//cdn.cookie-script.com/s/fcb5a10bc455feabe672954940bbf9fa.js Et plejehjem i Roskilde har problemer med møl i køkkenet

Jeg er økonoma i et køkken på et plejehjem. Vi har fundet en hel del larver som kravler rundt på vægene og i loftet på vores tørlager. Dette har vi nu rengjort op til flere gange. Vi fandt en pose nødder på en hylde som vi ikke har haft fat i i længere tid, i den var der masser af larver og levende møl. Ellers har vi ikke set flyvende møl i køkkenet. Vi har talt med et skadedyrsbekæmpelsesfirma, som har fortalt os, at alle varer fra tørlageret, som har været åbnet, skal destrueres. Burde det ikke være nok at gennemgå alle fødevarene i tørlageret? Vi kunne sortere herfra og smide de varer ud, som eventuelt er angrebet af møl eller møllarver?

Det vil være en bekostelig affære at destruere det hele… Endvidere fortæller de os, at vi skal få os en serviceaftale for at få sprøjtet vores lager og køkken mod møl 4 – 6 gange om året. Hvad vil I anbefale?

Håber I kan hjælpe.

Venligst,

Birthe Nielsen

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Absolut Skadedyr skriver

    Hej Birthe,

    Det lyder som en god ide at gennemgå alle jeres kolonialvarer som mel, gryn og ris og andre varer for møl og larver, og destruere de varer hvor der forefindes møl eller larver fra møl.

    Vi vil anbefale jer at nedfryse øvrige varer, selvom de er uåbnet. Dette bør I også gøre fremadrettet, når I indkøber div. varer, specialt de økologiske. Nedfrysning i 1-2 døgn ved minus 18 grader fjerner både levende møl og æg.

    Angående en serviceaftale vil vi ikke mene at det er nødvendigt såfremt I foretager nedfrysning af varer som beskrevet. Men her og nu skal I have foretaget 2-3 sprøjtebehandlinger mod møl, da en hunmøl flyver rundt og ligger op imod 200- 300 æg i den levetid. Dette er ikke noget I kan rengøre jer ud af.

    Med venlig hilsen
    Absolut skadedyrsservice

Ring