Tæger

Brug for hjælp til at fjerne tæger?Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!

RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Tæge (Heteroptera)

Historie

I Danmark findes omkring 500 arter af tæger og på verdensplan over 40.000 arter fordelt på 75 familier. Tægen er et seksbenet næbmundet insekt af gruppen Heteroptera og ligner nærmest en bille, og selvom mange fejlagtigt kalder skovflåten for en tæge, hører skovflåten til de ottebenede blodmider i spindlerfamilien og er således slet ikke et insekt. – At forhandlerne har valgt at kalde den pincet man fjerner skovflåter med for en tægetang, har naturligvis bidraget til forvirringen. Redskabet burde nok have heddet en flåttang.

Tæger lever for det meste af at suge plantesaft, men enkelte jager andre insekter. De fleste lever i og omkring vand, såsom skøjteløberne (Gerris lacustris) der i vandoverfladen lever af småinsekter, der bliver fanget og fastholdt af vandhinden. Blandt de øvrige kendte vandtægearter som lever af andre insekter kan nævnes rygsvømmerne (Notonecta glauca), bugsvømmerne (Notonectidae) og skorpiontægerne (Nepa cinerea). Disse kan i øvrigt stikke mennesker ret ubehageligt, hvis de føler sig truede. Stinktægen (Pentatomidae), som også kaldes bredtægen, reagerer anderledes – nemlig ved at udskille et stærkt ildelugtende og ildesmagende sekret, hvis den føler sig truet.

Der er meget stor variation i størrelse, udseende og levevis blandt tæger. I naturen lever en del tæger på blade i træer og urter. Barktægerne (Aradidae) har helt flade kroppe, ideelt til et liv under træernes bark, og egetræer lader til at være blandt de mest populære levesteder for de plantesugende tæger. Andre lever på bestemte plantearter såsom brændeælder. Andre igen er vandtæger med bådformede kroppe, korte følehorn og brede ben med hårbræmmer, og skorpiontægen har et langt ånderør på bagkroppen som den bruger som en slags snorkel. Skarntægen (Reduvius personatus) kaldes også for støvtægen, fordi den i nymfestadiet udskiller et klæbrigt stof der får støv til at hænge ved den, så den kommer til at ligne en omvandrende klump støv.

Biologi og skade

Selvom de sjældent flyver, har tæger todelte vinger med både en hård og en blød del, hvor de sammenfoldede bløde vinger beskyttes og skjules af de hårde dækvinger, hvilket giver tægerne et karakteristisk kryds på ryggen. En tæge bliver mellem 10 og 16 mm lang og kan være brunlig eller grønlig og have tværstriber på randen af bagkroppen.

Landlevende tæger lægger deres æg på blade eller i plantestængler, og efter klækningen gennemgår tæger gradvist mellem 6-8 nymfestadier inden de er fuldvoksne. I disse nymfestadier har tægerne ingen vinger. Blomstertæger (Miridae), bredtæger (Pentatomidae) og frøtæger (Lygaeidae) er blandt de hyppigst forekommende tæger i Danmark – sammen med de førnævnte vandtæger.

Betydning

Selvom tæger ofte fejlagtigt forveksles med den blodsugende og smittefarlige skovflåt – som rettelig er en mide – må tæger her til lands betegnes som harmløse, idet de ikke gør hverken dyr eller mennesker noget. Da disse tæger ikke suger blod, har de nemlig ingen interesse i at sætte sig på os, og er således uskadelige.

I det tropiske Sydamerika findes der imidlertid en blodsugende rovtægeart Triatoma som kan overføre den frygtede Chagas syge til mennesker. I tropiske egne af verden kan visse tæger også betegnes som planteskadedyr, da de lever i afgrøder af hvede, kakao og bomuld.

I Danmark kan tæger også optræde som skadedyr i landbrugsafgrøder som roer og kartofler, hvor tægernes sugen kan medføre deformiteter og hullede og visnende blade. Rhododendrontægen (Stephanitis rhododendri) er kendt for at forvolde skade på rhododendron og andre surbundsplanter, hvis tægerne forekommer i meget stort antal.

Forebyggelse og bekæmpelse

Ved anskaffelse af nye planter kan man med fordel undersøge blade og stængler for eventuelle forekomster af tæger, og derefter manuelt fjerne dyrene. Ved at spule med en kraftig vandstråle kan man også fjerne en del af tægerne, for eksempel på mindre buske. I den forbindelse skal man passe på nyttedyr som edderkopper og guldøjelarver.

Kemisk bekæmpelse bør i videst muligt omfang undgås i private haver. Der findes dog pyrethrinholdige midler i handlen som er egnede til bekæmpelse af massive tægeangreb. Insektsæber er også anvendelige, men da en oversprøjtning ofte kun rammer oversiden af bladene, bør behandlingen gentages flere gange. Det er tilrådeligt at opsøge en professionel skadedyrsbekæmper før man går i gang, så man ikke kommer til at gøre mere skade end gavn.

Bladlustæger (Anthocoridae) er i øvrigt velegnede i haver og gartnerier som biologisk bekæmpelsesmiddel mod bladlus og spindemider.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S