Malariamyg

Brug for hjælp til at fjerne malariamyg?

Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!

RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Malariamyg (Anopheles sp.)

Historie

Hippokrates menes at være den første der beskrev sygdommen malaria. Den kaldes også sumpfeber og koldfeber, og er en alvorlig og potentielt livsfarlig infektionssygdom, som skyldes nogle små parasitter (hæmosporidier) som kan overføres ved stik fra inficerede hunmyg af slægten Anopheles. Oprindeligt troede man at malaria (af italiensk mala aria ”dårlig luft”) var en luftbåren sygdom, som skyldtes dårlig eller uren luft fra sumpe og forrådnelsesprocesser. I 1880’erne og 1890’erne fandt man imidlertid ud af at sygdommen fortrinsvis videreføres via myggestik fra malariamyggen.

Sygdommen malaria er især et stort problem i lande som Afrika, Asien og Latinamerika, hvor der årligt smittes omkring 300 millioner mennesker, hvoraf 2 millioner dør, fortrinsvis små børn. Gentagne feberanfald med skiftevise kulderystninger og svedeture er typiske symptomer, og det skyldes at parasitterne angriber blodets iltbærende røde blodlegemer.

MalariamygHer i landet er det senest kendte tilfælde af dansk malariasmitte blevet registreret i 1945, men i 1800-tallet kendte man udmærket til malaria. I 1931 kaldte man sygdommen for Lollandsk Feber efter at en epidemi havde smittet hele 40 % af Lollands befolkning. I vore dage smittes ca. 100 danskere årligt, som regel efter at have været i Afrika. Den såkaldte ”lufthavnsmalaria”, hvor folk bliver stukket i lufthavnen af malariainficerede myg, er beskrevet i 64 tilfælde fra 1969 til 1996. I 1995 fik 6 personer malaria i Bruxelles lufthavn, og 7 fik det året før i lufthavnen i Paris. Dette til trods regnes risikoen for at få malaria på denne måde for at være meget lille i øjeblikket.

Flere arter af malariamyggen lever og har det fint i Danmark, men heldigvis lever malariaparasitten ikke i Danmark – endnu, men hvis gennemsnitstemperaturen og nedbørsmængden her i landet fortsætter med at stige, så er det kun et spørgsmål om tid. Noget kunne tyde på at malariaparasitten er på vej tilbage til Europa. I 2007 blev der konstateret malaria på den subtropiske ø i Middelhavet, Korsika. Visse forskere forudser at spredte tilfælde af malaria vil kunne forekomme i Danmark i år 2050, hvis den nuværende klimaudvikling fortsætter.

Tilsyneladende har de globale klimaændringer visse steder i Afrika ført til det modsatte. En dansk-tanzaniansk forskergruppe har opdaget, at malariamyggen stort set er forsvundet fra visse landsbyer – helt uden myggebekæmpelse. Nedbørsmængden er i disse områder faldet drastisk, hvilket tilsyneladende har forårsaget et tilsvarende kraftigt fald i antallet af malariamyg. Umiddelbart lyder det jo godt, men det er både godt og skidt, for hvis det blot er et forbigående fænomen, vil befolkningens naturlige resistens mod malaria blive svækket betydeligt, hvilket vil kunne blive katastrofalt, hvis malariamyggen en dag vender tilbage i stort antal.

Biologi og skade

Malariamyggen (Anopheles sp.) kendes på sine blege og mørke pletter på vingerne og på sin behårede bagkrop. Ligesom hos andre myggearter er det kun hunnen der stikker. Det sker typisk hen på aftenen og i de tidlige morgentimer. Hunnen lægger et sted mellem 30 og 150 æg med 2-3 dages mellemrum, og det opsugede blod anvendes til næring for æggene. Æglægningen sker i vandpytter og andre steder hvor der samler sig vand. Æggene er ca. 1 mm lange med flydere på siderne, og i larvestadiet ligger malariamyggen parallelt med vandoverfladen.  Æggene udvikler sig på blot en uges tid til voksne individer, som straks vil begynde at formere sig.

Gennemsnitsalderen for en malariamyg er 2-3 uger eller lidt længere under ideelle omstændigheder. I dagtimerne gemmer myggene sig bag skabe og gardiner eller i beklædningsgenstande og andre mørke kroge.

Betydning

Malariamyggen kan, udover den potentielt dødelige sygdom malaria, også overføre en stribe andre sygdomme som for eksempel trådorme og den frygtede West Nile Virus, der kan medføre hjernebetændelse.

Forebyggelse og bekæmpelse

Der har gennem historien været forsøgt meget for at komme malaria til livs, og der foregår stadig en intensiv forskning, herunder genforskning.

Man kan selv gøre noget for at minimere antallet af myggens potentielle skjulesteder, for eksempel ved at holde skabe og lignende lukkede og ikke at lade tøj hænge fremme, men opbevare det i garderobeskabe. På samme måde kan man minimere antallet af egnede æglægningssteder ved ikke at lade affald ligge fremme, som dug og regnvand kan samle sig i, eller ved at overdække potentielle ynglesteder med myggenet. Især byggepladser og lignende kan ellers blive perfekte ynglepladser for myg.

Ved at holde vinduer og døre lukkede, især om aftenen og tidligt på morgenen, og ved at bære fornuftigt tøj der dækker kroppen, kan man forebygge myggeangreb. Myggenet har desuden vist sig som en virkningsfuld beskyttelse mod malaria – hvis de er intakte.

Myggestik bør i malaria-områder både forebygges med net, spray og påklædning og med forebyggende medicinsk behandling. Kinin finder trods bivirkningerne stadig anvendelse, og i over 1000 år har kineserne anvendt kinesisk malurt mod malaria.  Der findes endnu ikke nogen effektiv vaccine, og forebyggelsen af malaria gøres vanskelig af at parasitterne kontinuerligt opnår resistens mod lægemidlerne.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S