Historie

Der er en del forskellige billearter, som alle optræder i stivelsesholdige produkter som mel, gryn, korn, brød og lignende varer. De tilhører alle skyggebillefamilien (Tenebrionidae), og heraf hører rismelbillerne og Lysolbillen til samme slægt (Tribolium). De er alle sammen ret flade og langstrakte med karakteristiske, næsten parallelle, sider og brede brystled. De største melbillearter er mørkebrune eller næsten sorte og de mindste er rødbrune.

Biologi og skade

Melbillen (Tenebrio molitor), som af og til kaldes for “melskrubbe”, er den mest kendte art, ikke mindst fordi dens larver, melormene, ofte holdes i kulturer og sælges som foder til burfugle, terrariedyr og i akvarier.

De voksne melbiller bliver ret store, ca. 1,5 cm lange. De er mørkebrune eller næsten sorte og temmelig flade ligesom de øvrige af denne billefamilie. Larverne bliver ca. 2,5 cm lange. De er småfede og gulligbrune med en ret hård, blank overflade. I naturen forekommer de i massevis i fuglereder, for eksempel i spurvereder, hvor de lever af fuglenes affald og de rester af føde, som ligger i bunden af reden, når fugleungerne fodres. Redematerialet udgør samtidig et glimrende skjulested for larverne, som ellers let kunne ende deres dage som fuglefoder.

Man støder typisk også på melorme i korn, som ikke har været i bevægelse gennem længere tid, for eksempel i bunden af siloer og korngrave, men da de som nævnt også trives i alle former for mel-, gryn- og brødprodukter, bliver melbillerne naturligvis opfattet som skadedyr.

Når larverne har ædt sig store og er blevet fuldt udviklede, kan de vandre temmelig langt omkring for at finde et godt og beskyttet sted at forpuppe sig. I det stadium af udviklingen kan dyrene mase sig frem ved rørgennemføringer, ventilationsåbninger og andre hulrum i en bygning. For eksempel ind i en bolig gennem skunkrum, paneler og lignende, hvis de har levet i en spurverede.

Selve puppestadiet varer ca. 14 dage, hvorefter puppens hud sprænges, og en fuldt udviklet bille kravler ud. Det tager ca. et år eller mere for en melbille at udvikle sig fra æg til voksent individ. Typisk er livsløbet sådan at den overvintrer som larve og klækker om sommeren omkring juli til en bille, der lever i 2-4 måneder. I det tidsrum flyver den en del omkring og hunnen lægger ca. 200 æg. Når det så bliver efterår, dør den voksne bille.

Lysolbillen (Tribolium destructor) ligner stort set en miniature af melbillen, idet den blot bliver 5-6 mm lang og larverne op til 10 mm. Billen bærer sit navn på grund af et stof, som den udskiller fra nogle kirtler og som kan hænge ved angrebne varer.

Hun-lysolbillen lægger ca. 1000 æg i sin levetid og æggene klækker allerede efter et par uger.

Melbille
Melbille
Melbille på latin: Tenebrio molitor
Lysolbille på latin: Tribolium destructor
Rismelbille på latin: Tribolium confusum

Efter yderligere 2 uger som puppe er individet voksent. Udviklingstiden fra æg til voksen kan variere meget afhængigt af temperaturen, men typisk omkring 3 måneder. Billerne kan blive over 3 år gamle og overleve i månedsvis uden føde.Rismelbillen (Tribolium confusum) er endnu mindre end lysolbillen og kan også forekomme i andre fødevarer end mel og gryn, for eksempel i bønner, tørret frugt, krydderier og chokolade. Hvis den angriber mel, får det en grålig farve og kan mugne. Hun-rismelbillen kan lægge flere hundrede æg og billerne kan trænge ind i selv tætsluttende pakninger. Til gengæld kræver de megen varme for at trives. Helst omkring 30° C. Under 18° C går udviklingen og formeringen i stå.

Betydning

I gamle dage var melbillen et velkendt syn i bagerier og møllerier og på kornlofter, men i dag er den ikke et skadedyr i særlig høj grad. Billerne kan brede sig fra fuglereder og ind i huse, og de voksne individer kan også flyve og kan af lyset blive lokket ind gennem åbentstående vinduer, men normalt er de så længe om at udvikle sig at de ikke kan nå at blive besværlige i et køkken. De voksne biller og billerne er lette at få øje på, hvis man sigter melet gennem en køkkensigte, men æggene er nærmest umulige at finde, idet de er hvidlige, klæbrige og omgivet af vedhængende melpartikler.

Normalt gør billerne ikke skade, undtagen hvis de kommer til at beskadige tekstiler, for eksempel vasketøj med snavsede pletter af organisk materiale, som billerne kan finde næring i.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis man vedvarende føler sig generet af billerne, kan man fjerne problemet ved at fjerne udklækningsstedet, for eksempel en spurverede, og rense ud der. Bagefter kan det være nødvendigt at forhindre fuglene i at bygge rede igen.

Det er muligt at behandle udklækningsstedet og omgivelserne med et insektpudder. Ellers er det en effektiv bekæmpelse, simpelthen at kassere de angrebne varer, hvis der skulle være kommet billelarver i. Billerne er i øvrigt alle følsomme for lave temperaturer og vil dø efter et par dage i en fryser.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S

Call Now ButtonRing