Måger

Måger, mågeskrig og angribende måger er de senere år blevet hverdag og en stor gene for mange danskere. Der bygges boliger som aldrig før, og specielt i gamle havneområder i byerne kan der følge en noget støjende nabo med i købet, når man flytter ind i en ny lejlighed. Havudsigten har en pris, da områderne nær havet er mågernes naturlige levested.

• Måger generer danskerne
• Bekæmpelse af måger
• Fjernelse af mågereder
• Mågearter i Danmark
• Bekæmpelse af sølvmåge
• Mågernes føde
• Mågens levesteder

5 hurtige spørgsmål om måger

Måger generer danskerne

I byområder er mågerne generende på flere måder. De skriger til hinanden og specielt fra det sene forår og helt frem til sensommeren larmer de særligt voldsomt, da der i denne periode er unger i rederne. 

De kan gå til angreb på alt, hvad de opfatter som en trussel mod deres reder, æg og unger og de er meget aggressive i denne periode. Dermed angriber de også mennesker, såfremt de anser menneskene som trusler.

Mågeskrig og angribende måger er langt fra de eneste gener, der er ved at have mågerne tæt på sin bolig. Deres ekskrementer – populært kaldet mågeklatter – kan laver skader på både biler, murværk, tage og vinduer, hvis de ikke renses af, da ekskrementerne indeholder et stof, som ætser og derved laver varige skader.

Har en måge skidt på din bil, er rådet derfor at få ekskrementerne vasket af hurtigst muligt.

I Danmark er det som oftest stormmåger og sølvmåger, der flytter til byen. Af de to er det sølvmåger, der skaber flest problemer og er mest til gene for os mennesker, da de larmer og kan være aggressive.

Stormmågen er som udgangspunkt fredelig og ikke til så megen gene for os mennesker som sølvmågen.

Forebyggelse, regulering og bekæmpelse af måger

Hvis du er plaget af måger, er der flere tiltag du kan gøre. Du kan få sat wirer, pigge eller net op på tag, sålbænke og gesimser for at forhindre mågerne i at slå sig ned på netop din bygning. 

De forskellige metoder med wirer, pigge og net har den ulempe, at det flytter problemet til en anden bygning i nærheden, og i nogle tilfælde finder mågerne desuden ud af at omgå den opsatte sikring.

• 

• 

• 

• 

Antallet af måger kan holdes nede ved, at du mellem januar og marts fjerner alle ansatser til mågereder.

I denne periode bygger mågerne reder, men der er endnu ikke æg eller unger, og derfor må du godt fjerne ansatserne til mågereder i denne periode uden særlig tilladelse.

Vil du bekæmpe mågerne ved at fjerne reder med æg og unger, skal du indhente speciel tilladelse fra Naturstyrelsen, da mågerne i Danmark er fredet i yngle- og parringssæson. Der er dermed perioder, hvor man IKKE må udføre mågebekæmpelse.

En reguleringsmetode, der bruges flere steder, er at skyde mågerne. Det er en opgave for professionelle jægere, der løbende skyder de måger, der opholder sig i bl.a. boligområder og dermed foretager regulering og holder antallet af måger nede. 

Flere borgere finder det dog utrygt med skyderi i deres boligområder, og derfor er alternativet med brug af droner ved at vinde indpas.

Droner til brug ved fjernelse af mågereder

Det kan være svært at kravle rundt på tagene og søge efter mågereder, men teknologien er med os, og vi har fået et nyt redskab i kampen mod mågerne: Droner!

Flere steder har man forsøgt sig med droner til fjernelse af mågereder. Dronerne bruges til at lokalisere rederne, der befinder sig på tage og observere aktiviteten i rederne. 

Når mågerne begynder at lægge æg, flyves der op med dronerne og æggene sprøjtes med paraffinolie. Paraffinolien lægger sig som en hinde omkring æggene og forhindrer, at der dannes fostre i dem. 

Hvis man blot fjerner æggene risikerer man, at mågerne lægger nye æg og derfor giver det god mening at sprøjte æggene med olie i stedet, så mågerne ruger på æg, der aldrig bliver til noget.

Der skal søges om tilladelse til at fjerne mågereder og æg eller behandle dem med paraffinolie. Når man vælger at benytte droner til behandlingen af mågeæg, skal man, foruden tilladelse fra Naturstyrelsen, også være uddannet drone-pilot og registrere alle flyvninger korrekt. Det er ikke tilladt at flyve med drone hvor som helst, og der er mange regler, der skal overholdes i forbindelse med flyvningerne. Det er derfor ikke muligt at benytte drone alle steder i landet.

De mest almindelige mågearter i Danmark

Der findes 10 forskellige mågearter, der yngler i Danmark, hvoraf vi som oftest kun støder på 5 af dem i naturen:

• Hættemåge
• Sølvmåge
• Stormmåge
• Sildemåge
• Svartbag

Om hættemågen

Hættemågen er den mindste af de fem og samtidig den mest almindelige i Danmark. Den er også udbredt i resten af Europa.

