Pelsmøl

Latin: Tinea pellionella

Kort om pelsmøl

Pelsmøl er en art som har levet i Danmark meget længe. I naturen har pelsmøllet flere naturlige levesteder, herunder i fuglereder, som giver møllet gode livsbetingelser. I modsætning til klædemøl kræver pelsmøl en relativt høj luftfugtighed. Til gengæld har pelsmøl ikke brug for den samme varme som klædemøl har, da sidstnævnte oprindeligt stammer fra varmere himmelstrøg.

Oversigt over møl

Biologi og skade

Selvom pelsmøllet (Tinea pellionella) normalt har en mørkebrun farve og klædemøllet (Tineola bisselliella) normalt er mere gyldent i farven, kan det godt være vanskeligt at kende forskel på de voksne pelsmøl og de voksne klædemøl uden at tage luppen frem. Det er derimod meget let at kende pelsmøllarver fra klædemøllarver. Pelsmøllets larver laver sig nemlig et lille transportabelt rørformet hylster, som gerne har farve efter den pels som larven har fortæret, og beklæder det med fjer- eller uldrester. Dette hylster slæber pelsmøllarven efterfølgende rundt med og benytter det som et skjulested, som den kan gemme sig i, hvis den føler sig truet. Til sammenligning hermed laver klædemøllarven et tilsvarende rør, men den spinder røret eller larvehuden fast på underlaget.

Der lægges gerne mellem 100 og 150 æg pr. hun. De er ganske små og hvide og gemmes mellem hårene i pelsværket. Allerede efter 4-8 dages forløb klækker larverne – hvis temperaturen altså er tilpas – og larverne begynder straks på at lave deres karakteristiske rørformede hylstre. Hvis temperaturen imidlertid er omkring frysepunktet eller derunder, vil æggene derimod dø i løbet af nogle uger uden at blive til noget.

Larverne spinder og efterlader sig nogle tynde, klæbrige tråde. Hertil klæber afgnavede fødeartikler og dyrenes egne efterladenskaber, som ligner små boller på ½ mm i diameter. Disse ekskrementer bliver somme tider forvekslet med mølæg, som de ligner en del. Det menes at larvernes spind og deres rørformede hylstre har en beskyttende virkning mod udtørring af larverne. Udover hornstoffet i pelsværket lever pelsmøllarverne gerne af et supplement af eventuelle organiske pletter i pelsen, såsom fedt, blod, sved og urin, og de kan også finde på at spise mel og døde insekter. I pelsværk bliver de enkelte hår gnavet over helt nede i bunden, og derfor bliver skaden i pelsværk ofte først opdaget, når store totter falder af. Hullerne efter pelsmøllarver er i øvrigt tit mere regelmæssige end efter klædemølangreb.

Pelsmøllarven kan blive op til 10 mm lang, og når larven er fuldt udvokset, vandrer den ofte langt bort fra det område, hvor den er vokset op. Den vandrer måske op af væggen og forpupper sig i en revne mellem væggen og loftet eller den finder et egnet sted under en liste et sted i nærheden af levestedet.

Udviklingen fra æg til voksent individ tager fra en måneds tid til omkring et års tid, alt efter hvordan temperaturen, luftfugtigheden og fødens kvalitet er.

Hvis forholdene er optimale, som for eksempel i opvarmede rum, kan det let blive til 4 generationer pelsmøl på blot et enkelt år. De voksne pelsmøl er i stand til at flyve omkring, og det er som regel også dem, man først opdager, hvis der er tale om et angreb af pelsmøl. Larverne lever nemlig langt mere skjult nede i bunden af pelsværket, og de opdages oftest langt senere end de voksne individer.

Betydning

Både klædemøl og pelsmøl er alvorlige skadedyr som kan gøre stor skade på vore hjem, idet de angriber tekstiler, pelstøj og lignende. Både klædemøl og pelsmøl er dog i de senere år blevet sjældnere.

Forebyggelse og bekæmpelse

Æg fra frømøl ligger ganske løst og er meget skrøbelige, så derfor vil mange af dem ødelægges ved støvsugning, bankning og almindelig rengøring.

Det er som bekendt larverne, der laver skaderne, for voksne møl tager ikke næring til sig; men for at forhindre formeringen bør de voksne individer naturligvis også bekæmpes, for eksempel med et insektbekæmpelsesmiddel der er godkendt til formålet eller evt. med en fluesmækker, hvis der ikke er så mange.

Da pelsmøllarver vandrer bort fra levestedet før de forpupper sig, er det også nødvendigt at sprøjte i et større område omkring levestedet i diverse sprækker og revner.

Kemisk rensning vil i øvrigt eliminere møl i pelsværk. Efter 2-3 døgn under dybfrost vil alle stadier af møl ligeledes være døde. Anvendelse af insektmidler direkte på pelse er sjældent en god idé, men da møl ikke kan overleve vekslende varme og kulde, kan man for eksempel skiftevis udsætte dem for et par dage i frost og et par dage i varme. Det er også muligt at bruge flydende mølmidler indeholdende permethrin. Brugsanvisningen bør naturligvis altid følges omhyggeligt.

Omkring sikker opbevaring og behandling af pelsværk bør man altid indhente vejledning fra en pelshandler.

Man kan eventuelt prøve at bruge de såkaldte mølhængere – strimler af papir imprægneret med insektgift som afgives i luftform i skabet eller i skuffen, men det kræver at ens skabe er meget tætte, da virkningen ellers udebliver.

Lignende skadedyr og insekter