Syvplettet mariehøne

Brug for hjælp til at fjerne syvplettede mariehøner?Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!

RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Syvplettet mariehøne (Coccinella septempunctata)

Historie

Mariehønen med de stærkt hvælvede og næsten halvkugleformede dækvinger er et almindeligt syn i Danmark om sommeren. Mange holder af den lille charmerende mariehøne, uden egentlig at kunne forklare hvorfor. Måske fordi den ser ud som noget et barn kunne have fundet på at tegne. Med sine skrigrøde dækvinger ligner den næsten en nylakeret Folkevogn.

Den gamle remse: ”Marie, Marie, Marolle – Fly op til Vorherre og bed om godt vejr i morgen” vidner om dyrets folkelige appel, og den enfoldige sætning er blevet udtalt af mange børn op gennem historien, mens de håbefuldt sendte en mariehøne til vejrs fra en fingerspids.

Der findes mindst en halv snes arter af mariehøns i Danmark. Ud over den almindelige syvplettede findes der i Danmark blandt andet 5-plettede (Coccinella quinquepunctata), 11-plettede (Coccinella undecimpunctata) og øjeplettede mariehøns (Anatis ocellata). De er alle røde med sorte prikker – sidstnævnte dog med gule kanter rundt om de sorte pletter. En forholds ny art på disse breddegradder er den asiatiske harlekinmariehøne (Harmonia axyridis), som varierer i farvemønstre fra orangegul til mørkerød med sorte prikker og nogle gange sort med røde prikker. Den 2-plettede mariehøne (Adalia bipunctata) kan ligeledes være både sort og rød med røde eller sorte prikker. Den mørkegrå askemariehøne (Chilocorus renipustulatus), som er meget mindre og næsten kuglerund, har to røde prikker på dækvingerne. Derudover kan man støde på skakbræt-mariehønen (Propylea quatuordecimpunctata), som er enten gul med sorte prikker eller omvendt og den 22-plettede mariehøne (Psyllobora vigintiduopunctata), som er gul med en masse små sorte prikker overalt.

Biologi og skade

Den syvplettede mariehøne (Coccinella septempunctata) er den mest almindelige af de forskellige danske mariehønearter. Den er lakskinnende rød og har altid syv sorte pletter. Hovedet er sort med nogle små hvide felter på hver side. Den bliver 8 mm i længden, og er, sammen med sin 2-plettede artsfælle, den mest harmløse af vore mariehøns.

Da mariehøns lever af bladlus, er de ret beset nyttedyr under normale forhold. Overvintrende voksne individer forekommer normalt under bark eller sten, men vælger også somme tider deres opholdssted om vinteren inde i udhuse og bygninger, for eksempel i skunke, kælderrum og på loftet, og her kan de være til en vis gene, især hvis de optræder i stort antal.

Mariehønens hun lægger gerne sine æg tæt ved en koloni af bladlus, så der er noget at leve af for de larver, som efter 3 til 5 dage kommer ud af æggene. Efter et par uger har larverne gennemgået fire stadier, hvorefter de forpupper sig. Så går der et par dage, hvorefter det voksne individ er klar til at tage hul på livet som mariehøne. Det bliver her til lands til omkring to generationer årligt.

Betydning

Når den ellers helt fredelige syvplettede mariehøne (Coccinella septempunctata) nævnes i en oversigt over skadedyr, hænger det sammen med at den kan optræde i et umådeligt stort antal hen på eftersommeren. Normalt flyver den ellers fredeligt rundt for sig selv, men i såkaldte luseår, som kan blive en realitet efter et varmt og tørt forår, kan der forekomme store sværme af mariehøns. Både mariehøns og mariehønelarver lever nemlig af bladlus, og i sådanne år sker det somme tider at mariehønsene tager på vandring ud til kysten, når de ikke længere kan finde føde, og her kribler de så rundt overalt til stor gene for badegæsterne.

Visse mariehønearter kan, hvis de bliver generet, udskille et ildelugtende stof, som også kan misfarve tapet og gardiner, og stoffet kan i visse tilfælde fremkalde astmaanfald. Desuden kan man opleve at mariehøns bider, selvom de dog for det meste optræder fredeligt. De er vant til at bide i planter for at suge væden ud og dermed slukke tørsten, så et mariehønebid er ikke et angreb, men et tegn på at den er tørstig. Der er i øvrigt ikke konstateret tilfælde hvor mariehøns har overført sygdomme til dyr eller mennesker, og de går ikke til angreb på hverken træ, mad eller tøj. De førnævnte harlekinmariehøns kan dog kaste sig ret grådigt over bløde bær og frugter, og gøre stor skade på dem. Tilstedeværelsen af disse dyr kan desuden ødelægge en eventuel vinproduktion ved at tilføre druerne en grim smag.

Der kan således være stor forskel på de enkelte mariehønearters adfærd og skadepotentiale, men især den store harlekinmariehøne kan ved sin dominans ødelægge den naturlige forekomst af andre arter og insekter.

Forebyggelse og bekæmpelse

En invasion af mariehøns kan forebygges ved at tætne revner og sprækker især på syd- og vestvendte vægge. Det er også muligt at sprøjte eller pudre med insektgift, men i de fleste tilfælde vil en støvsugning være den hurtigste, billigste og nemmeste løsning. En støvsuger, måske med en nylonstrømpe i sugerøret, er et glimrende redskab til at indfange mariehøns, som har forvildet sig ind i en bygning. Herefter kan dyrene humant aflives i en fryser.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S