Skovsnegl

Brug for hjælp til at fjerne skovsnegle?Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!

RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Sort Skovsnegl (Arion ater) og Rød Skovsnegl (Arion rufus) m.fl.

Historie
Der forekommer flere forskellige skovsnegle i de danske skove. Den sorte skovsnegl (Arion ater) har i århundreder haft sin naturlige udbredelse her i landet. Den røde skovsnegl (Arion rufus) stammer fra Tyskland og kom først til landet i slutningen af 1800-tallet. Den lille brunskovsnegl (Arion subfuscus), som kun bliver omkring 6 cm lang, er også ret almindelig i de danske løvskove.

Den nyeste art af skovsnegle i Danmark er den iberiske skovsnegl (Arion lusitanicus), som efterhånden er blevet både berømt og berygtet her i landet under det karakteristiske navn ”dræbersneglen”. Eftersom den kan minde om både den almindelige eller store kældersnegl, og om den sorte eller røde skovsnegl, skal den iberiske skovsnegl kort nævnes i denne sammenhæng. Dræbersneglen” har fået sit drabelige tilnavn, både fordi den kan gøre et kraftigt indhug i de planter, man har i blomsterbede og køkkenhaver, og fordi den af og til kan kannibalisere ved at spise afkræftede eller døde artsfæller. Invaderende iberiske skovsnegle optræder i øvrigt ofte i store mængder og kan derved fortrænge de skovsnegle, der forekommer naturligt i Danmark. Derfor er der bred enighed om at denne snegl er uønsket her til lands.

Denne gennemgang vil imidlertid fokusere på den sorte skovsnegl (Arion ater) og den røde skovsnegl (Arion rufus).

Biologi og skade
Den sorte skovsnegl opnår som fuldvoksen en længde på omkring 12-13 cm, og kan – trods navnet – også forekomme i brunlige eller grålige farver. Den røde skovsnegl bliver noget større, nemlig omkring 20 cm. Der forekommer i øvrigt også helt hvide albinoudgaver af de forskellige skovsneglearter. Skovsneglenes naturlige levesteder er fugtige skov- og engområder og langs skovveje og grøfter. Skovsnegle spiser gerne plantemateriale, rådne blade, svampe og lignende, men da de er altædende, går de heller ikke af veje for hverken ådsler eller dyreekskrementer.

Snegle er hermafroditter eller tvekønnede og har derfor både hanlige og hunlige kønsorganer, og alle individer er i stand til at lægge æg, normalt efter gensidig befrugtning. De tvekønnede snegle vikler sig under parringen ind i hinanden og udveksler pakker af sæd. Herefter anbringes æggene i små klumper under sten eller brædder i fugtige omgivelser, og når æggene klækker, kommer sneglene frem som små kopier af de voksne. Da kønsåbningen er tæt bag højre øje lægges snegleæg altså i hovedenden frem for bagenden. De 4-5 mm store æg lægges i sommerhalvåret i klumper af 20-50 stk. Ungerne er grøn-hvide med sorte hoveder. De unge snegle overvintrer, mens de voksne snegle dør hen på efteråret.

Skovsneglen bevæger sig som de fleste andre land-lungesnegle på en lang fodbræmme, en muskel der udskiller slim, så sneglen lettere kommer frem. Hos den røde skovsnegl er slimen gullig eller orange, mens slimen fra den sorte skovsnegl og den iberiske skovsnegl er mere klar. Især lige efter et regnvejr kan man støde på ret store mængder af skovsnegle på vejen og langs skovbryn, og bor man lige i nærheden, kan de slimede dyr være irriterende at få for tæt på.

Betydning
Som udgangspunkt er snegle nyttedyr, der medvirker til naturens kredsløb ved at nedbryde og omsætte dødt organisk materiale i naturen. Ved at findele materialet kan svampe og bakterier overtage den videre nedbrydning, hvorved vigtige næringsstoffer frigives til gavn for planterne. Desuden medvirker snegle til bearbejdning af jordens struktur, så den lettere kan optage næringsstoffer og vand, og så er snegle velegnet føde for eksempelvis padder og pindsvin.

Sneglene er således mere et irritationsmoment end egentlige skadedyr, og er samtidig tegn på tilstedeværelsen af fugt. Når snegle forekommer på lister over skadedyr, har det ofte sammenhæng med at større forekomster af snegle i en have kan betyde skader på pryd- og køkkenhaver.

Forebyggelse og bekæmpelse
Som i mange andre tilfælde er forebyggelse oftest at foretrække frem for direkte bekæmpelse. Fejl i afløb og riste kan give gode tilholdssteder for snegle – og give dem gode adgangsveje til bygninger. På samme måde kan gamle og utætte strækninger af rør, der ikke længere bruges, blive gode vækstbetingelser for skovsnegle. Det kan derfor være nødvendigt at fjerne sådanne gamle installationer – eller at lukke dem effektivt. Kompostbunker og -beholdere bør naturligvis ikke anbringes tæt ved huset.

Udover sådanne forebyggende tiltag er det muligt at få gode råd hos en professionel skadedyrsbekæmper om forebyggelse og bekæmpelse. Sneglegift til udlægning i de angrebne områder kan effektivt fjerne sneglene for en tid. Imidlertid vil det ikke i det lange løb være tilstrækkeligt at udlægge gift, med mindre man samtidig sørger for at fjerne de eventuelle fejl i bygningen.

Aflivning af æg sker ved at knuse eller hælde rigeligt med kogende vand over. Små snegle aflives ved at klippe hovedet af eller overhælde med kogende vand. Æggene kan indpakkes i en tæt plasticpose og lægges i affaldsspanden. Aflivede snegle kan graves ned. Indsamling og aflivning er en effektiv og human bekæmpelsesform.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S