Vi har lige været på shoppingferie i New York og har boet på et stort hotel hvor vi vågnede op om morgen og lignede nogen, der havde levet i den norske vildmark med stik og væggelusbid.
På hotellet fik vi godt nok at vide, at det har været et meget kendt problem med forekomst af væggelus på op imod 50 % af hotellerne. Men, at de fik foretaget skadedyrsbekæmpelse, og i øvrigt gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at komme disse skadedyr til livs.
Alligevel valgte vi at flytte hotel, og til vores store overraskelse havde vi så lige valgt et af de andre væggelus-ramte hoteller.
Vi har kun været i New York i 5 dage. Alligevel søger vi efter nogle gode råd, der kan afhjælpe vores problemer med væggelus. Kan I eventuelt besigtige vores lejlighed? Hvad vil det koster at få jer ud og gennemgå vores lejlighed for væggelus? I USA hørte vi om et fænomen omkring væggelushunde, der kunne snuse sig frem til, om man er blevet smittet.
Har I en væggelushund? Da må I meget gerne kontakte os.
Venlig hilsen
Familien Nielsen.
En reaktion
Hej Fam. Nielsen
Der er store problemer i mange storbyer, både på hoteller, moteller og på vandrehjem. Florida, New Mexico og New York er steder hvor væggelusene er blevet et kæmpe problem, hvor op imod 60 % er ramt af væggelus. Det er altid en god ide når man tjekker ind på et hotel, motel eller vandrehjem at tjekke madrasser, paneler samt samlinger i sengen for små blodspor ( ekskrementer efter væggelus). Se evt. foto på vores hjemmeside.
Dog kan det være svært at finde hvis angrebet af væggelus er nyt. Personligt når jeg er på udenlandsrejser gennemgår jeg altid værelset fra a-z , sprayer hele værelset med en indkøbt insektspray som man som regel kan købe i det lokale supermarked. Sprøjt i alle revner og sprækker, op med madrassen og sprøjt madrassens bagside, lameller og samlinger i sengen. Ved denne metode burde eventuelle væggelus komme frem fra deres skjulesteder hvis disse måtte forefindes.
Vi tager typisk mellem kr. 1.250,- og kr. 1.500,- for en sprøjtebehandling mod væggelus. Dog vil jeg anbefale jer at fryse alt jeres tøj, kufferter og tasker da frysning både dræber æg og levende væggelus. Frys ved minus 18 grader i 1-3 døgn.
Med venlig hilsen
Absolut Skadedyrsservice