fbpx

Historie

Husmåren er ret udbredt i Europa og Asien. Den findes imidlertid ikke i England, og Danmark er det eneste af de nordiske lande, hvor husmåren lever. Her er den til gengæld meget almindeligt forekommende, bortset fra Bornholm og visse andre øer. Den er således et af de få mårdyr, der må jages i Danmark, bortset fra i yngletiden fra 16. februar til 15. juni.

I 1800-tallet blev husmåren så udbredt i Jylland og på Fyn, at den blev betragtet som et skadedyr, der åd høns, ænder, duer og andre fugle. Overtroiske sagn ville vide at mårens øjne skinnede så stærkt i natten at landmandens høns blev bedåret af det og faldt ned fra deres pinde som et let bytte for måren.

Husmåren jager om natten og forholder sig i ro om dagen, da den er et natdyr, og den lever således ofte i relativ ubemærkethed for mennesker. Man er imidlertid ikke i tvivl om dens tilstedeværelse, hvis den kommer op på loftet. Den kan larme temmelig meget, når den tumler rundt, og lyden forveksles somme tider med rotter på loftet.

Biologi og skade

Husmåren er et lille rovdyr med runde ører, gråbrun pels og en hvid plet på halsen, der deler sig ned mod forbenene. En voksen husmår opnår en samlet længde på omkring 70 cm, hvoraf den buskede hale udgør de 25 cm. Hunnen vejer mellem 900 og 1900 gram og hannen mellem 1300 og 2300 gram. Den lever typisk af smådyr, fugle og fugleæg.

Parringen sker om sommeren og mellem 1 og 5 unger fødes det efterfølgende forår. Ungerne dier indtil hen på sommeren.

En husmår kan bo i udhuse og lader, eventuelt i gamle rovfuglereder, men forekommer også på lofter i sommerhuse og i parcelhuse. De stærkt lugtende og ca. 8-10 cm lange og 1-2 cm tykke ekskrementer fra husmåren er sikre tegn på forekomsten af en husmår. De indeholder ofte hår, fjer og knoglerester, og er ofte samlet på faste latrinsteder, hvor der kan være ophobet ret store mængder. Husmåren har aflange fodspor med tydelige aftryk af kløer, og de kan let kendes fra kattefodspor, som er runde.

Betydning

Det kan være irriterende at have en husmår som gæst, da den dræber høns, fasaner m.m. I øvrigt støjer den meget hvis den er kommet ind på loftet, og kan også ødelægge loftisoleringen. I stråtækte huse kan husmårer endvidere rive huller for at komme ind. Samtidig tilsvines området med mårernes ekskrementer og bytterester, hvilket lugter ubehageligt. Da de samtidig også fanger mus og rotter, kan husmårer imidlertid også være til nytte.

Mår
Mår
Mår på latin: husmår, Martes foina

Husmårer går ikke til angreb på mennesker, og gnaver heller ikke i hverken træværk eller andre ting, men tilstedeværelsen er ofte uønsket af de førnævnte årsager.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis man er i tvivl om hvilket skadedyr der huserer på loftet, kan man eventuelt drysse mel på et område og se efter fodspor i det. Bidemærker i gulerødder eller andet der er lagt ud, kan også afsløre skadedyrets art.

Den væsentligste forebyggelse består i at hindre mårernes adgang til huset, for eksempel ved reparationer af huller i tag og vindskeder. Ligesom rotter kræver en mår imidlertid ikke megen plads for at komme ind. Kan der stoppes et hønseæg ind, kan en mår også komme igennem. Somme tider er det tilstrækkeligt at fjerne adgangsveje i form af læhegn, espalierer eller træer der vokser tæt ved huset, som husmåren ellers let vil kunne klatre op ad.

Tragte af hønsetråd, som anbringes rundt om træstammer, kan forhindre husmåren i at klatre op. På læmure kan endvidere lægges bølgende hønsetråd, som forhindrer husmåren i at få fodfæste.

Husmåren kan i øvrigt ikke lide støj og uro, så man kan i visse tilfælde jage den bort ved at forskrække eller forstyrre den, for eksempel med blinkende lys og larmende musik. Ultralydssendere er imidlertid som regel virkningsløse.

Da husmåren har en vældig veludviklet lugtesans, kan midler som hjortetakolie, naftalin eller paradiklorbenzen hældes på klude eller aviser og hænges op hvor husmåren færdes. Det kan få den til at fortrække.

Ofte fanges husmårer imidlertid i fælder, men denne metode duer ikke hvis man først har forsøgt at fordrive den. Der er gældende regler for placering og brug af mårfælder og retningslinjer for fældernes størrelse. Fælderne skal tilses mindst to gange om dagen og de skal fange dyret levende og uskadt. Dyret skal enten straks aflives eller sættes ud i naturen, og der er regler for korrekt aflivning. Det er derfor tilrådeligt at kontakte en autoriseret skadedyrsbekæmper, en dyrlæge eller en jæger med jagttegn. Det er i øvrigt ulovligt at holde mår i fangenskab. Som lokkemad kan anvendes hønseæg, hvoraf nogle få anbringes uden for fælden.

Det er forbudt at lægge gift ud for husmårer. En død mår på loftet vil i øvrigt lugte fælt i meget lang tid.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S

Call Now ButtonRing