Vi er kommet hjem fra ferie og er blevet invaderet af tusindevis af myrer med vinger ( flyvemyrer). Dog flest i vores havestue  men også mange andre steder. Vi har foetaget en grundig støvsugning af hele vores hus, samt overhældt vores terasse med kogende vand. Vi har også lagt kanel langs alle vores vinduer i havestuen. Vi har kigget ind i vores krybekælder som dog er svær tilgængelig, her kan vi ikke se nogle myrer. Så derfor kan vi ikke helt forstå hvordan myrerne kommer ind i vores hus / udestue da der er støbt fundament hele vejen rundt om huset.

Har I nogle gode råd til hvad vi kan foretage os, evt forebygge mod myrerne, da det iikke er rart at få skadedyr ind i hele huset ?

Venlig hilsen

Mette Mikkelsen.

Reader Interactions

Comments

  1. Hej Mette,

    Her i jeres tilfælde er der helt sikkert tale om den sorte havemyre. Det er den mest almindelige myre herhjemme med vinger på, også kaldet flyvemyre. Normalt kommer myrerne udefra græsplænen og i jeres tilfælde hvor I har en terasse, hvor myrerne ynder at holde til.

    Solen varmer fliserne på terassen op hele dagen som så afgiver varme til myreboet hele natten. Så den ide med kogende vand kan vi ikke anbefale jer, det er det samme som at smide penge ud af vinduet. Det er altid en god ide at rengøre huset for mad, krummer, sukkerholdig saft ( juice og sodavand), da dette ofte tiltrækker myrer.

    Myrerne kan komme ind stort set over alt, der vil altid være små revner og sprækker i fundamentet på huse som er rigeligt plads til at myrer kan trænge ind. Derudover kan vi godt anbefale kognede vand hvis det er til risengrød 😉 – men det har ingen virkning på myrer. I skal have foretaget en behandling af jeres sokkel med myrergift / udevandning samt sprøjtning af alle revner og sprækker i hele jeres hus ( indvendig ).

    Myrerne på terassen kan fjernes med en udevanding med myregift, dog kan vi anbefale at sådanne vandinger foretages, når vejret er tørt og varmt, også i de efterfølgende dage.

    Med venlig hilsen
    Absolut skadedyrsservice

Call Now ButtonRing