Stueflue

Brug for hjælp til at fjerne stuefluer?Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!

RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Stueflue (Musca domestica)

Historie

Der er delte meninger om hvorfra stuefluen (Musca domestica) oprindeligt stammer, idet nogle nævner Afrika og de varme lande som muligt oprindelsessted, mens andre siger at den i Danmark så velkendte stueflue nok stammer fra Sibirien. Et uimodsigeligt faktum er imidlertid, at stuefluen i dag er meget udbredt over hele kloden, og visse steder er den en stor plage for både mennesker og dyr.

I Nordeuropa og Skandinavien blev stuefluen ikke almindeligt forekommende i og omkring hjemmene, før man begyndte at holde husdyr på stald om vinteren, hvilket formentlig skete omkring 400 år før Kristi fødsel i den periode vi i dag kalder den tidlige jernalder. Ifølge Gyldendals store danske encyklopædi har mennesker og kvæg i denne periode ofte boet sammen under samme tag med et stort ildsted som centrum i tilværelsen både dag og nat.

StueflueLænge før køleskabet og fryseren blev opfundet har dette naturligvis bevirket at man har måttet leve med sværme af fluer omkring og i maden på den tid. Årsagen skal findes i den kendsgerning at stuefluernes larver primært lever i gødning, selvom stuefluelarver også kan udvikle sig i køkkenaffald, rådnende planter og lignende. Stuefluer lægger gerne æg i møddinger af svine-, kalve-, heste-, kanin- og hønsegødning, men ikke i gødning fra køer, da stuefluelarverne trives dårligt deri. Det er derfor gerne spyfluer man ser på kokasser.

Biologi og skade

Æggene lægges i klumper med ca. 100 æg i hver. En stuefluehun kan nå at lægge 10 sådanne klumper af æg i sin levetid, altså ca. 1000 æg pr. hun. De lægges i frisk gødning, da larverne trives bedst ved omkring 30-35 o C. Æggene klækker efter blot 6-8 timer og larverne, også kaldet maddiker, lever derefter af gødningen. Når de med en længde på ca. 12 mm er fuldt udvoksede, søger larverne mod køligere og tørrere dele af gødningen, hvorefter de forvandles til brune pupper, der kan minde om små tønder.

Efter blot et par dage i puppestadiet har larven udviklet sig til en fuldt udvokset flue, og hele udviklingen fra æg til voksen sker på blot en uges tid. Derefter kommer fluerne ud, og kravler op ad strå, vægge eller lignende for at finde et mørkt og beskyttet sted, hvor de i fred kan sidde, mens vingerne og bagkroppen foldes ud, og hudskelettet hærdes. Derefter er fluerne i stand til at flyve, og når der er gået ca. et døgn, begynder de at tage næring til sig og parre sig. Omtrent 2 dage senere er hunnerne klar til æglægning. I det danske klima kan stuefluerne blive til mellem 10 og 12 generationer på et år.
Stuefluer er meget aktive, når de skal stille deres sult. De flyver omkring og undersøger nysgerrigt alt nyt. Både synet og lugtesansen er meget veludviklet, men fluerne smager sig gerne frem ved hjælp af smagsorganerne på fødderne og i snabelen. De kravler derfor gerne rundt i madvarer og på lune flader.

De fleste stuefluer vil blive i området, hvis der er rigeligt med gødning og føde, men forsøg har vist at stuefluer med lethed kan flyve flere kilometer. Naboer til landbrug og rideskoler kan derfor som bekendt få hyppige besøg af stuefluer, der stammer fra nabogården, hvilket kan føre til både nabostridigheder, retssager og andre ubehageligheder.

Betydning

Selvom de færreste reagerer på en enkelt flue eller to i hjemmet, er det en kendsgerning at fluer er årsag til spredning af mange sygdomme. Fluerne færdes overalt hvor der er ekskrementer, ådsler, spyt, opkast, rådne frugter og organisk affald. De kan derfor være bærere og spredere af mange former for vira og bakterier. Salmonella og Campylobacter og andre former for mavesygdomme kan spredes af fluer gennem madvarer der ikke bliver kogt eller på anden måde desinficeret. Især hvis de medførte bakterier får tid til at formere sig i det angrebne fødemiddel vil disse sygdomme kunne udvikles. Der er således stor risiko for madforgiftning, ikke mindst via mælkeprodukter. I andre dele af verden bidrager fluer til mange epidemier. Stuefluer er således uvelkomne i vore stuer, både på grund af hygiejnen og som følge af smitterisikoen. Dertil kommer irritationsmomentet med sværmende fluer, hvor der er mennesker.

Forebyggelse og bekæmpelse

Som forebyggelse kan insektnet for vinduer og døre være en velegnet fysisk barriere mod stuefluer, ikke mindst hvis man bor på landet eller har heste opstaldet.

Fluepapir med lokkemiddel og gift er et gammelt og gennemprøvet koncept, men det pynter ikke ligefrem. Ved store forekomster af fluer kan lysfælder, der tiltrækker og dræber fluerne, være praktiske.

Spraymidler til bekæmpelse af flyvende insekter kan anvendes inden døre, men har kun kortvarig virkning. Derfor skal behandlingen gentages med regelmæssige mellemrum ved store forekomster af stuefluer. Brugsanvisningen på de enkelte midler skal naturligvis altid følges nøje. Visse midler kan også anvendes i køkkener, hvor man ellers bør være forsigtig med at sprede gift.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S