fbpx

Husfårekylling 
(Acheta domestica)

Historie

Husfårekyllingen (Acheta domestica) ligner sin grønne slægtning græshoppen en hel del. Dens bagerste ben er udformet som springben, de voksne individer har to vingepar, hvoraf kun de bagerste anvendes til flyvning, og de voksne hanfårekyllinger synger eller spiller for at tiltrække hunnerne. Det sker ved at gnubbe den skarpe side af den ene dækvinge mod den ru skraber på den anden dækvinge.

Derved opstår en karakteristisk pippelyd, som kan høres langt væk, og som minder om en kyllings pippen. Heraf menes en del af husfårekyllingens navn at stamme. At der også er et ”får” i navnet, hentyder ikke til det uldne pattedyr, men er en afledning af det oldnordiske ord ”fár”, som betyder ulykke eller skade. I gammel tid mente man nemlig at fårekyllingers pippen varslede ondt.

Nogle steder i verden har man imidlertid den opfattelse, at lydene fra husfårekyllingen er behagelig, og derfor holder nogen ligefrem fårekyllinger i bure for hyggens skyld.

Biologi og skade

Den voksne husfårekylling bliver ca. 20 mm lang. Farven er lysebrun med mørke tegninger på brystet og hovedet. Om sommeren kan husfårekyllingen fint leve i det fri, men på vore breddegrader kan den kun overleve om vinteren i lokaler, der er opvarmede. Udendørs kan man dog på ganske særlige steder støde på husfårekyllinger, selv om det er koldt. For eksempel på lossepladser eller i andre bunker af affald, hvor temperaturen somme tider kan være høj på grund af gæringsprocessen. En husfårekyling kan dog tåle en vis kulde i en periode. For eksempel kan den godt overleve flere timer i minusgrader. En voksen fårekylling kan normalt leve i 2-3 måneder, og, hvor forholdene tillader det, foregår forplantningen året rundt.

Da husfårekyllinger kræver varme omgivelser, optræder de somme tider i paneler bag varmeapparater eller i bryggerset, hvis man har oliefyr. Den stadige pippen fra en husfårekylling kan være meget irriterende, og ikke så få oliefyr er blevet skilt ad, fordi man har troet at der var gået et leje i stykker. I levnedsmiddelvirksomheder vil levestederne typisk være fyrrum, varmekanaler og produktionslokaler der er fugtige.

Fårekyllinger vil helst spise bløde grøntsager, frugter eller melprodukter, men de kan stort set leve af alle former for organisk materiale. De kan også leve af andre insekter eller af kød og ådsler.

Hunnen lægger mellem 50 og 100 æg i fugtig jord eller sand, og æggene klækkes på 2-3 uger. Den samlede udvikling fra æg til voksen tager mellem 8 og 12 uger og går gennem en række nymfestadier, hvor ungerne ligner små kopier af den voksne.

Ved almindelig stuetemperatur (20° C) bliver fårekyllingen kønsmoden på ca. 10 måneder. Ved 30° C tager udviklingen kun et par måneder.

Betydning

Elskovssyge hanner kan i timevis opføre veritable pippekoncerter og dyste mod hinanden fra hver deres skjulested, og uheldigvis foregår det mest i nattetimerne. Heldigvis kan dette indebære den fordel, at man kan lokalisere dem og sætte ind med en bekæmpelse.

Husfårekyllinger foretrækker at leve af bløde organiske stoffer. Da de imidlertid har kraftige bidende munddele, kan de også gnave huller i andre materialer, såsom tekstiler og plastik, selvom de ikke kan leve af det. Derved kan de gøre stor skade både på levnedsmidler og emballage.

Husfårekyllinger kan endvidere i en vis grad sidestilles med kakerlakker som forurenere og potentielle smittespredere.

Generelt set er fårekyllinger nok at regne for harmløse gæster i boligen, bortset fra at hannernes natlige serenader kan holde folk vågne om natten, hvilket naturligvis kan være generende.

Forebyggelse og bekæmpelse

I de fleste tilfælde gør det tørre miljø i moderne huse det svært for husfårekyllinger at slå sig ned. Der vil ikke være egnede steder at lægge æg. Fugtige hjørner, hvor snavs, jord og sand samles, er dog mulige æglægningssteder.

Da husfårekyllinger trives bedst i varme omgivelser, og da de er lyssky, vil en behandling af revner og sprækker nær ved varmerør, varmekanaler, kedler og lignende være hensigtsmæssig.

Husfårekyllinger er følsomme over for sprøjtemidler eller insektpuddere der er beregnet til brug mod krybende og kravlende insekter. Dog bør man kun anvende midler der er godkendt til formålet, hvis man skal behandle områder, hvor der opbevares fødevarer eller service.

Det sker at kommunale lossepladser ufrivilligt kan komme til at fungere som spredningscentre med masseforekomster af husfårekyllinger, da husfårekyllinger kan leve i affaldet på grund af de høje temperaturer og den rigelige adgang til føde. Det er derfor på sådanne steder vigtigt at afbrænde affaldet regelmæssigt og med jævne mellemrum at dække det med et lag jord. Desuden vil en større forekomst af husfårekyllinger kunne bekæmpes ved dagligt eller ugentligt at bekæmpe området med insektmidler.

Hvis man oplever en større invasion af husfårekyllinger, og der er en losseplads i nærheden, vil det være rimeligt at rette henvendelse til de respektive myndigheder og få undersøgt om lossepladsen er inficeret og, hvis det skulle være tilfældet, få iværksat en bekæmpelse.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S

Call Now ButtonRing