Historie

De frygtindgydende benævnelser ”dræberhveps” eller ”dræberbi” anvendes i folkemunde om både hvepse, bier og gedehamse, hvor enkeltindivider eller flokke af disse dyr opfattes som aggressive af den ene eller den anden grund. Somme tider er der imidlertid blot tale om den store gedehams (Vespa crabro), som ganske vist ser drabelig ud, men som ellers er en forholdsvis fredelig ”hveps”.I andre tilfælde er der tale om helt almindelige honningbier (Apis Mellifica), som instinktivt reagerer med at forsvare deres bo mod forbipasserende dyr eller mennesker der er kommet for tæt på. Når sommeren går på hæld, går dyrenes bo i opløsning, og dette helt naturlige forhold kan i sig selv gøre bierne forvirrede og angrebslystne – men det ville være misvisende at kalde dyrene for ”dræberhvepse” af den grund.

Historisk set har benævnelserne ”dræberhveps” eller ”dræberbi” en helt anden og mere konkret oprindelse: Almindelige brune bier (Apis mellifera mellifera) blev i 1800-tallet bragt rundt til forskellige engelske kolonier og nogle kom i den forbindelse til Sydamerika, hvor de utilsigtet blev krydset med afrikanske bier, og det kom der to ting ud af: Et glimrende honningudbytte og meget aggressive bier. Hybriderne spredte sig desværre hurtigt nordpå mod USA, og deres drabelige rygte fulgte med dem.

Disse såkaldte afrikaniserede honningbier, som i folkemunde kaldes for ”killer bees” (dræberbier), er kunstigt fremavlede hybrider af den vestlige honningbiart Apis mellifera, som oprindeligt stammer fra krydsninger af den afrikanske honningbi Apis mellifera scutellata med forskellige europæiske honningbier såsom den italienske bi Apis mellifera ligustica og den iberiske bi Apis mellifera iberiensis. Denne kunstige kombination af krydsninger fik den uheldige sideeffekt, at dyrene blev aggressive.

Denne gennemgang af ”dræberhvepse” / ”dræberbier” vil fokusere på Afrikanized Honey Bee (afrikaniseret honningbi) (Apis mellifera – hybrid).

Biologi og skade

En afrikaniseret honningbi (Apis mellifera – hybrid) ligner til forveksling de fleste andre honningbier i udseendet, selvom de har lidt kortere vinger end flertallet. Disse kunstigt fremavlede hybride honningbier skiller sig særligt ud ved at de er langt mere defensive end andre bier. Små sværme af afrikaniserede bier er således i stand til at overtage europæiske honningbiers bikuber ved simpelthen at invadere disse og etablere deres egen dronning efter at have dræbt den europæiske dronning.

Hvis mennesker skulle komme for tæt på deres bo, vil de uden tvivl også huske mødet i lang tid.

For nærmere oplysninger om de afrikaniserede honningbiers biologi og adfærd henvises til artiklen om honningbien (Apis mellifica).

Betydning

Den afrikaniserede honningbi (Apis mellifera – hybrid) er bredt frygtet af offentligheden, hvilket utvivlsomt er blevet forstærket af diverse skrækfilm og skræmmende indslag i visse medier.

Dræberhveps
Dræberhveps på latin: Apis mellifera – hybrid

Virkeligheden er, at kun et par mennesker om året dør af stik fra denne bi i USA, og her i Danmark findes denne kunstigt fremavlede art så vidt vides slet ikke.

Stikkene fra den afrikaniserede honningbi kan ganske vist være smertefulde, men de er ikke mere potente end stikkene fra andre honningbier. Det farlige ved de afrikaniserede honningbier er, at de lettere bliver provokeret, at de er hurtigere til at sværme, at de angriber i større antal og at de forfølger deres ofte over større afstande. En familie af afrikaniserede honningbier kan forblive ophidsede i længere tid og kan angribe op til 400 meter borte fra bikuben.

Bistik kan naturligvis være farlige, især hvis man stikkes flere gange, og alvorlige allergiske reaktioner kan forekomme, hvis giften kommer direkte ind i en blodåre, eller hvis den person som er blevet stukket har allergi overfor giftstofferne. Hvis man er så uheldig at sluge en bi og bliver stukket i mund og svælg, vil slimhinderne svulme voldsomt op. Dette kan blokere for vejrtrækningen, hvilket i yderste konsekvens kan være livstruende.

Giftkirtlerne på bier og gedehamse er faktisk beslægtet med slangegift, men de små mængder gift som indsprøjtes ved stik er normalt ganske ufarlige. Hvis man bliver bleg og utilpas og får kvalme eller oplever svimmelhed efter et stik fra en bi eller en gedehams, bør man imidlertid altid søge læge med det samme, ikke mindst hvis det er et mindre barn der er blevet stukket.

Forebyggelse og bekæmpelse

Man bør altid holde sig på god afstand af gedehamse og bier i naturen, og det gælder bestemt også de afrikaniserede honningbier. Løb og voldsomme fagter i nærheden af et bo eller banken på et træ med et ”hvepsebo” vil næsten uvægerligt medføre et angreb fra størsteparten af flokken.

Det vil være formålstjenligt at kontakte en professionel skadedyrsbekæmper som har erfaring med at bekæmpe bier og gedehamse, især hvis boet viser sig at befinde sig tæt ved boligen. En bekæmpelse foretaget af ukyndige kan let ende med et voldsomt og smertefuldt angreb.

Den kunstigt fremavlede afrikaniserede honningbi har vist sig at være langt mere aggressiv end hvad godt er. Heldigvis arbejdes der fortsat med at fremavle mere fredelige arter af honningbier.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S

Call Now ButtonRing