Historie

Alle kender den højfrekvente lyd af en svirrende myg som summer tæt forbi ens øre. Myg kan man nemlig støde på i det meste af landet. Hvis foråret, som danner rammen om myggenes udklækning, har været særlig varmt og regnfuldt, kan der forekomme flere myg end i sæsoner, hvor foråret har været ekstremt tørt. Oplevelsen af hvor mange myg der er, handler nok i højere grad om, hvor i landet man befinder sig. Opholder man sig ved åer, søer og vandløb, vil der altid være mange myg.

I Danmark kender man ca. 30 forskellige stikkende myggearter.

Biologi og skade

Der er flere arter af skovmyg, og de hører alle til slægten Aedes. Skovmyg er den mest udbredte myggeart i landet. Man støder især på dem i slutningen af maj og i begyndelsen af juni. I den periode forlader de voksne individer nemlig deres pupper og flyver rundt i området. Hanmyggene med de buskede antenner og fremstående føleorganer eller palper danner sværme om foråret. De stikker ikke, men lever fredeligt og harmløst af nektar fra blomster. Det er kun hunnen der suger blod som de skal bruge som næring til æglægningen. Hunnerne opsøger de sværmende hanner og parrer sig, hvorefter hannerne dør og hunnerne går i gang med at stikke og suge blod.

Det opsugede blod anvendes til næring for et par hundrede æg, der bliver lagt i fordybninger i den fugtige jord, som senere oversvømmes med vand, hvori larverne kan videreudvikle sig. Vinteren over ligger æggene uvirksomme hen, men tidligt om foråret klækker de fra de nu vandfyldte pytter, hvorefter de ca. 1 cm lange larver ligger skråt i vandoverfladen med deres ånderør og filtrerer mikroskopiske plantedele, alger, svampe og bakterier fra vandet, indtil de til sidst forpupper sig i vandoverfladen. Hvis de forstyrres, svømmer de ned i vandet i en fart. En uges tid senere revner pupperne og nye voksne individer kommer ud. Som regel bliver der en enkelt årlig generation af skovmyg.

Hvis foråret er særlig tørt kan det forekomme at en del af myggeæggene ikke kommer under vand, eller at pytterne tørrer ud, før larverne er færdigudviklede. Det vil resultere i et år med få myg, men mange af æggene vil sandsynligvis overleve og klække det efterfølgende år. Skovmyggene stikker fra maj til august måned, hvorefter de dør. Kun æggene overvintrer.

Betydning

Myggen indsprøjter et antikoagulerende protein som holder blodet flydende mens myggen opsuger det.Dette spyt får myggen ikke suget helt ud igen, og kroppen reagerer straks mod dette fremmedlegeme. Der er ikke risiko for at blive smittet med sygdomme via myg i Danmark. I udlandet skal man dog være klar over at visse sygdomme, såsom malaria, kan overføres ved myggestik.Derfor bør man for eksempel kontakte sin læge og blive vaccineret mod relevante sygdomme før man rejser til troperne. HIV kan ikke overføres via myggestik.

Skovmyg
Skovmyg
Skovmyg på latin: Aedes sp.

Forebyggelse og bekæmpelse

De fleste husråd om myggestik er skrøner uden hold i virkeligheden. Det er for eksempel virkningsløst at spise B-vitamin eller store mængder hvidløg.

”Myggelys” (med eller uden citron) skræmmer heller ikke myg væk. Myggene bliver snarere tiltrukket af lysene. Det gør heller ikke nogen forskel at anskaffe sig apparater der udsender særlige lyde.

Myggespray er derimod en effektiv udendørs beskyttelse mod myggestik, selvom effektiviteten af produkterne varierer. Det svenske produkt ”Jungle Oil” med diethyltoluamid virker godt, men er ikke godkendt her i landet. Det må ikke anvendes på børn under 3 år. Afskrækkende myggemidler fås som creme, balsam, stift og spray, og de virker gerne i nogle timer.

Der er også mange husråd om, hvad man kan gøre, når først man er blevet stukket. Agurkeskiver og kolde omslag kan naturligvis virke lettere kløestillende, men det er meget bedre at bruge cremer eller lignende med lettere lokalbedøvende midler.

Skrønen om at man kan ”suge giften ud” holder ikke vand, eftersom myg ikke indsprøjter gift. Det ville i øvrigt også være umuligt at suge noget som helst ud af det lille hul, myggen har lavet.

Vi har hver især et immunforsvar som kan variere i styrke og reaktionsgrad – også når det gælder myggestik. Nogle gange irriteres vævet mere end andre gange, og hvis man bliver stukket på ny, kan gamle myggestik blusse op igen. Personer, som har meget kraftige reaktioner på myggestik, bør opsøge medicinsk lægebehandling. Lægemidler med antihistaminer og binyrebarkhormon har vist sig at have en mildnende effekt.

Et godt gammelt råd, som alle børn har fået af deres forældre op gennem tiden, lyder: ”Lad være med at klø på det.” Jo mere man lader et myggestik være, jo hurtigere forsvinder kløen.

Der findes i Danmark ikke midler som er godkendt til bekæmpelse af myg i det fri, men man kan undgå myggeplager lokalt ved at fylde vandpytter, damme og søer op, men det vil ofte også skade andre former for plante- og dyreliv.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S