Skovflåt

Brug for hjælp til at fjerne skovflåter?

Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!

RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Sidst opdateret den 5. juli 2011

Skovflåt på latin: Ixodes ricinus

Biologi og skade for skovflåten
Her til lands er skovflåten generelt meget almindelig, selvom den i visse egne er en sjælden gæst. Skovflåten foretrækker nemlig fugtige omgivelser såsom lav vegetation i kratskove og langs dyrestier. Især om foråret og om efteråret kan man støde på skovflåten. Dyret overvintrer i bundvegetationen eller under mos, og bliver inaktiv ved temperaturer under 5° C.

Mange kalder fejlagtigt skovflåten for en tæge, men den er ikke et insekt. Skovflåten hører til blodmiderne, og lever af at suge blod. Når man ser en skovflåts anatomi, er det tydeligt at den er designet til netop dette formål. De to munddele har effektive modhager, som bevirker at den sidder enormt godt fast på sin vært. Dens overkæber er udformet som skarpe stiletter og dens underkæber er rørformede og dannet til at suge blod op med.

Den voksne han bliver ca. 2 mm lang, og hunnen ca. dobbelt så stor. Disse mål ændres imidlertid drastisk, når skovflåten suger blod, idet bagkroppen, som er rødbrun og læderagtig, er i stand til at svulme voldsomt op. For eksempel kan en hun, der er stopfyldt med blod, opnå en længde på hele 15 mm og fremstå næsten kuglerund, og bagkroppens farve kan variere fra grågul til blågrå.

Skovflåtens tre udviklingstrin går fra larve til nymfe og til voksent individ, og hvert stadieskift er betinget af et måltid blod. En skovflåtlarve er kun ca. ½ mm lang. Den har seks ben, og suger gerne blod på mus eller andre smådyr. En skovflåtnymfe har en længde på omkring 1 mm. Den har otte ben og kan suge blod på alt lige fra mus til større pattedyr, som hjorte, ræve og hunde. Den kan også leve af menneskeblod. En voksen skovflåt foretrækker blod fra større pattedyr.

Den sultne skovflåt kravler gerne op i spidsen af et græsstrå, og der sidder den ganske ubevægelig i op til en uge og venter på at et værtsdyr skal passere tæt forbi. Når det sker, hager den sig fast i den forbipasserende og kravler hen til et sted, hvor huden er tilstrækkelig tynd, og her borer den sine munddele ind gennem huden. Det foregår normalt ganske ubemærket, både at skovflåten placerer sig, sætter sig fast, og begynder at suge blod. Skovflåtens spyt har i øvrigt en bedøvende virkning. En flåt kan sidde en lille uges tid på sin vært, og slipper derefter sit tag i værtsdyret, når den er mæt. Derved falder den til jorden, hvorefter den finder sig et skjult sted at fordøje det opsugede blod og at foretage skiftet til næste stadium i sin udvikling.

En hunflåt kan efter parringen lægge op imod 2000 æg, og flåtens samlede livslængde, omfattende de tre måltider blod og de tre udviklingstrin, varer mellem 2 og 5 år.

Skovflåtens betydning
Uanset hvad man gør for at forhindre det, er det nærmest umuligt at undgå at få en skovflåt på sig af og til, hvis man færdes meget i naturen. Tidligere anså man flåtbid som noget ganske ufarligt, men i dag ved man, at omkring 1/3 af alle danske skovflåter er bærere af Borrelia, som er en bakterie, der under blodsugningen kan overføres til mennesker og dyr og medføre sygdommen borreliose.

Hunde smittet med borreliose har symptomer der ligner influenza og de kan få ledbetændelse. Hvert år smittes flere tusinde mennesker med sygdommen, som kan medføre lammelser, meningitis og hjertelidelser.

Forebyggelse og bekæmpelse af skovflåter
Bid fra skovflåter kan undgås, hvis man nøjes med at færdes på de etablerede stier og veje i skoven, og ikke begiver sig ud i terrænet uden gummistøvler og tøj på arme og ben. Skovflåter kan ikke bekæmpes i naturen uden miljømæssige problemer. I haver og lignende kan man eventuelt fjerne krat og områder med højt græs.

Det bedste er at tjekke sig selv og eventuelle dyr efter skovturen. Flåter opsøger især områder med tynd hud, som for eksempel i armhulerne, bag ørerne, i skridtet eller i knæhaserne. Det er vigtigt at fjerne skovflåten straks. Bakterier overføres ikke i de første timer, hvorimod en skovflåt, der har siddet i over et døgn, kan have overført smitte.

Som nævnt sidder en skovflåt rigtig godt fast og kan være vanskelig at fjerne. Der findes dog i handelen specielle pincetter, som er velegnede til at fjerne flåter med. Man skal tage fat helt nede ved huden, og langsomt trække og vrikke flåten ud. Får man ikke det hele ud, kan der komme en mindre betændelse, men munddelsresterne kommer med tiden ud af sig selv.

Der vil altid komme en mindre hævelse med lidt rødmen, svarende til et myggestik. Hvis pletten imidlertid indenfor et par dage til tre uger breder sig og bliver til en ringformet rødmen, kan det betyde at man er smittet. Det samme kan hovedpine, feber og muskelsmerter kort tid efter et flåtbid, og da bør man søge læge.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S