Bier og gedehamse forveksles jævnligt med hinanden, og de har da også visse fælles træk, men for det trænede øje er der store og tydelige forskelle. Der er imidlertid også en del navneforvirring, idet gedehamse ofte kaldes for hvepse og da ordet hveps også anvendes om andre insekter som f.eks. træhvepse og snyltehvepse.

Den samme navneforvirring ses også blandt de årevingede insekter, der graver reder i jorden, og der bruges flere udtryk i flæng om dem, såsom gravehvepse, hvepsebier, jordhvepse o.s.v. Humlebien (Bombus) har på samme måde sin rede i jorden, for eksempel i en forladt muserede eller i et hulrum mellem sten i et stendige, men de fleste har ingen problemer med at artsbestemme den tykke humlebi, som adskiller sig meget fra de øvrige bier.

Andrena er fællesbetegnelsen for de forskellige arter af jordbier, og Nomada er fællesbetegnelsen for de forskellige arter af jordhvepse.

Denne gennemgang vil fokusere på den jordbi, som er mest udbredt i Danmark, (Andrena armata), og på jordhvepsen (Nomada marshamella), der er et snyltedyr, som lever de samme steder. De hører begge til de årevingede insekter (Hymenoptera) og familien af bier (Apidae).

Biologi og skade

I Danmark forekommer der omkring 50 jordbiarter, hvoraf nogle er på størrelse med almindelige honningbier, mens andre er helt nede på 6-7 mm i længden. Jordbien (Andrena armata) kan minde lidt om honningbien, men bevæger sig langsommere. Den har også en lavere summelyd og en helt anden levevis og adfærd.

Jordbihannerne flyver om foråret ofte i store grupper rundt langs hække og hegn for at parre sig med hunnerne. Jordbien er en gravebi som hører til de enlige bier, hvor de enkelte hunner anlægger egne reder, hvori den lægger sine æg og efterfølgende selvstændigt indsamler føden til larverne i form af blomsterstøv, som børstes af i reden.

På trods af denne enlige adfærd ser man ofte at flere jordbier danner kolonier, hvor de lever sammen. I visse tilfælde ser man endda at der samarbejdes om at udgrave en fælles hovedgang. De respektive sidegange med de enkelte yngleceller forbliver imidlertid private gemakker.

Hvor omstændighederne og forholdene er helt ideelle kan der opstå meget store kolonier af jordbier, hvor flere tusinde individer lever tæt sammen i årevis. Man har observeret jordbikolonier der er over 50 år gamle, og som har fået en udstrækning på størrelse med en fodboldbane. Man formoder at gangene i sådanne tilfælde bliver genbrugt år for år af de nye generationer.

Reden i jorden fremstilles ved at jordbien graver med sine kindbakker og benene – oftest lodret ned i jorden. Enkelte sidegange forgrener sig ud fra hovedgangen, og sidegangene har for enden et lille kammer, som indrettes som ”børneværelse”. Væggene bliver nydeligt afrundet og poleret og fra jordbiens spytkirtel bliver væggene påført et særligt sekret der ligner silke.

Jordbi
Jordbi på latin: Andrena armata
Jordhveps på latin: Nomada marshamella

En rede fra en jordbi kan let ses udefra, idet den jord som er gravet op, kommer til at ligge som en lille vold omkring hullet. Visse jordbier ser ud til at foretrække redepladser i græsplæner, men ellers kan man både støde på jordbier i indkørslen til huset, i gårdspladsen, på åbne skovveje eller på flader i hedelandskaber. Rederne indrettes typisk på steder hvor solen skinner meget, og hvor jorden er tilpas løs til at kunne graves i. Jordhvepsen (Nomada marshamella), som også kaldes Nomada alternata, er som nævnt en snylter, der lægger sine æg i andre biers reder, frem for at grave nogen selv. Når jordhvepsen kan se at en jordbi har forseglet sit hul efter æglægningen, bryder den ind og lægger sine egne æg i værtens ”børneværelser”. Jordhvepsens æg klækker hurtigst, hvorefter larven dræber værtens larve og spiser den føde som jordbien havde indsamlet til sin egen larve.Jordhvepsens størrelse varierer fra 8 til 13 mm i længden. Hannen har sorte og gule tegninger i hovedet og har en grå behåring. Hunnen har et sort hoved med røde tegninger.

Betydning

Jordbier og jordhvepse er generelt meget fredelige, så når man hører om ”jordbier”, der er kommet op af et hul i orden og har stukket folk, der kom for tæt på, er der helt sikkert tale om gedehamse i stedet. Gedehamse (Vespoidea) kan nemlig også finde på at bygge deres bo i et gammelt musehul eller et hul fra en muldvarp, og de vil være meget mere aggressive end bierne.

Forekomsten af enkelte jordbier og jordhvepse udgør sjældent noget egentligt problem for en haveejer, men hvis kolonierne bliver store, kan plagen blive betydelig. Jordbier kan godt stikke, men gør det sjældent.

Forebyggelse og bekæmpelse

Jordbier og jordhvepse er nyttedyr, der bidrager til bestøvningen af havens planter, så der er ikke grund til at foretage en bekæmpelse, med mindre der er tale om store forekomster på steder hvor børn, kæledyr og voksne færdes. I sådanne tilfælde kan man pudre med et godkendt insektmiddel.

Copyright 2012 Absolut Skadedyrsservice A/S

Call Now ButtonRing