Vi bor i et parcelhus i Lyngby nær København og har 2 katte, som både er ude og inde.
Dem har vi haft i behandling mod lopper efter henvisning fra et skadedyrsbekæmpelsesfirma, som har været ude og efterse vores bolig for at konstatere, om vi eventuelt skulle have væggelus.
De kunne ikke finde nogle væggelus, så derfor blev vores katte sat i behandling mod lopper.
Vores hjem er blevet sprøjtet 2 gange, men vi får stadig bid.
Kan det tænkes, at vores søn, som er på efterskole, har slæbt væggelus med hjem derfra? Efterskolen har nemlig haft problemer med væggelus.
Venlig hilsen
Michael Overgaard
En reaktion
Hej Michael,
Det kan sagtens tænkes at jeres søn har slæbt væggelus med hjem fra sin efterskole. Det kan være svært at få øje på væggelusangreb hvis angrebet er nyt, så derfor har den skadedyrsbekæmper som har været ude og skulle afhjælpe jer med jeres problem med skadedyr ikke kunne finde nogle væggelus og har derfor tænkt at det måtte være lopper. I øvrigt skal jeg oplyse dig om at ca 30 % af os mennesker ikke har nogen allergisk reaktion overfor væggelusbid.
I skal have foretaget 3 sprøjtebehandlinger med 14. dages mellemrum, så er jeg sikker på at dete r slut med væggelus hos jer.
Med venlig hilsen
Absolut Skadedyrsservice.