Jeg er bestyrer i en restaurant og henvender mig nu til jer da jeg står for det overordnede ansvar i restauranten og jeg har desværre observeret op til flere kakerlakker i vores køkken. Det er specielt ved opvaskemaskinen og ved vores komfurer. Det virker som om problemet med disse kakerlakker bliver voldsomere for hver dag og jeg tror snart vi får brug for professionel hjælp til at få løst problemet. Jeg ved at for ca 2 år siden blev hele ejendomskomplekset som ligger ovenover vores restaurant, samt denne restaurant behandlet for kakerlakker. Der blev udlagt ædegift til kakerlakker og der har så ikke været problemer med kakerlakker siden, indtil nu hvor det så er blevet et problem igen. Jeg har forhørt mig hos ejerforeningen og denne gang er der ikke nogen andre i ejendommen  der har problemer med kakerlakker.

Kan I komme og udligge ædegift mod kakerlakker igen, da denne skadedyrsbehandling har været effektiv og virket i ca 2 år nu ?

Venligst
Thomas Svendsen.

Reader Interactions

Comments

  1. Hej Thomas,

    Vi kan sagtens komme og udligge ædegift mod kakerlakker i jeres restaurant. Dette kræver blot at I får foretaget hovedrengøring af hele restauranten og køkkenet. Da det er ædegift som kakerlakkerne skal spise, vil vi også anbefale at man starter med at få lavet 3. stk sprøjtebehandlinger med 14 dages mellemrum, dette gælder også lejemålene der ligger over jeres restaurant. Derefter kan man så udligge ædegift til bekæmpelse af kakerlakker. Endvidere vil vi anbefale jer at få en serviceaftale hvorpå I kan få sprøjtet jeres restaurant forebyggende 4-6 gange årligt. Her har I så samtidigt en sikringsaftale mod skadedyr til jeres egenkontrol.

    Med venlig hilsen
    Absolut Skadedyrsservice