Historie

Flagermusen har i århundreder været forbundet med en del overtro, måske på grund af sin ejendommelige krop og ligeså specielle levevis. Forbindelsen til blodtørstige vampyrer og monstre skal måske findes i den kendsgerning, at der rent faktisk findes blodsugende flagermus. De lever imidlertid i tropiske dele af Amerika, og findes ikke her til lands.

Der er mange specielle forhold ved dette ejendommelige dyr, som har vakt folks undren og nysgerrighed gennem tiden. For det første er der tale om noget så sjældent som et pattedyr, der er i stand til at flyve. For det andet er flagermus i stand til at navigere lynhurtigt og sikkert rundt i total mørke. Og så sover de med hovedet nedad, mens de hænger i fødderne.

Der findes næsten 1000 forskellige flagermusearter i verden. De største, de såkaldte ”flyvende hunde”, kan blive omkring 40 cm lange, have et vingefang på over 1,5 meter og veje over et kilo. De lever af frugt og nektar og bor i Australien.

Så sent som i 1973 opdagede biologen Kitti Thonglongya i Thailand en helt ny flagermuseart, som blev artsbestemt og navngivet Craseonycteris thonglongyai. Dens gængse navn blev dog Grisenæsen, da den har en griselignende næse. Grisenæsen har i øvrigt ingen hale, men forholdsvis store ører. Med en længde på bare 3 cm, et vingefang på kun 13 cm og en vægt på sølle 2 gram, er der tale om intet mindre end verdens mindste flagermus, eller i hvert fald den hidtil mindste flagermuseart, man kender til, og samtidig et af de mindste pattedyr. På grund af størrelsen går denne lille flagermus også under navnet Humlebiflagermusen. Den findes dog heller ikke her i landet, men lever kun i nationalparken Sai Yok i Thailand og i nærliggende egne af Myanmar (Burma).

Biologi og skade

Her i Danmark lever 12 forskellige flagermusearter, og heraf er Sydflagermusen (Eptesicus serotinus) og Dværgflagermusen (Pipistrellus pipistrellus) dem som man normalt kan møde i huse og lignende. Blandt de naturlige levesteder for flagermus hører hule træer og grotter. Man kan opleve flagermus på lofter i både minegange, kældre og loftsrum i almindelige huse, men også på mere mondæne steder som i borghvælvinger og lignende.

I Mønsted Kalkgruber overvintrer over 10.000 flagermus hvert år. Både Vandflagermus og de sjældne Damflagermus kan man se i disse kalkgruber fra august måned, hvor de hænger på vægge og lofter. De parrer sig her og så går de i dvale. Ved forårstid og om sommeren flyver de rundt om natten og lever de af insekter, og hunnerne finder sammen i en slags ”sommerkolonier”, hvor de føder deres unger.

Flagermus
Flagermus på latin: Chiroptera

I mange år anede man ikke, hvordan flagermus var i stand til at orientere sig i totalt mørke, men i 1930-erne fandt man ud af, at flagermus benytter sig af noget så avanceret som ekkolokalisering, når den jager insekter, nemlig ved at udsende ultralyde og aflæse ekkoet derfra. Lydene kan ikke høres af mennesker, men disse højfrekvente lyde tilbagekaster lynhurtigt en slags radarbillede af flagermusens omgivelser. Flagermusens evne til at benytte sig af ekkolokalisering er så højtudviklet, at den somme tider kan flyve gennem roterende ventilatorblade i buldrende mørke.

Betydning

Flagermus vil bide fra sig, hvis de føler sig truede, og flagermuse-rabies kan i yderst sjældne tilfælde overføres til andre pattedyr og mennesker, men der er endnu ikke konstateret overførsel af rabies fra flagermus til mennesker her i landet.

I virkeligheden er flagermus spændende og interessante dyr, som er ret harmløse; men da de ofte optræder i kolonier på omkring 50 individer, kan der selvfølgelig være en del puslen og piben forbundet med at have dem som logerende. Selvom flagermus næppe hører ind under betegnelsen skadedyr, kan deres muselignende ekskrementer naturligvis godt blive et problem, hvis flagermusene for eksempel færdes i bygninger med fødevarer eller andre steder, hvor det er uønsket.

Mennesket udgør imidlertid en større fare for flagermus end omvendt, idet vi efterhånden har fjernet mange af deres naturlige levesteder ved at fjerne gamle og hule træer fra skovene og ved at fjerne små vandhuller. Desuden har brugen af sprøjtemidler i landbruget medført at der er blevet længere mellem insekterne end der har været. Når huse og bygninger tilmed bliver mere og mere tætte, har flagermus sværere ved at finde et sted at overvintre.

Forebyggelse og bekæmpelse

Flagermus er en truet dyreart, og alle flagermus er totalfredede i Danmark; men flagermus kan, på trods heraf, være uønskede gæster i forbindelse med beboelser, fødevareindustri og lignende. Den eneste måde at slippe af med dem på, er derfor ved at benytte fredelige midler og aldrig giftstoffer. Man kan for eksempel forstyrre dem hele tiden, indtil de vælger at fortrække, eller man kan udlægge stoffer med en stærk lugt, som for eksempel naftalin. Det er imidlertid nødvendigt at tætne alle ind- og udflyvningshuller, hvis man vil forhindre dem i at vende tilbage.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S