Rotte

Brug for hjælp til at fjerne rotter?Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Sidst opdateret 2. juli 2011

Rotte på latin: Rattus norvegicus

Historie
I Danmark forekommer næsten udelukkende den brune rotte (Rattus norvegicus), også kaldet vandrerotten, som stammer fra Østasien. Den har stor tilpasningsevne og kræver mindre varme end artsfællen husrotte (Rattus rattus), som også kaldes sort rotte eller pestrotte. Det var den sorte rottes lopper, som i middelalderen var årsag til de pestepidemier, der under navnet “den sorte død” affolkede store dele af Europa. Husrotten er i dag ret sjælden i Danmark, idet den i 1700-tallet blev fortrængt af den brune rotte. Af og til kommer der dog husrotter til landet med skibe fra oversøiske lande, og de ses derfor undertiden i opvarmede lagerbygninger i havnebyer.

Biologi og skade
En voksen brun rotte kan måle 45 cm, hvoraf de 20 cm er hale, og dens vægt er som regel mellem 200-250 gram, men rotter på over 500 gram er også observeret. Oftest er rotten mørkebrun eller gråbrun på oversiden og grå eller hvid på undersiden.

Rotter er sociale dyr, der lever i flokke, og de er mest aktive om natten. De kan formere sig hele året. 3-5 kuld om året, hvert med 4-12 unger, er normalt. Rotter er kønsmodne allerede fra de er ca. 3 måneder gamle og blot vejer 150 gram. Drægtigheden varer i 22 dage. Ynglereden fores af stumper af halm, papir, plastic, sække, m.m. som slæbes hjem til formålet. Et rottepar kan nemt blive til over 800 individer på et år.

Selvom rotten foretrækker kornprodukter, er den praktisk talt altædende, og kan somme tider ligefrem optræde som rovdyr og tage kyllinger og andre smådyr. Den kan dagligt fortære en fødemængde svarende til ca. 1/10 af sin legemsvægt. Rotter skal, i modsætning til mus, have adgang til drikkevand. De klatrer og svømmer udmærket, ligesom især husrotter snildt kan holde balancen på en telefonledning. Rotters vigtigste redskaber er dog de store kraftige fortænder, som kan gnave i næsten alt – selv letmetal – hvis blot tænderne kan få fat.

Betydning
Ikke nok med at rotter kan tilsvine eller æde store og kostbare mængder foder og fødevarer. Det kan også blive dyrt, når deres gnaven beskadiger bygninger og installationer. Det kan endda forårsage ildebrande, når der bliver gnavet hul på el-installationer. I vore dage forekommer rotterne især i kloaksystemet. Rotteangreb i byejendomme skyldes ofte at de er kommet op gennem et kloakbrud. Rotter er derfor farlige smittespredere. Deres urin og ekskrementer kan i øvrigt overføre Weils syge, som er en sygdom, man kan dø af, ligesom de også ofte er årsag til madforgiftninger via salmonellabakterier. I modsætning til mus, som lægger deres ekskrementer overalt, hvor de færdes, anbringer rotter deres afføring mere samlet og ret skjult.

Forebyggelse og bekæmpelse
Lovbestemmelser forpligter kommunerne til at varetage rottebekæmpelsen. Til gengæld har husejere pligt til at holde bygninger i en stand og en orden, så de ikke ligefrem inviterer rotter. Ejendomme i landzone bliver besøgt af rottebekæmperen to gange årligt. Byejendomme får kun foretaget bekæmpelse efter anmeldelse.

Levnedsmiddelvirksomheder kan med fordel foretage forebyggende sikring mod rotter ved at lade en professionel skadedyrsbekæmper varetage bekæmpelsen fortløbende. Udendørs anvendes aflukkede kasser med rottegift og åbninger i begge ender. De anbringes strategisk langs ydervægge og ved porte. Da rotter er meget mistroiske overfor nye ting, og endda undgår at spise noget, som de tidligere har fået det dårligt af, anvender man i dag derfor hyppigst giftformer (antikoagulanter) med en forsinket virkning, som rotten ikke kan sætte i umiddelbar forbindelse med selve giftkilden.

Da resistens mod rottegift let kan udvikles, er det vigtigt at anvende den rette bekæmpelsesform i samarbejde med en sagkyndig. Ifølge rottebekendtgørelsen må bekæmpelse af rotter med kemiske midler kun foretages af autoriserede personer eller deres ansatte.

Ved rotteangreb i beboelser eller i arbejds- eller opholdsrum er det ikke tilrådeligt at anvende gift, eftersom resultatet ville blive en ulidelig stank af døde rotter og et ubehageligt mylder af maddiker og spyfluer. Indendørs bekæmpelse bør i stedet ske med flere smækfælder anbragt langs med væggene, så døde dyr hurtigt kan fjernes. Fælderne bør stå uberørte i flere dage på grund af rotternes medfødte mistro mod nye ting.

Det er samtidig vigtigt at finde ud af, hvordan rotterne er kommet ind. Ofte skyldes det fejl i kloaksystemet, og disse fejl bør straks rettes, evt. i samarbejde med en autoriseret kloakmester, da der ellers let kommer flere rotter ind. Rotter kan i øvrigt også trænge ind gennem ødelagte ventilationsriste eller kældervinduer, der står åbne eller er i stykker. En rotte kan klemme sig ind gennem sprækker der er utroligt små.

Rotter er i stand til at komme op på huslofter ved at klatre på læmure eller nedløbsrør eller gennem det udluftningsrør, som fra kloakken fører op over taget, hvorefter rotterne via tagrenden kommer ind på loftet. Ståltrådsnet kan her anvendes til at spærre åbningen ved udluftningsrøret. Også på lofter bruger man fælder og ikke gift.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S


//
//