Rådyr

Brug for hjælp til at fjerne rådyr?Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Rådyr (Capreolus capreolus)

Historie

Rådyret er et pattedyr af klovdyrordenen (Artiodactyla) og hjortefamilien (Cervidae), og tilhører underordenen af firemave-drøvryggere (Ruminantia). Dyret er meget almindeligt i det meste af Europa og Lilleasien, og sådan har det været i flere tusinde år. Det anslås at der lever omkring 500.000 rådyr i Danmark. I løbet af de seneste 30 år er bestanden af rådyr vokset stærkt Danmark og i hele Norden, selvom der skydes mange. Alene i Danmark skydes omkring 100.000 rådyr om året uden at bestanden falder. Det menes at have sammenhæng med den øgede braklægning af marker og rejsningen af nye skove, hvilket har givet rådyrene bedre levevilkår.

Udbredelsen af sygdommen skab blandt ræve har formentlig også bidraget til en fremgang i bestanden af rådyr. Omkring 60 % af sæsonens rålam bliver normalt taget af ræve.

På Bornholm blev bestanden af rådyr engang helt udryddet ved rovdrift. I dag er bestanden blevet bygget op igen ved udsætning.

Selvom rådyr (Capreolus capreolus) ofte forveksles med kronhjorte (Cervus elaphus), sikahjorte (Cervus nippon) og dådyr (Cervus dama), er der tale om forskellige hjortearter. Rådyret er for det første en hel del mindre end de tre andre. Halen er desuden meget lille og geviret ligeså. Da rådyr i øvrigt har længere bagben end forben skråner ryggen på rådyr ned mod hovedet. De lyse prikker, man ser hos dådyr og sikahjorte, har rådyr heller ikke, og spejlet (bagpartiet omkring halen) på dådyret er meget mere markant end hos rådyret.

Biologi og skade

Som Europas mindste hjorteart bliver rådyret mellem 100 og 140 cm langt, 60 til 90 cm højt og opnår en vægt på mellem 20 og 40 kg. Rådyret har en kort hale på blot 2-4 cm og halepartiet kaldes spejlet. Om sommeren er pelsen rødbrun, men den bliver mere grå hen imod vinteren.

Rådyr foretrækker områder med gode muligheder for græsning – kombineret med gode muligheder for at søge skjul. Derfor ses rådyr ofte i lysninger og på marker ved små skove og krat.

Hos rådyr kaldes hannen en buk og hunnen en rå, og i juli og august måned kommer de i brunst. Hunnerne er drægtige i 7 måneder og føder gerne et eller to lam, som dier i de første 2-3 måneder. Efter 9-12 måneder er de unge dyr i stand til at klare sig selv, og de er kønsmodne når de er omkring et år gamle. Levetiden for et rådyr i det fri er normalt 10-12 år, men i fangenskab kan rådyr blive op til 17 år gamle.

Råbukkenes små forgrenede gevirer kaldes opsatser, og de vokser ud i perioden fra november måned til engang i marts og april, omgivet af et blodfyldt lag lodden hud, der nærer den voksende opsats. Om foråret, hvor opsatsen er færdigudviklet og forbenet, bliver dette lag – også kaldet basten – tyndere, blodfattigt, væskefyldt og kløende. Det får bukken til at gnide opsatsen op af træer og buske. Det har dels den virkning at det døde hudlag skrælles af, og dels den virkning at bark og små grene bliver revet af, så man tydeligt kan se at der har været en buk. I fagsproget kaldes det at dyret ”fejer” sit gevir. Efterfølgende æder bukken det afskrællede døde hudlag, og den nye opsats fremstår næsten skinnende hvid. Efter et stykke tid bliver geviret dog mørkere.

Hen imod slutningen af september og begyndelsen af oktober falder opsatsen helt af, for at gøre plads til et nyt og større, som gror ud i løbet af vinteren. Der er flere fagudtryk for størrelsen af råbukkes gevir. Har opsatsen kun en enkelt spids, kaldes geviret for en spidsbuk. Er der to spidser, kaldes det for en gaffelbuk. Et gevir med tre spidser kaldes en seksender. Ældre råbukke kan få gevirer med færre spidser end året før, og de kaldes derfor for returbukke.

Betydning

Selvom rådyr generelt opfattes som søde og fredelige dyr, har den stærkt øgede bestand ændret dyrets adfærd i en sådan grad, at der er opstået en skadevirkning. Når føden slipper op på dyrenes naturlige levesteder, kan haveejere få problemer, når dyrene søger ind i haverne for at finde føde. Rådyr spiser ret meget, og en lille håndfuld individer kan med lethed rasere en have fuldstændig – og senere vende tilbage, hvis de fandt føde.

Mange af de ellers sky rådyr har vænnet sig til at bo tættere på mennesker.

Forebyggelse og bekæmpelse

En effektiv forebyggelse er naturligvis at indhegne haven med hegn på 140-250 cm. Udsprøjtning af parfume på den vegetation rådyrene går efter, siges også at have en vis virkning. Af andre husråd kan nævnes ophængning af uldtotter i haven. Da rådyr i en vis grad afskrækkes af menneskelugt, eksperimenterer visse haveejere med ophængning af afklippede menneskehår.

Man kunne også vælge at droppe de planter som rådyr elsker – såsom roser og gulerødder – og i stedet nyde besøgene af de smukke dyr.

Copyright 2012 Absolut Skadedyrsservice A/S