Melmide

Latin: Acarus siro

Kort om melmiden

Melmiden (Acarus siro) er et leddyr af Arachnida-klassen, Sarcoptiformes-ordenen og Acaridae-familien. Den blev tidligere kaldt Tyroglyphus farinae. Der kendes omkring 50.000 midearter, og heraf lever ca. 1000 i her i landet. De fleste mider, som har en eller anden betydning i forbindelse med sygdomme hos mennesker, dyr og planer, er nogenlunde kendte, men rigtig mange arter af de mider, som lever i naturen, er endnu ikke katalogiseret.

Melmider tilsættes med fuldt overlæg på såkaldte Mimolette-oste, og i den forbindelse omtales de undertiden som ostemider. Den orangefarvede komælksost Mimolette menes at stamme fra Holland eller Frankrig. Under lagringen gnaver miderne i overfladen, så den kommer til at ligne et landskab med kratere og bjerge. Midernes tilstedeværelse i skorpen giver angiveligt osten sin særegne smag.

En af melmidens kendte artsfæller er husstøvmiden, som lever af hudskæl og lignende i vore boliger. Tidligere var mider hyppigt forekommende skadedyr i husholdninger, men da fødevarer i dag ikke opbevares i særlig lang tid, er melmider ikke helt så almindelige i vores hjem som før.

Biologi og skade

Melmiden (Acarus siro), som er en bleg gråhvid mide med lyserøde ben, er en af de hyppigst forekommende arter af mider i levnedsmidler. Hannerne bliver mellem 0,33 og 0,43 mm lange og hunnen lidt længere, nemlig mellem 0,36 og 0,66 mm. Med en størrelse på omkring en halv mm kan melmider lige nøjagtig ses med det blotte øje. Store forekomster af melmider kan ligne rødgulligt støv.

Fødevarer, som er inficeret af melmider, får en grim smag og lugt. Det skyldes dels nogle kirtler bag på miderne, og dels at de døde mider går i forrådnelse i fødevaren.

Mider har generelt ikke nogen opdeling i for- og bagkrop. De har fire par ben til at gå på, foruden de to forreste par ben der fungerer som munddele eller klosakse. De har masser af små fine hår og sanseorganer på kroppen, og orienterer sig via berøring og kemiske sanseindtryk. Der er enkelte arter af mider som er i stand til at skelne lys og mørke, men ellers er mider generelt blinde.

Melmider foretrækker omgivelser med relativt høj luftfugtighed, og under ideelle livsbetingelser kan et enkelt par sagtens blive til over 100.000 nye mider på omkring 40 dage. De trives bedst i temperaturer mellem 4 og 30^oC.

Betydning

Da melmider forurener korn og mel med allergener og overfører sygdomsfremkaldende mikroorganismer, bør miderne bestemt betegnes som skadedyr.De inficerede fødevarer får en sygelig sød lugt og en ubehagelig smag, og hvis melmiderne har angrebet dyrefoder i landbruget, kan husdyrene få manglende appetit, diarré, betændelse i tyndtarmen og nedsat vækst, hvilket hyppigt ses i svinebesætninger. Længere tids indtagelse af foder med mange mider i kan være direkte fatalt for husdyr.

Problemet med melmider er også kendt i korn- og frølagre. Ligesom husstøvmiderne er melmiderne nemlig kendte for at kunne forårsage allergi, især hos mennesker der arbejder med hø, halm, korn og frø. Indånding af kornstøv med mange melmider i – og de svampe de lever af – kan ligeledes forårsage astmaanfald.Hvis der konstateres en høj koncentration af melmider i fugtigt korn og lignende, kan det være et fingerpeg om at kornet er af dårlig kvalitet på grund af mug. Melmider lever nemlig af den mikroskopiske svampevækst, som kan forekomme på gammelt mel, gryn og korn.

Forebyggelse og bekæmpelse

Da melmider trives bedst under høj luftfugtighed, er tørre omgivelser den mest effektive forebyggelses- og bekæmpelsesmetode mod melmider.

Køkkener bør sikres en lav luftfugtighed, ved at man undgår aktiviteter som øger luftfugtigheden, da dette er en invitation til melmider.

Lokaler bør generelt have under 65 % luftfugtighed og produkter som mel bør have en vandprocent der ikke er over 13 %. Sådanne forhold vil gøre det af med alle melmider. Ved at sørge for tørre omgivelser kan man samtidig undgå at skulle bruge kemiske bekæmpelsesmidler, som altid er et problem i forbindelse med køkkener og levnedsmidler.

Melmider er i stand til at sprede sig til andre produkter der befinder sig i nærheden, og at opholde sig i revner og sprækker i omgivelserne. Ved et angreb af melmider bør omgivelserne derfor altid grundigt undersøges og rengøres omhyggeligt. Da melmider udmærket kan klare temperaturer på omkring 4^oC, kan det endvidere blive nødvendigt at lægge de inficerede produkter i fryseren i et par døgn.

Det er altid en god idé ikke at opbevare mel og gryn alt for længe, og det bør altid opbevares tørt og køligt.

Et angreb af melmider i en vare i køkkenskabet kan effektivt bekæmpes ved at man omhyggeligt støvsuger omgivelserne, sørger for god udluftning, og undgår at anvende vand til rengøringen i et stykke tid. Melmider vil næsten altid være til stede i et forholdsvis lavt antal i levnedsmiddelvirksomheder og lagre, så det handler om at fjerne livsbetingelserne mest muligt, så man undgår at dyrene formerer sig eksplosivt.

Flere inden for samme art