Biologi og skade

Fugleloppen (Ceratophyllus gallinae) er en blodsugende brunlig loppe, der på mange måder ligner katteloppen – og også jævnligt bliver forvekslet med denne. Den bliver omkring 2-3 mm lang som fuldvoksen, og ret flad – set fra siden. Fugleloppen har tre benpar, hvoraf de bagerste fungerer som springben. Den lille loppe er i stand til at hoppe omkring 30 cm i ét spring.

Levestederne er forskellige fuglereder eller fuglekasser, men også under teglsten eller i ventilhuller i væggen. I hønsehuse findes lopperne også, og der kalder man dem somme tider for hønselopper, men de er de samme lopper, der er tale om. Larverne lever af at suge blod fra fugle og fugleunger i deres reder.

En del lopper overvintrer i redekasser og fuglereder forpuppet i deres kokon. Omkring marts til juni er den nye generation af lopper klar til at hoppe ud i livet på et værtsdyr. Fuglelopper er ikke kræsne, men kan snildt angribe både mennesker, katte, hunde, ræve og andre dyr, hvis de er tilpas sultne. De foretrækker imidlertid fugleblod, og vil derfor hoppe af for at lede videre efter en fugl, hvis det ikke lykkes i første forsøg. I lighed med kattelopper kan fuglelopper heller ikke overleve og videreformere sig på en menneskekrop og ved at suge menneskeblod, og heller ikke i vore boliger.

Formeringen sker om foråret, og hunnen lægger efterfølgende æggene i fugleredematerialet. Når æggene klækkes, kommer larverne ud. De lever af det organiske materiale, de kan finde i reden, herunder ekskrementerne fra de voksne lopper, som stadig indeholder blod der ikke er fordøjet.

De fuldt udvoksede larver forpupper sig i kokoner, hvor deres videre udvikling til fuldvoksne lopper foregår. Det er i denne udviklingsfase at fugleloppen overvintrer – ofte flere hundrede samlet på samme sted. Først når foråret kommer og temperaturen bliver højere, kommer de færdigudviklede fuglelopper ud af deres kokoner. Dette udløses af de vibrationer og rystelser, der opstår, når reden igen befolkes af fugle, eller hvis man berører det inficerede redemateriale.

De fuldvoksne lopper har en vældig appetit og vil instinktivt efter nogle dage søge opad mod lyset, hvis reden forbliver tom. Skyggen fra en fugl, der sætter sig i nærheden, vil straks udløse et spring i retning af fuglen, som derved kan være uheldig at skifte status til værtsdyr. I mange tilfælde rammer lopperne naturligvis ved siden af, og mange ender på jorden, hvor deres eneste chance for overlevelse er at finde et andet midlertidigt værtsdyr, de kan springe på, såsom et menneske eller et dyr, der kommer forbi.

Fugleloppe
Fugleloppe på latin: Ceratophyllus gallinae

Betydning

Der skal ikke meget til for at få lopper på sig. Fuglelopper kan springe på mennesker, der færdes i områder med fugle eller høns eller forladte fuglereder, gamle fuglekasser eller hønsehuse. Lopperne kommer også meget let med ind i beboelsen med mennesker eller kæledyr, eller kan bringes med ind i huset med pejsebrænde fra en stak træ, hvor der har været en fuglerede. Det kan også lade sig gøre at få fuglelopper ind i huset ved at de kravler ind gennem trækkanaler eller lignende – direkte fra fuglerederne.

Menneskers reaktion på fugleloppebid er meget forskellige. Nogle oplever en intens kløe i længere tid, mens andre overhovedet ikke mærker noget til det eller kun har en meget mild hudreaktion.

Forebyggelse og bekæmpelse

Det gælder naturligvis om at finde ud af hvor fuglelopperne kommer fra. Da fuglelopperne typisk stammer fra en forladt fuglerede eller lignende, er det dér man skal indlede en bekæmpelse. Forladte fuglereder – for eksempel under tagudhæng, i en carport, en busk, et træ eller lignende – kan sprøjtes med et insektmiddel, der er godkendt til formålet eller pudres med et insektpudder. Redematerialet bør naturligvis fjernes og stedet renses. Det er altid bedst at foretage dette indgreb om vinteren, hvor lopperne er inaktive.

Fuglekasser bør på samme måde rengøres og sprøjtes eller pudres med et insektmiddel efter at man har rengjort dem grundigt. Det bedste tidspunkt for dette er ligeledes en kold dag om vinteren. Det værste man kan gøre, er at bringe en fuglekasse med ind i huset, da dette er en direkte indbydelse til en massiv loppeinvasion.

Er der kommet fuglelopper i sengetøj eller soveposer skal der rystes eller støvsuges grundigt. Man kan normalt ikke komme lopperne til livs ved hjælp af kulde. Fuglelopper kan imidlertid ikke yngle indendørs, men vil dø i løbet af få uger. En grundig omgang med en støvsuger er derfor en glimrende metode til at reducere forekomsten af fuglelopper. Ofte er de enkelte lopper bragt ind udefra under ens tøj, og det er derfor næppe nødvendigt at påbegynde en bekæmpelse med insektmidler inden døre.

Hvis der er tale om et forladt hønsehus, er det nødvendigt at fjerne al strøelse og sørge for at det bliver brændt eller nedgravet. Redemateriale bør behandles på samme måde, for at være sikker på at komme lopperne til livs.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S