Home
Om os
Boligselskaber
Virksomheder
Private
Nyttige links
Kontakt
Sitemap
Stop Mus
og Rotter
Stop
Borebiller
Stop
Kakerlakker
Stop
Myrer
Stop
Hvepse
Stop
Duer
Stop
Møl
Stop
Klannere
Stop
Væggelus
Skadedyrsguide

Autoriseret bekæmpelse af alle skadedyr

Certificeret og godkendt af miljøstyrelsen

ABSOLUT Skadedyrsservice

ABSOLUT Skadedyrsservice A/S Herlev Hovedgade 60 2730 Herlev Tlf. 44 84 43 47

Stop Klannere

Klannere kan optræde i store mængder i boligen. De flyver godt, og kan komme udefra, enten fra nærliggende fuglereder eller ådsler. I boligen kan vi træffe dem overalt. De lever af dødt organisk materiale, som f.eks. fordærvede fødevarer, fjer, hår eller visse typer tekstiler og papir. Larverne anretter de største skader. Ved større angreb bør man inspicere loftet for fuglereder eller døde dyr.

Flæskeklannere
De voksne biller er 7-9 mm lange, brunsorte og let genkendelige ved et lysebrunt tværbånd med seks mørke prikker hen over den forreste halvdel af ryggen.

Larverne bliver op mod 15 mm lange, de er brune, dog lysere på undersiden, tydeligt leddelte med lange børster strittende fra alle led.

Hvis man har fået flæskeklannere, kommer de næsten altid fra en duerede på loftet eller en død mus under gulvet.

Brun pelsklanner
De voksne biller er 3-4 mm lange. Dækvingerne, som ligger hen over bagkroppen, er brune, medens hoved og forkrop er nærmest sorte.

Larverne er op til 8 mm lange, gyldenbrune og har en penselformet hårdusk i bagenden. Med det blotte øje er de ikke til at kende fra larverne af den almindelige pelsklanner , der kan optræde som et alvorligt skadedyr i uldne tekstiler.

Bekæmpelse
Optræder brun pelsklanner i et generende stort antal, kan det være rimeligt at bekæmpe dem.

Dette gøres med et insektpudder eller et sprøjtemiddel beregnet til brug mod krybende og kravlende insekter.