Historie
Mikkel Ræv har i mange menneskealdre været en populær skikkelse i utallige børnefabler og historier. Han fremstilles gerne som en snu og listig luskebuks bag et tilforladeligt ydre. Ofte er han på ulovlig grund og ikke sjældent bliver andre snydt af ham. Også i virkelighedens verden er der noget om snakken, for ræven har faktisk en ret udspekuleret adfærd, så udtrykket ”snu som en ræv” er ikke tilfældigt. Udtrykket ”at have en ræv bag øret” er en anden måde at betegne snuhed eller underfundighed.
Udtrykket ”En ræv har flere udgange” stammer fra det faktum at en rævegrav er et netværk af gange med flere udgange. Underforstået: Hvis man er snu som en ræv, sørger man for at have en plan B og C, hvis plan A ikke skulle lykkes, så man kan slippe ud af en situation i god behold.
Det gamle ord: ””De er sure,” sagde ræven om rønnebærrene – Han kunne ikke nå dem…” handler i virkeligheden også om udspekulerthed. Kan man ikke opnå noget, kan man – ved at omtale det uopnåelige som noget dårligt – aflede opmærksomheden fra ens egne eventuelle mangler i den forbindelse. Og sådan kunne man blive ved med at finde gamle ordsprog om ræven.
Ræven er et rovdyr, der er i familie med hunden. Der findes 8 forskellige grupperinger indenfor ræve, herunder blandt andet grå ræve, polarræve og egentlige ræve. Den røde danske ræv (Vulpes vulpes) er en af de sidstnævnte 10 rævearter i gruppen Vulpes (egentlige ræve).
Biologi og skade
Ræven (Vulpes vulpes) kan blive omkring 110 cm lang fra snudespids til halespids og veje ca. 8 kg for hannens vedkommende og 6-7 kg for hunnens vedkommende. Pelsen består af to lag: Et underliggende gråt lag og dækhår der er rødbrune med lyse spidser. På bugen og halsens underside er pelsen grå eller hvid. De enkelte individer kan have stor variation i farverne, så de kan forholdsvis let skelnes fra hinanden. En gang om året fælder ræven, nemlig i april måned. Fra sommeren og indtil oktober måned vokser den nye pels frem.
Levestederne er meget varierede – lige fra skovområder, marker, enge, moser og heder, ligesom man om vinteren kan se de såkaldte ”byræve”, som søger mod beboede områder i deres søgen efter føde. Ræven er stort set altædende. Den æder således både mus, harer, kaniner, rådyr og fugle, men også fugleæg, regnorme, fisk, krabber, biller, insekter, snegle og humlebier er på menukortet. Heller ikke frugter eller anden menneskeføde går den af vejen for.
Rævegravene er ofte gravet ind i en bakke, og en rævegravs indgang måler normalt mellem 30 og 40 cm i diameter.
I naturen bruger ræven sine gange til at sove i – og til at søge ly i, når det er dårligt vejr. Rævehunner med unger opholder sig selvsagt meget i rævegraven, men ellers er ræven ofte væk fra sin rævegrav i lange perioder hver dag. Man ser undertiden at rævegraven deles med en grævling eller indrettes i en forladt grævlingegrav.
Ræv på latin: Vulpes vulpes
En rævs levealder er 10-12 år, men i naturen bliver den sjældent så gammel. Parringen foregår i januar-februar, og hunnen føder efter ca. 53 dage et kuld på mellem 4 og 8 hvalpe. Når disse er omkring en måned gamle begynder de at bevæge sig uden for rævegraven, for endelig at forlade familien i løbet af efteråret.
Betydning
Da ræven spiser ådsler og afkræftede dyr foruden mus og husholdningsaffald, der er efterladt i naturen, er ræven faktisk et nyttedyr.
Antallet af fritlevende ræve i Danmark er nu på vej opad igen efter at have været på tilbagegang i en periode, mest på grund af ræveskab, som siden 2003 har gjort et kraftigt indhug i bestanden. Ræve er nemlig ofte bærere af den stærkt smittende skabmide – en mide der lever som parasit under huden. Skabmiden fremkalder så voldsom en kløe at rævene klør sig til blods. De mister derved pelsen og dør af kulde og sult. Skabmider kan overføres til hunde og katte og for den sags skyld også til mennesker, men de kan ikke overleve på mennesker.
Hundegalskab (Rabies) kan også spredes via ræve. Det er en virussygdom, der kan gøre hunde, kreaturer, aber, flagermus og andre dyr syge og aggressive og som til sidst slår dem ihjel efter at have angrebet hjernevævet. Sygdommen påvirker dyrets adfærd og smitter ved direkte kontakt og bid. Hundegalskab kan overføres til både dyr og mennesker.
Ræven kan – som det rovdyr den er – naturligvis heller ikke holde sig fra tamhøns, og kan derfor være en stor plage for landmænd med hønsehuse, hvor ræven kan grave sig under hegnet.
Forebyggelse og bekæmpelse
Jagttiden for ræv er fra 1. september til 31. januar. Dødeligheden for byræve er omkring 50 % og rigtig mange ræve dræbes i trafikken – og mange andre af ræveskab. Der er derfor ingen grund til at foretage en egentlig bekæmpelse.
Copyright 2021 Absolut Skadedyrsservice A/S
Kilder
Læs mere om ræve hos Forlaget Pestium
Læs mere om ræv hos Miljøstyrelsen
Læs mere om biolog, Henri Mourier
