Skorpion

Historie

Skorpioner (Scorpionida) er leddyr (Arthropoda) i underrækken af klosaksdyr (Chelicerata) og hører til spindlerne, hvor man også finder edderkopper, mejere og mider.

Findes der skorpioner i Danmark? Svaret er delvist ja. Der lever faktisk en slags skorpioner i det fri i Danmark. De såkaldte mosskorpioner (Pseudoscorpiones) lever i mos, under bark og i jorden og er kun et par millimeter lange. Arten har dog ikke den ellers karakteristiske hale med giftbrod, og giften i dens små klosakse generer slet ikke mennesker. Klosaksene kan i øvrigt heller ikke bide igennem menneskehud. Mosskorpioner lever af mider og andre smådyr, flueæg og fluelarver og er dermed nyttedyr. Som et kuriosum kan nævnes, at disse miniskorpioner kan finde på at ”tage flyveren” ved at klynge sig fast til en flue og dermed lade sig transportere til et nyt levested!

De mere velkendte arter af skorpioner fra de varme lande kan ikke yngle i Danmark. Temperaturen er for lav. De drabelige myter om dødsensfarlige og vildt aggressive skorpioner er nok ofte ligeså overdrevne som tilsvarende røverhistorier om fugleedderkopper og giftslanger. Ud af de omkring 12-1500 skorpionarter der findes i hele verden, har kun ca. 25 arter en gift der er dødelig for mennesker, og de fleste af disse skorpioner lever i øde ørkenområder.

Biologi og skade

I naturen forekommer der skorpioner i en rig variation af størrelser, farver og udseender. Nogle er blot nogle få millimeter lange, mens den længste man hidtil har fundet, er en indisk art der målte hele 29 cm. Størrelsen af klosaksene varierer også, og som en tommelfingerregel siger man, at jo mindre klosaksene er, jo giftigere er skorpionen.

Skorpionen er et rovdyr der lever af leddyr og små hvirveldyr, som den fanger og fastholder med sine kraftige klosakse. Med giftbrodden på sin krumme hale leverer skorpionen et dødeligt stik, som hurtigt lammer byttet. Giftbrodden, som også bruges også til forsvar, indeholder et neurotoksin som påvirker offerets nervesystem, og hver enkelt skorpionart har sin egen unikke blanding af nervegift. De kraftige klosakse bruges derefter til at knuse og flænse byttet.

Til at mærke og opspore byttet har skorpioner særlige fjerlignende sanseorganer som opfanger kemiske signaler fra omgivelserne. Desuden har de fine børstehår på benene, hvormed de kan opfange vibrationer i luften og på jorden.

Hunnens drægtighed strækker sig over 2-18 måneder og resulterer gerne i mellem 25 og 35 unger. Skorpioner føder levende unger der efter fødslen klatrer op på ryggen af moderen, som herefter bærer rundt på dem i nogle uger. Ungerne bliver voksne i løbet af 2-6 år. Nogle skorpioner lever blot i ca. 3-5 år, mens andre skorpioner kan leve i op til 25 år.

Skorpionen er et nataktivt dyr der foretrækker varme og tørre steder, græsarealer, savanner og huler. Andre skorpionarter foretrækker fugtigere levesteder som for eksempel regnskovsområder.