fbpx

Historie

Op gennem tiden er flere arter af svirrefluefamilien (Syrphidae) blevet forvekslet med gedehamse og bier, og en del svirrefluer har da også en slående lighed med dem. Ligheden beskytter svirrefluen mod sine fjender, og er et eksempel på det som i naturen kaldes lighedsværn (mimicry). En musvit vil sikkert tænke sig om en ekstra gang inden den tager en svirreflue. Nogle svirrefluearter har lighed med gedehamse, andre med humlebier eller sandhvepse. Det er dog forholdsvis let for det trænede øje at se forskel, ikke mindst når man iagttager svirrefluens måde at flyve på. Svirrefluen har netop fået sit navn på grund af sin særprægede flyvestil. Den holder sig ofte i længere tid hængende i luften med svirrende vinger og flyver derefter i pludselige ryk, for igen at stå helt stille i luften. I øvrigt har svirrefluen kun to vinger, hvor bier og gedehamse har fire – og de stikker ikke. Førhen kaldte man svirrefluer for svævefluer, men da fluerne i virkeligheden ikke svæver, men flyver med lynhurtige vingeslag for at kunne stå stille i luften, er det nok mest korrekt at kalde dem for svirrefluer. På dansk kalder mange dem også for blomsterfluer.

Visse planter angribes ofte af bladlus, men da bladlus netop er svirrefluelarvens vigtigste fødeemne, hjælper svirrefluen med at holde problemet nede på et rimeligt niveau. Det er derfor tilrådeligt at undgå at bruge kemiske sprøjtemidler mod bladlus i haven, med mindre bladluseplagen er meget alvorlig. Giften vil nemlig også dræbe larverne fra svirrefluer og mariehøns, som lever i lusekolonierne, og som er i fuld gang med at æde bladlusene. En sprøjtning kan således være en utilsigtet håndsrækning til bladlusene, som kan nå at opformere en ny generation, fordi man lige har dræbt deres mest betydelige naturlige fjender, svirrefluelarverne og mariehønselarverne. Blomstrende planter tiltrækker svirrefluer. Især synes blå og gule planter at være foretrukne, samt blomster med let adgang til pollen. Blomstrende gulerødder, persille, dild og koriander er også populære. Hvis man derfor fjerner al ukrudt i nærheden af bladlusebefængte roser, salat og lignende, fjerner man samtidig også det der tiltrækker svirrefluerne.

Biologi og skade

Svirrefluen er et seksbenet og tovinget insekt af Syrphidae-familien. Der findes omkring 270 forskellige arter af svirrefluer her til lands. Når eksperter skelner dem fra hinanden, sker det ofte ud fra vingernes ribbemønstre, hvilken form pletterne på bagkroppen har og

hvilke detaljer der er i behåringen. Flere danske arter lever i skovområder med fugtige enge og lysninger, men de er også hyppige gæster i haver og parker i sommerhalvåret. Især i maj til juni måned kan de være ret talrige.De forskellige svirrefluearter har som voksne forskelligt udseende, men især larvernes levevis kan variere meget fra art til art. Larverne i slægten Microdon lever for eksempel i myreboer og af myrernes organiske affald, mens larverne af Dasysyrphus-slægten lever af larver fra sommerfugle og bladhvepse. En af de mest kendte danske svirrefluer med gule striber eller pletter tilhører underfamilien Syrphinae.

Svirreflue
Svirreflue på latin: Syrphidae

Larverne fra omkring 100 forskellige arter i denne underfamilie lever af bladlus på buske, træer og planter og vokser til omkring et par cm i længden. Herefter forvandler den sig til en puppe, og 7 til 10 dage senere kommer en ny voksen svirreflue ud af puppen.De voksne individer lever i omtrent tre uger. De er mest aktive om natten, mens de om dagen gemmer sig på mørke og fugtige steder af planten, for ikke at tørre ud eller bliver ædt. Hunnen i den mest udbredte svirrefluefamilie lægger sine små hvide æg i umiddelbar nærhed af kolonier af bladlus, så der er noget at leve af lige fra starten, når æggene klækker efter et par dage. Hver hun lægger et sted mellem 500 og 1000 æg. Den gennemsigtigt bleghvide larve, som minder om en maddike, lever i ca. 8 til 15 dage, og i den tid kan den nå at æde flere hundrede bladlus.

Betydning

Da de voksne svirrefluerne lever af blomsterpollen og nektar, udfylder de en væsentlig rolle i bestøvningen af blomster, buske og træer, ikke mindst hvor der er frugter og bær, og da flere arter af svirrefluelarver samtidig lever af bladlus, kan de gøre stor nytte i en have. Hvis de optræder i millionvis omkring os og eventuelt kommer ind i vore huse, er svirrefluerne imidlertid meget ubudne gæster. Det er træls når de sætter sig i marmeladen, når vi hygger os på terrassen, eller når de i sværme sætter sig overalt på kroppen, når man ligger ved stranden. På samme måde er de uønskede i restauranter, kontormiljøer og lignende steder.

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis man gerne vil være fri for svirrefluer og andre insekter, vil insektnet for vinduer og døre være en velegnet fysisk barriere.

I øvrigt kan de almindelige bekæmpelsesmidler, som anvendes mod fluer og andre flyvende insekter, også anvendes mod svirrefluer. Følg altid brugsanvisningen nøje.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S

Call Now ButtonRing