Pelsklanner

Brug for hjælp til at fjerne Pelsklannere?Vi har ekspertisen, og vi kan hjælpe!

RING 44 84 43 47
Klik hér for tilbud

Opdateret den 5. juli 2011

Pelsklanner på latin: Attagenus pellio

Historien om pelsklanner
Betegnelsen klanner stammer fra et gammelt oldnordisk ord, som betyder skade eller fortræd, hvilket passer meget godt på klanneres levevis, som ofte bringer dem i konflikt med mennesker. Klannere (Dermestidae) tilhører billefamilien og lever for det meste af tørre plante- eller dyrerester. Nogle klannerarter lever af brusk og tørre kødrester, andre af hår og fjer. Man kunne kalde klannerne for naturens skraldemænd, for det er dem der tager sig af at fjerne affaldet, når for eksempel et dyr dør. Det kunne være en død mus eller rotte under gulvet eller en død fugl på loftet.

I Danmark støder man navnlig på tre klannerarter, nemlig flæskeklanneren (Dermestes lardarius), husklanneren, (Dermestes haemorrhoidalis) og pelsklanneren (Attagenus pellio). Denne gennemgang fokuserer på pelsklanneren.

Biologi og skade
Pelsklanneren kan man støde på overalt i den danske natur. De voksne individer ses ofte på blomstrende planter, hvor menuen er nektar og pollen. De voksne kan ikke leve af de samme fødeemner som pelsklannerlarverne. En voksen pelsklanner bliver ca. 5 mm lang. Den er sort og har to hvide pletter midt på dækvingerne. Pelsklannerlarverne bliver omkring 10 mm lange. Larverne er brune og lodne, og bagerst har de en hårdusk af form som en pensel. Larverne forveksles ofte med de brune pelsklannerlarver, som er mere almindeligt forekommende indendørs.

PelsklannerEn pelsklannerhun lægger mellem 50 og 100 æg, ofte i fugle- eller musereder, men det kan også finde sted i uld, natursilke, skind og pelsværk eller i samlinger af udstoppede dyr og insekter, blot der er tilstrækkeligt med føde til larverne. Æggene udvikler sig til larver, som lever af det fødeemne, de er blevet lagt i. Derefter gennemgår larverne en serie hudskift og de efterladte huder kan være med til at afsløre et angreb af pelsklannere.

Ligesom de voksne pelsklannere er pelsklannerlarverne meget aktive og kan bevæge sig en del omkring. For eksempel kan larverne vandre fra en fuglerede og ind i selve beboelsen. Når larverne er færdigudviklede, forpupper de sig, hvorefter de i skjul for omverdenen udvikler sig til voksne biller. De voksne pelsklannere flyver derefter langt omkring i deres søgen efter en mage.

Pelsklannerens betydning
Pelsklannere er naturligvis ikke velkomne gæster på steder, hvor man har kostbare udstillinger af udstoppede dyr eller insekter. Heller ikke i beklædningsgenstande af pels, skind, natursilke eller uld ønsker man besøg af pelsklannere. Skaden kan blive ret betydelig og da de voksne biller er glimrende flyvere, kan de let sprede sig ved simpelthen at flyve ind gennem åbentstående vinduer og døre.

Forebyggelse og bekæmpelse af pelsklannere
Normalt vil det være tilstrækkelig forebyggelse mod pelsklannere at være almindeligt opmærksom på en god renholdelse af skabe og under senge. Men hvis pelsklannerne er kommet ind i selve tøjet, må man foretage sig de samme forholdsregler som gælder ved angreb af lopper og lus.

Hvis man støder på en enkelt pelsklannerbille, er der ingen grund til særlige forholdsregler. Pelsklannere er ret almindelige og er ofte temmelig harmløse. Måske har en enkelt bille blot forvildet sig ind gennem et åbent vindue.

En grundig støvsugning af skabe og skuffer og langs paneler og i revner og sprækker er en god start. Større mængder af pelsklannere, eller forekomster af både biller og larver, er imidlertid en ganske anden sag. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at finde ud af, hvor skadedyrene stammer fra. Arnestedet bør naturligvis fjernes. Hvis klannerne for eksempel stammer fra en ¬rede på huset, bør denne rede fjernes, når fuglene er færdige med at yngle. Herefter bør omgivelserne behandles med et sprøjtemiddel mod krybende og kravlende insekter eller pudres med et insektpudder, som er godkendt til formålet. Her gælder det om at komme ud i alle hjørner, for eksempel på loftet ud mod tagkanten, eller i eventuelle hulrum bagved indbyggede skabe, værelser med skrå vægge og i skunkrum.

Da pelsklannere stadig kan dukke op andre steder i en bygning lang tid efter en behandling, skal den nævnte bekæmpelse måske gentages flere gange, og i mange tilfælde kan man med fordel henvende sig til en professionel skadedyrsbekæmper, som kender skadedyrets sædvanlige adfærd.

Vintertøj bør pakkes ned i gennemsigtige og tætte plastiksække om foråret. Tøjet bør naturligvis være rent og tørt. Når posen er pakket med tøjet, kan man suge luften ud af posen med støvsugeren, lukke den til og opbevare den til næste vintersæson. På den måde undgår man ubehagelige overraskelser, når man om vinteren tager det varme tøj frem af gemmerne.

Man kan i øvrigt benytte de samme metoder til at forebygge og bekæmpe pelsklannerangreb i tekstiler, som man bruger mod klæde- og pelsmøl. Man kan banke eller børste tøjet. Man kan vaske tøjet i en vaskemaskine. Man kan lægge tøjet i fryseren, og man kan støvsuge tøjet eller sende det til kemisk rensning. Anerkendte Permethrinholdige flydende midler mod møl kan i øvrigt også anvendes til både forebyggelse og bekæmpelse af pelsklannerangreb i uldtæpper.

Copyright 2011 Absolut Skadedyrsservice A/S


//
//