VæggelusVæggelusen (Cimex lectularius)

Historie

Væggelusen menes at stamme fra Asien, og denne blodsugende tæge har fulgt mennesket så længe der har været mennesker til. Den kom imidlertid først til Danmark i 1600- tallet, da danskerne først på dette tidspunkt havde velopvarmede boliger, som kunne tilbyde et klima der var tilstrækkelig varmt og tørt til at væggelusen kunne trives i det. Væggelusen har været mere eller mindre udryddet her i landet, men på grund af den øgede samfærdsel og rejseaktivitet er tægen igen blevet et ret almindeligt forekommende skadedyr her i landet. Væggelus kan for eksempel bringes med hjem fra overnatninger på hoteller, vandrehjem eller fra rejser i udlandet.

Væggelus var tidligere regnet for at være et skadedyr, der kun plagede de fattiges og de socialt lavest placerede i samfundet, eller blandt folk med dårlig hygiejne, men det er ikke korrekt. Væggelus er i øvrigt ligeglade med, hvor rent der er, og problemet kan derfor ikke vaskes væk.

Nogle væggelusearter lever af plantesaft, mens andre suger blod fra fugle og andre dyr. I Danmark kender man til to forskellige arter der suger menneskeblod: Almindelig væggelus (Cimex lectularius) og Tropisk væggelus (Cimex hemioterus). I det efterfølgende er den almindelige væggelus beskrevet.

Biologi og skade

Væggelusen (Cimex lectularius) er en vingeløs tæge, der har en sugesnabel, hvormed den kan suge blod. Væggelusen kan blive op til 1 cm lang. Dens krop er tynd som papir, medmindre den er fyldt med blod. Den er vingeløs og farven er rødbrun. Den almindelige væggelus foretrækker menneskeblod, men kan dog også suge blod fra fugle, rotter, mus og kaniner. Den opsøger kun bloddonoren, når den er sulten. Til gengæld kan den, når den er sulten, suge blod i en mængde svarende til 7 gange sin egen vægt på blot 10 minutter, og herefter er den adskillige dage om at fordøje blodet.

Væggelusene er lyssky dyr, der gemmer sig om dagen i sprækker og revner. Her parrer de sig og fordøjer og lægger æg. Væggelusene kommer først frem om natten, og går på jagt efter deres bytte, som de finder frem til, ved at gå efter varmen.

Væggelusens hun lægger i alt ca. 200 æg fordelt på 4-5 æg om dagen. Den lægger sine æg på egnede skjulesteder, hvor underlaget er tilpas klistret, så æggene klæber sig fast. Hvis temperaturen falder til under 10o C, lægges der ingen æg. Antallet af lagte æg er derfor meget afhængig af temperatur og andre ydre forhold. Et æg måler ca. 1 mm, og ægget udvikler sig via fem nymfestadier. For at videreudvikle sig skal tægen have blod i hvert eneste stadium. Nymferne ligner små kopier af de voksne. Det kan tage fra to måneder til et år at udvikle sig fra æg til fuldt udvokset væggelus.

Væggelus lever især i nærheden af senge, så for at konstatere om man er udsat for et angreb, er det vigtigt at man undersøger madrasser og senge grundigt. Ligeledes skal man tjekke bagsiden af skabe og billeder og andre gemmesteder såsom bag løst tapet, i sprækker samt ved lister og paneler. Væggelus afsætter tydelige sorte og blodholdige ekskrementer.

Væggelus spredes via tøj og bagage og bringes i mange tilfælde ind i hjemmet, fordi man har overnattet et sted, hvor der har været væggelus.

Betydning

Her til lands kan væggelus ikke sprede smitte, men nogle er meget overfølsomme over for væggelusebid, og oplever at bidstedet svulmer voldsomt op. Andre generer det tilsyneladende ikke ret meget. Ca. 10 % reagerer ikke på væggelusebid. Det gør ikke ondt at blive bidt, men den efterfølgende kløe kan være ret ubehagelig. Der efterlades ofte flere kløende bidmærker, hyppigst på utildækkede hudpartier såsom arme, hænder, hals og fødder.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis man selv vil bekæmpe væggelusene, kan der anvendes forskellige midler såsom insektpudder eller sprøjtevæske, der er beregnet til brug mod krybende og kravlende insekter. Midlet påføres de områder som væggelusene skal passere for at komme frem til deres gemmesteder. Et andet middel mod væggelusene er insektlak som påføres med pensel. Midlet stivner til en belægning som væggelusene kun skal passere et par gange, før de har fået nok. Holdbarheden på denne lak er flere måneder, og den er især praktisk som supplerende behandling ved rørgennemføringer og langs paneler. Man kan også få hjælp og lade en erfaren skadedyrsbekæmper tage sig af sagen. En som kender dyrenes vaner kan hurtigt og effektivt løse problemet.

Væggelus er følsomme over for varme og kulde, og dræbes ved at opholde sig et par timer ved 50o C eller i fryseren et par dage. Man skal være opmærksom på at væggelusene kan gemme sig i et materiale der virker isolerende, og derved overleve bekæmpelsen. I en del tilfælde skal der flere behandlinger til for at komme alle individer til livs.

Derudover findes der i handelen flere behandlingsformer som tager sigte på at lindre kløen.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S

Seneste posts af Henri Mourier (Se alle)
    Call Now ButtonRing