Hovedparten af hættemågebestanden er trækfugle, der trækker mod syd om vinteren. Hættemåger yngler i store kolonier på helt op til 25.000 hættemåger. I kolonien begynder redebygningen sidst i april eller starten af maj. Hættemågen er totalfredet i Danmark og bestanden er de senere år faldet kraftigt, omend det vurderes at der stadig findes omkring 80.000 ynglepar.

Om sølvmågen

Sølvmågen er en anden meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den er den mest almindelige af de store måger og slår sig ofte ned i beboelsesområder. Sølvmågen er lys, hvid og gråblå med sorte vingespidser. Den har et kraftigt gult næb med en rød plet. Om vinteren har hovedet mørke streger.

Sølvmågen er altædende, og den spiser alt fra fisk, smådyr, plantedele, andre fugle, affald og ådsler. Det anslås, at der er mellem 55.000-60.000 ynglepar i Danmark. 

Derudover får vi i Danmark ofte besøg af sølvmåger fra vores nabolande. De kan overvintre i kystnære områder eller blot være på kortere besøg.

Om stormmågen

Stormmågen minder om sølvmågen af udseende, men den er mindre og har et mere mildt ansigtsudtryk på grund af en mere rund hovedform. Stormmågen har desuden et gulgrønt næb og gulgrønne ben. 

Efter en tiltagende bestandstørrelse i første halvdel af 1900-tallet, faldt bestanden efterfølgende til et lavpunkt i 1980’erne, hvor der i 1988 kun var omkring 29.000 par tilbage. Siden da har bestanden af stommåger stabiliseret sig på et lidt højere niveau.

Om sildemågen

Sildemågen, der er på størrelse med sølvmågen, er en trækfugl, der yderst sjældent ses om vinteren. Det er den af vores måger, der færdes længst ud på havet, hvor den henter størstedelen af dens føde. I 2011 var der kun 5.000 ynglepar i Danmark.

Om svartbagen

Svartbagen er vores største ynglende mågeart med et vingefang på hele 150 – 170cm. I Danmark yngler næsten 50% af svartbagbestanden i tre kolonier på Saltholm, Hirsholmene og Nordre Rønner på Læsø. Resten af bestanden består hovedsageligt af enkelte par. 

Siden 2011, hvor ynglebestanden var på 1.800 par, har svartbagbestanden været i tilbagegang.

Bekæmpelse af Sølvmågen

Sølvmågens tilflytning til byerne har ført til et stigende antal konflikter i forhold til mennesker. 

På vigtige ynglelokaliteter for sårbare kystfugle kan sølvmåger også have en negativ effekt på ynglesuccessen for disse arter, så på baggrund heraf er der blevet indført jagttid på sølvmåger fra 1. september til 31. januar efter, at den har været fredet i nogle år. 

At gå på mågejagt kræver opfyldelse af en række krav. Disse krav betyder bl.a., at jagttiden sjældent kan udnyttes i byområder. Som udgangspunkt er reder, æg og yngel beskyttet, og der må ikke ske forsætlig forstyrrelse og ødelæggelse af fuglenes reder og ynglesteder med æg og yngel. 

Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skadevoldende vildt for bl.a. at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed.

Mågernes føde

Det er forskelligt fra art til art hvad mågerne lever af, ligesom det også afhænger af, hvor de har valgt at slå sig ned. De fleste måger, der lever ved kysterne, lever hovedsageligt af fisk, men også æg og yngel fra andre fugle kan være på menuen.

I byområder lever mågerne af alt fra insekter og orme til andre fugles æg og unger. De vælger ofte også den nemmeste løsning i deres søgen efter føde: skraldespande. Har man affaldscontainere og skraldespande der ikke lukkes ordentligt, er det nemt for mågerne at finde føde i disse.

Tidligere holdt mange måger til på lossepladser, da der var store mængder spiseligt affald, som lå frit fremme. Det gør det ikke længere her i Danmark, men vi ser fortsat mange måger i byerne. De har tilpasset sig livet i byen, og i områder med mange mennesker, fastfood og åbne skraldespande, er der rigeligt med føde til en lille flok måger.

Mågens levesteder

Det er forskelligt, hvor mågerne foretrækker at opholde sig. Nogle arter, som sildemågen foretrækker at leve på havet og ses sjældent på land. Svartbagen tilbringer næsten al sin tid på havet eller ved kystnære områder. 

Andre mågearter er mere fleksible og kan findes langt inde på land, hvor de bl.a. lever af insekter, orme og andre fugles æg og unger. Særligt sølvmågen og stormmågen har gennem de seneste årtier tilpasset sig livet i byerne tæt på os mennesker. 

Et fladt tagareal med nogle små vandpytter og en skraldespand nede på gaden er nok til at holde liv i de ynglende mågepar. Det er især folk i lejligheder, der plages af mågerne. I villakvarterer ser man sjældent store flade tag-arealer der er specielt egnet til ynglende måger.

Få hjælp til måge bekæmpelse

Har du et mågeproblem? Måske anser du endda mågen som et decideret skadedyr! Om du bor i København eller andre steder i landet, så kontakt Absolut Skadedyrsservice A/S og lad os tage en snak om, hvordan vi kan afhjælpe dit problem.

Kilder

Læs mere om måger hos Forlaget Pestium

Læs mere om måger (skadevoldende vildt) hos Miljøstyrelsen

Læs mere om biolog, Henri Mourier