Murbænkebider

Brug for hjælp til at fjerne murbænkebidere?Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!

RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Murbænkebider (Oniscus asellus)

Historie

I Danmark findes omkring 30 forskellige arter af bænkebidere (Oniscoidea), som hver især har deres individuelle særpræg og kendetegn, og dyret har været kendt i Danmark i hundredvis af år. To af de mest udbredte bænkebidere i Danmark er murbænkebideren (Oniscus asellus) og kælderbænkebideren (Porcellio scaber). De to adskiller sig ikke meget fra hinanden og ligner hinanden til forveksling – især for det utrænede øje. Denne gennemgang vil fokusere på murbænkebideren, mens artiklen om kælderbænkebideren også vil indeholde beskrivelser af nogle af de øvrige danske bænkebiderarter.

Kært barn har mange navne, og dette gælder også for bænkebideren. Murbænkebideren kaldes for eksempel også for ”glat bænkebider”, ”murlus”, ”skrukketrold”, ”murmester” og ”stenlus”, og bænkebidere i almindelighed har fået navne som ”trælus”, ”bænkelus”, ”nøgenmette” og ”bænkebilling”.

Ifølge Ordbog over det danske Sprog har man også spøgende kaldt en person, der ikke viger fra sin plads, for en ”bænkebider”, en ”briksebider” eller en ”bænkevarmer”. De samme udtryk er også tidligere blevet anvendt til at beskrive en person, der ikke deltager i dansen, eller en skoleelev som går endnu et år i samme klasse eller er oversidder.

Biologi og skade

Bænkebidere er landlevende krebsdyr der tilhører isopodernes orden og de er således i familie med tanglusene. Så vidt vides er det kun blandt bænkebiderne at man finder krebsdyr, der udelukkende lever på landjorden. Af krebsdyrene (Crustacea) kendes ellers udelukkende vandlevende arter som rejer, krabber og hummere. Årsagen til at bænkebidere klarer sig glimrende på landjorden, selvom de faktisk ånder ved en slags modificerede gæller, er at disse organer er specialdesignet til et fugtigt miljø på landjorden. Nogle bænkebiderarter udskiller i ”gællerne” et sekret, der holder dem fugtige, og da de er placeret lavt i bagkroppen, er det muligt at opfange dugdråber.

Bænkebidere kan kun overleve i meget høj luftfugtighed. Man støder derfor især på bænkebidere på meget fugtige steder som i drivhuse, under sten, i mos, i kompostbeholdere og under gamle brædder og løs bark. Om dagen er skyggefulde, fugtige steder bænkebidernes foretrukne miljø. Som navnet bænkebider antyder, kan de rent faktisk godt gnave i gamle møbler og lignende, men kun hvis disse allerede er helt rådne og fugtige. De kan også gnave i rådne gulvbrædder og den slags. Ellers lever bænkebidere af henfaldende, rådne plantedele og ådsler.

Murbænkebideren ligner lidt et minibæltedyr med sin ovale, leddelte og fladtrykte kropsform. Den har 7 ret korte benpar og 2 par følehorn. Parringstiden er i april og maj. Hunnen lægger op mod 70 æg, som den (ligesom ”rigtige” krebs) opbevarer i en rugepose på maven, hvor ungerne tilbringer de første spæde larvestadier efter de er klækket. Der kommer normalt en til to generationer årligt, og en bænkebiders levetid er 3-5 år.

Betydning

Murbænkebideren er fra naturens hånd et nyttedyr, som tager sig af bortskaffelsen og nedbrydningen af henrådnende stoffer, og det er heller ikke problematisk at den spiser ubrugeligt råddent træ. I drivhuse og lignende kan den dog gøre skade på stængler og kimplanter, og bænkebidere er bestemt ikke velkomne på gartnernes tomatplanter eller lagre. Da bænkebidere i øvrigt kan forekomme i ret store mængder, er de i mange tilfælde uønskede gæster, ikke mindst i private hjem. Deres tilstedeværelse inde i en beboelse kan imidlertid være en sikker og kærkommen advarsel om at der er alt for fugtigt.

Forebyggelse og bekæmpelse

Bænkebidere kan tillokkes af fugtigt plantemateriale som for eksempel kartoffelskiver i en omvendt urtepotte, og derefter let indsamles. Ved at sænke fugtigheden ved en bedre ventilation kan man forholdsvis let skabe et miljø, der er ugæstfrit overfor bænkebidere. Da de ikke har insekternes vandtætte voksyderlag, vil de dø af udtørring i løbet af få timer i den moderne boligs tørre miljø. Hvis man tilmed fjerner råddent grøntsagsaffald og affald fra haven, er der heller ikke meget at komme efter for en bænkebider, som i øvrigt ikke kan gøre skade på hverken bygninger eller mennesker.

Ligesom insektpuddere eller sprøjtemidler med permethrin som aktivt stof er effektive mod krybende insekter, kan de også anvendes til bekæmpelse af eventuelle større mængder af murbænkebidere. Det er en både let og billig bekæmpelsesmetode, men midlerne må selvsagt ikke sprøjtes på planter, der efterfølgende skal anvendes til menneskeføde. Midlerne kan udlægges som spærrebælter, hvor dyrene færdes, og derved forhindre at de kommer ind i på områder hvor de er uønskede. Hvis man får mistanke om at bænkebiderne trænger ind i boligen udefra gennem kældervinduer, riste eller lignende, vil det naturligvis være hensigtsmæssigt at koncentrere behandlingen på sådanne steder, og at pudre eller sprøjte udenfor langs med husets sokkel.

Da bænkebidere er lyssky væsener, vil de ofte opholde sig i mørke kroge og sprækker, eller nedenunder og bagved kasser der står op af væggene, for eksempel i en fugtig kælder. Derfor vil en jævnlig udluftning, oprydning og rengøring af kælderlokaler også kunne forhindre at en bestand af bænkebidere vokser op.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S