Historie
Fugleedderkoppen (Theraphosidae) hører til det mest frygtede og afskyede dyr i verden, og der er mange fantasifulde fortællinger i omløb om dette dyr, men selvom fugleedderkoppen kan virke drabelig, er det faktisk et meget fascinerende dyr at iagttage. En del mennesker har en overdrevet frygt for edderkopper (araknofobi), men frygten må siges at være irrationel.
Nogle kalder fugleedderkoppen for en tarantel, selvom tarantellen i virkeligheden er en jagtedderkop fra Sydamerika. Forvirringen skyldes, at det engelske navn for fugleedderkop er tarantula.
Hos visse kulturer i Asien anser man interessant nok fugleedderkopper som en udsøgt delikatesse. Der frituresteger man edderkopperne hele – og nyder dem knasende sprøde.
Da der findes langt over 1000 forskellige arter af fugleedderkopper i verden, vil denne gennemgang kun omfatte nogle enkelte af de mange særegne kendetegn og adfærdsmønstre ved fugleedderkoppen.
Biologi og skade
Der lever faktisk fugleedderkopper i det fri her i Danmark. Den lille, brunviolette nordlige fugleedderkop Atypus affinis, som også kaldes tapetserfugleedderkoppen, er en edderkop der bliver op til 2 cm i længden for hunnens vedkommende. Hannerne bliver ikke lige så store, og de er noget mørkere i farven. Disse sky fugleedderkopper kan blive op til 10 år gamle, men da de for det meste lever på solopvarmede skråninger nede i jorden i gravede rørtunneller foret med spind, ses de forholdsvis sjældent af mennesker. Om efteråret kommer hannerne imidlertid ud af deres rørtunneller for at lede efter hunner.
Atypus affinis bærer fugleedderkoppernes særlige kendemærke – de store giftkroge som er lodretstillede og som fungerer som dolke ved angreb. Hos andre edderkoppearter er giftkrogene vandretliggende. Et bid fra de op til 5 mm store giftkroge på denne danske fugleedderkop er ganske kraftigt – om end ufarligt for mennesker. Fugle er bestemt heller ikke på menukortet, sådan som det kan være tilfældet hos dens mere eksotiske artsfæller i de varme lande. Atypus affinis lever i stedet af smådyr og insekter såsom fluer eller bænkebidere der passerer forbi. Når byttedyret kommer til at træde på det ofte godt camouflerede spind, hugger edderkoppen sine giftkroge i og trækker byttet med sig ned i tunnellen.
Nogle fugleedderkopper kan blive op til 40 år gamle – og meget store. Goliath-edderkoppen (Theraphosa blondi) regnes med sine omkring 30 cm i benspænd for at være en af de største. Goliath-edderkoppen lever i det nordlige Sydamerika, og er en såkaldt huleedderkop der lever af fugle, firben og gnavere, men dens gift er ikke dødelig for mennesker.
De fleste arter af fugleedderkopper er ret harmløse. Ligesom det er tilfældet med skorpionerne, lader det til, at nogle af de mindste fugleedderkopper har en stærkere gift end de største, som åbenbart er så stærke, at de blot holder fast i byttet med munddelene.
Når edderkopper strækker benene ud, sker det ved hjælp af kropsvæske som pumpes ud i de hule ben, og benene krummes ved sammentrækning af musklerne i benene.
Fugleedderkop på latin: Theraphosidae
Kropsvæskens tryk falder hurtigt, fordi væsken fordeler sig i det øvrige kropsvæv. Derfor er edderkopper er generelt sprintere og ikke udholdende. Det er også derfor benene altid krøller sammen under kroppen, når en edderkop dør.
En del arter af fugleedderkopper har et specielt våben til selvforsvar, nemlig såkaldte nældehår på kroppen. Hårene brænder som en brændenælde og efterlader et svidende og kløende udslet. Nogle arter kan afskrække angribere ved at børste disse svidende nældehår af sig med bagbenene, så de står som en sky af brændende hår omkring kroppen.
Selvom fugleedderkopper som regel har 8 øjne, ser de ikke særlig godt. Øjnene opfanger elektromagnetisk stråling tilbagekastet fra omgivelserne. Ved hjælp af sansehår på benene kan de derimod, som en slags hørelse, registrere trykbølger og opfange vibrationer i undergrunden. En form for lugtesans består i at edderkopper, ved hjælp af de hule hår på benene, kan registrere molekyler som svæver i luften, herunder molekyler fra andre organismer.
Betydning
De fleste fugleedderkopper kan ikke gøre mere skade end en hveps, men nogle fugleedderkoppers bid kan være meget smertefulde, og ganske få har bid som i yderste konsekvens kan være dødelige for mennesker – hvis de efterlades ubehandlede. Den østaustralske tragtspinder (Atrax robustus) har således en livsfarlig gift, og et bid af denne fugleedderkop skal helst behandles inden der er gået en time. Den måler kun 4 cm, men regnes for at være blandt verdens giftigste edderkopper. Dens danske artsfælle, husedderkoppen (Tegenaria atrica) er anderledes harmløs, selvom dens bid godt kan trænge igennem menneskehud og give visse allergiske reaktioner. I USA kaldes husedderkoppen for Hobo Spider (vagabondedderkop), og der regnes den for at være giftig.
De giftigste fugleedderkoppers gift har to hovedbestanddele, nemlig neurotoxiner (nervegift), og proteinnedbrydende enzymer som forårsager nekrose (vævsdød).
Forebyggelse og bekæmpelse
Der er ingen rationel grund til at frygte fugleedderkopper. Skulle du være så heldig at støde på en fugleedderkop i hjemmet, kan du altid kontakte en professionel skadedyrsbekæmper, som med glæde vil skille dig af med dyret.
Copyright 2021 Absolut Skadedyrsservice A/S
Flere inden for samme art
Kilder
Læs mere om fugleedderkopper hos Forlaget Pestium
Læs mere om biolog, Henri Mourier
