også den lille husflue, at regne for skadedyr.

Betydning

Det siger sig selv at fluer, der lever og yngler i rovdyrgødning, ikke er velkomne i private husholdninger og hjem. Hvis man bor i nærheden af et hønseri eller en minkfarm, kan der opstå alvorlige gener på grund af store mængder af den lille stueflue. De sætter sig ganske vist sjældent på mennesker, men er alligevel både irriterende og uhygiejniske, og deres flueklatter efterlades overalt hvor de færdes.

Forebyggelse og bekæmpelse

Som i så mange andre tilfælde er det vigtigt at finde arnestedet – altså stedet hvor larverne lever og udvikler sig til fluer.

Måske trænger afløbet fra køkkenet eller badeværelset til at blive renset. Måske er der en nærliggende mødding som bør overdækkes, eller også er det fuglens, hamsterens eller kaninens bur, der trænger til en bedre rengøringsrutine.

Hvis det er en nærliggende minkfarm eller et hønseri der er kilden, må problemet løses der. Det vil især være en god idé at forhindre fluerne i at finde egnede steder at lægge æg. Områder der holdes rene for gødning, fugtig halm, rester af foder og lignende vil minimere flueproblemet. Der findes regler for håndtering af gødning og forebyggelse af flueplager i Pelsdyrbekendtgørelsen, herunder regler for, hvor hyppigt rengøringen af burene skal foregå.

De voksne individer af den lille husflue kan bekæmpes inden døre med godkendte sprøjtemidler mod flyvende insekter. Følg altid brugsanvisningen nøje. Der findes også midler der angriber larverne og som kan udvandes efter udmugning og rengøring. Disse midler er mest effektive i de to mest aktive larveperioder i foråret og om efteråret.

Fluefangere der hænger ned fra loftet er særlig effektive, da det gerne er sådanne steder, fluerne sætter sig. Sådanne fluefangere kan være påsmurt lim eller fluegift.

Finmaskede insektnet er også velegnede til at holde fluerne udenfor. Sådanne net skal være intakte og opsættes foran vinduer, der skal kunne åbnes og i døråbninger.

Der findes også sprøjte- eller smøremidler til udvendig bekæmpelse af fluer. Disse midler virker ofte i ret lang tid, og er velegnede ved udendørs forekomster af store mængder af fluer, og kan kommes på husgavle, mure og udhæng, eller på plader der ophænges på udsatte områder. Også her skal brugsanvisningen nøje følges, idet børn, husdyr og kæledyr kan tage skade af at komme i direkte kontakt med giftstofferne.

Lysfælder som tiltrækker fluerne og enten svitser eller fanger dem på limede overflader, kan anvendes i virksomheder, hvor man gerne vil undgå kemiske bekæmpelsesmidler.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S