fbpx

Historie

Læderbillen (Dermestes maculatus) kaldes på engelsk Hide Beetle og er et insekt i Coleoptera-ordenen og Dermestidae-familien. Læderbiller er beslægtede med løbebiller (Carabidae) og forekommer mange steder i verden i såvel tropiske som tempererede områder.

I naturen er læderbillens primære funktion at hjælpe med at nedbryde døde dyrekroppe. Ved hjælp af et særligt enzym er biller af Dermestidae-familien nemlig i stand til at fordøje keratinfibre, som udgør hoveddelen af hår, pels, skæl, fjer, næb, kløer, horn, barder og lignende.

Denne særlige evne har fundet anvendelse på museer, hvor man anvender læderbiller til at rense og frilægge skeletterne på døde dyr og lignende. På naturhistoriske museer verden over holder man således læderbiller i store, rustfri ståltanke i et såkaldt dermestarium, ofte under jorden og strengt afsondret fra omverdenen, for at billerne ikke skal angribe museets fine samlinger af dyr og insekter. Her sørger man for den rette temperatur, fugtighed, renlighed og tilgængelighed af føde for billerne, så de kan arbejde optimalt til gavn for videnskaben. Læderbiller kan gøre et skelet så rent, at kun mindre forberedelse er nødvendig, før prøven kan katalogiseres og indgå i museets samling. Læderbiller benyttes også til rensning af knogler i retsvidenskabelige sammenhænge.

Biologi og skade

En voksen læderbille (Dermestes maculatus) bliver mellem 5,5 og 10 mm i længden. Skjoldet er mørkebrunt til sort og undersiden er overvejende hvid, behåret og med mørke prikker. Kroppen er lang og oval, og et særligt kendetegn for læderbillen er at dækvingerne ender i en fin spids. De voksne individer er i stand til at flyve.

Larverne bliver op til 12 mm lange og er tæt besatte med lange eller korte hår, som giver dem et lidt dunet udseende. Larverne har desuden en karakteristisk gul eller orange stribe ned ad ryggen. Læderbillelarven gennemgår 5 til 11 stadier med hamskifte før den som moden larve borer sig ind i hårde materialer som knogler, træ, kork, gips, tin eller skumisolering såvel som i revner og sprækker for at forpuppe sig. Larverne synes ofte at sprede sig i en bygning langt fra den oprindelige fødekilde.

Hunnen lægger mellem 200 og 800 æg, som lægges enkeltvis eller i små serier af 3 til 20 stk. på en fødekilde. Æggene klækker efter 2 til 6 dage, og herefter varer udviklingen til voksen typisk yderligere 5 til 30 dage.

For både voksne og larver består føden af en bred vifte af animalske produkter, særligt ådsler, rå skind og produkter af ugarvet skind. Larverne er særligt grådige. Proteinholdige pletter af sved eller blod, saltet eller tørret kød, fisk, udstoppede dyr, døde insekter og gnavere, tørfoder og mange andre animalske fibre kan nævnes som mulige fødeemner for læderbillen. Læderbillens totale livscyklus kan være fra 35 til 200 dage.

Læderbille
Læderbille
Læderbille på latin: Dermestes maculatus

Betydning

Da læderbillelarver har en vane med at bore sig ind i nåletræ og andre hårde materialer, kan et angreb af læderbiller således gå ud over træ til byggeindustrien. Larverne kan især være generende i trækonstruktioner eller skumisoleringer i hønsehuse. Spær og lignende kan ligefrem ende med at få en nærmest bikageagtig struktur og derved lide alvorlig strukturel skade.

Samlinger af udstoppede dyr er naturligvis også potentielle ofre for læderbiller og andre skadedyr med samme adfærd, og i Italien og Indien er læderbiller betydelige skadevoldere i silkeindustrien. Lagre af tørret fisk, ost, bacon, hunde- og kattemad samt fjerkræ er nogle af de fødevarer, læderbillen har appetit på. Ifølge Poultry Science har man sågar oplevet, at læderbiller angreb og levede af levende kalkuner.

Forebyggelse og bekæmpelse

Tegn på angreb af læderbiller kunne være de efterladte huder fra larvernes forskellige udviklingsstadier. Selve de angrebne materialer vil naturligvis også kunne have tydelige skader, som vil afsløre tilstedeværelsen af læderbiller.

Hvis læderbiller konstateres i et hjem, kunne det skyldes at der ligger en død mus eller rotte i hulmuren, på loftet eller i en ubrugt skorsten. Læderbiller kan ligeledes tiltrækkes af forladte fuglereder, inaktive bistader, døde mus i musefælder, døde insekter i lamper og lignende, ligesom de kan finde på at gå løs på gamle lagre af tør hunde- og kattemad. Læderbiller tiltrækkes i øvrigt af lys, så sørg for at tætne alle åbninger, hvor billerne kan trænge ind.

I tilfælde af angreb af læderbiller bør de inficerede objekter fjernes og sprøjtes med et godkendt Pyrethrinholdigt insektmiddel, herunder for eksempel insekticider mærket til tæppebiller. Læs altid etiketten grundigt før brug, og følg retningslinjer og sikkerhedsforanstaltninger omhyggeligt. Derefter anbefales en omhyggelig støvsugning af de omliggende områder – inklusive alle revner og sprækker.

En særlig behandling af inficeret træ kan yderligere være påkrævet for at fjerne larver og pupper. Det vil derfor være en rigtig god idé at konsultere en professionel skadedyrsbekæmper, som ved hvad der skal til for at komme skadedyrene til livs. Forskellige fumigeringsmidler og tågegasgeneratorer, hvor et helt område af en bygning fyldes med insektgift, må naturligvis kun benyttes af autoriseret personale.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S

Call Now ButtonRing