Jeg har nu igennem det sidste halve år haft mange møl i mit køkken, samt møllarver kravlende rundt i loftet.
Jeg har tømt alle mine skabe og rengjort dem efter alle kunstens regler. Jeg har haft fjernet paneler og sågar haft bordpladen løftet af køkkenelementerne, for at være sikker på, at alle revner og sprækker er rengjorte.
Alle disse foranstaltninger hjælper også på problemet med disse møl. Det holder i omkring 4-6 uger, men derefter har jeg så balladen igen.
Det koster en formue at smide diverse gryn, musli, krydderier og så videre ud hver gang.
Kan I anbefale et produkt, jeg selv kan sprøjte med?
Venlig hilsen
Birthe Larsen
Hej Birthe,
Du er nød til at få foretaget sprøjtebehandlinge rmod disse køkkenmøl.( 2 farvet-frømøl), som højst sansyneligt er synderen i dit tilfælde. Man kan ikke rengøre sig ud af problemet,da møllen flyver rundt og ligger op til ca 200 æg, i div. revner og sprækker. Du kan med stor fordel nedfryse dine indkøbte kolonialvarer, mel, gryn og lign. i en fryser i 24. timer ved minus 18 g. Denne behandlingsform slår både æg, larver og levende møl ihjel. Dette er specialt vigtigt hvis du køber økologiske varer, da de ligger flere dage på hylderne i supermarkedet.
Vi kender ikke til produkter som man selv kan købe i div. byggemarkeder så som Silvan, Bauhaus osv.
Vi sprøjter 2-3 gange med 14. dages mellemrum og dette vil helt sikkert kunne afhjælpe dig med dit problem.
Med venlig hilsen
Absolut Skadedyrsservice.