Måger, mågeskrig og angribende måger er de senere år blevet hverdag for mange danskere. Der bygges boliger som aldrig før og specielt i gamle havneområder i byerne kan der følge en noget generende nabo med i købet når man flytter ind i en ny lejlighed. Havudsigten har en pris, da områderne nær havet er mågernes naturlige levested.

Bekæmpelse af måger med drone
Bekæmpelse af måger med drone

Måger generer danskerne

I byområder er mågerne generende på flere måder. Mågerne skriger til hinanden og specielt fra det senere forår og helt frem til sensommeren larmer de særlig voldsomt, da der i denne periode er unger i rederne. De kan gå til angreb på alt hvad de opfatter som en trussel mod deres reder, æg og unger og de er meget aggressive i denne periode.

Mågeskrig og angribende måger er langt fra de eneste gener der er ved at have mågerne tæt på sin bolig. Deres ekskrementer kan laver skader på både biler, murværk, tage og vinduer, hvis de ikke renses af. Deres ekskrementer indeholder et stof, der ætser og derved laver varige skader.

I Danmark er det som oftest stormmåger og sølvmåger der flytter til byen. Af de to, er det sølvmågen der skaber flest problemer og er mest til gene for os mennesker, da de larmer og kan være aggressive.

Stormmågen er som udgangspunkt fredelig og er ikke til så megen gene for os mennesker.

Forebyggelse og bekæmpelse af måger

Hvis man er plaget af måger, er der flere små tiltag man kan gøre. Man kan få sat wirer, pigge eller net op på tage, sålbænke og gesimser for at forhindre mågerne i at slå sig ned på netop din bygning. De forskellige metoder med wirer, pigge og net har den ulempe, at det blot flytter problemet til en anden bygning i nærheden. I nogle tilfælde finder mågerne desuden veje omkring den opsatte sikring.

Antallet af måger kan holdes nede ved at man fra januar til marts måned fjerner alle ansatser til mågereder.

I denne periode bygger mågerne reder, men der er endnu ikke æg eller unger og derfor må man gerne fjerne ansatserne til mågereder i denne periode uden særlig tilladelse.

Vil man bekæmpe mågerne ved at fjerne reder med æg og unger, skal man have speciel tilladelse fra Naturstyrelsen, da mågerne i Danmark er fredet i ynglesæsonen. Der er dermed perioder, hvor man IKKE må udføre mågekæmpelse.

En reguleringsmetode, der bruges flere steder, er at skyde mågerne. Det er en opgave for professionelle jægere, der løbende skyder de måger, der opholder sig i bl.a. boligområder. Flere borgere finder det dog utrygt, med skyderi i deres boligområder. Et alternativ, som droner er derfor en rigtig god og sikker mulighed.

Droner til brug ved fjernelse af mågereder

Det kan være svært at kravle rundt på tagende i søgen efter mågereder, men teknologien er med os, og vi har fået et nyt redskab i kampen mod mågerne – Droner.

Flere steder har man forsøgt sig med droner til fjernelse af mågereder. Dronerne bruges til at lokalisere rederne, der befinder sig på tagene og observere aktiviteten i rederne. Når mågerne begynder at lægge æg, flyves der op med dronerne og æggene sprøjtes med paraffinolie. Paraffinolien lægger sig som en hinde omkring æggene og forhindrer, at der dannes fostre i dem. Hvis man blot fjerne æggene risikerer man, at mågerne lægger nye æg. Derfor giver det god mening at sprøjte æggene med olie i stedet så mågerne ruger på æg, der aldrig bliver til noget.

Der skal søges om tilladelse til at fjerne mågereder og æg eller behandle dem med paraffinolie. Når man vælger at benytte droner til behandlingen af mågeæg, skal man, foruden tilladelse fra Naturstyrelsen, også være uddannet drone-pilot og registrerer alle ens flyvninger korrekt. Det er ikke tilladt at flyve med drone hvor som helst og der er mange regler der skal overholdes i forbindelse med flyvningerne. Det er derfor ikke muligt at benytte drone alle steder i landet.

De mest almindelige mågearter i Danmark

Der findes 10 forskellige mågearter, der yngler i Danmark, hvor af vi som oftest kun støder på 5 af dem i naturen:

  • Hættemåge
  • Sølvmåge
  • Stormmåge
  • Sildemåge
  • Svartbag

Hættemågen er den mindste af de fem og samtidig den mest almindelige, som også er udbredt i resten af Europa. Hovedparten af bestanden er trækfugle, der trækker mod syd om vinteren. Hættemåger yngler i store kolonier på helt op til 25.000 hættemåger. I kolonien begynder redebygningen sidst i april eller starten af maj. Hættemågen er totalfredet i Danmark og bestanden er de senere år faldet kraftigt, dog tæller bestanden stadig omkring 80.000 ynglepar.

Sølvmågen er en anden meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den er den mest almindelige af de store måger og slår sig ofte ned i beboelsesområder. Sølvmågen er lys, hvid og gråblå med sorte vingespidser. Den har et kraftigt gult næb med en rød plet. Om vinteren har hovedet mørke streger.

Sølvmågen er alt ædende, den spiser alt fra fisk, smådyr, plantedele, andre fugle, affald og ådsler. Det anslås, at der er mellem 55-60.000 ynglepar i Danmark. Derudover får vi i Danmark ofte besøg af sølvmåger fra vores nabolande. De kan overvintre i kystnære områder eller blot være på kortere besøg.

Stormmågen minder om sølvmågen af udseende, men den er mindre og har et mere mildt ansigtsudtryk pga. en mere rund hovedform. Stormmågen har et gulgrønt næb og gulgrønne ben. Efter en tiltagende bestandstørrelse i første halvdel af 1900-tallet, faldt bestande efterfølgende til et lavpunkt i 1980’erne, hvor der i 1988 kun var omkring 29.000 par tilbage. Siden da, har bestanden stabiliseret sig på et lidt højere niveau.

Sildemågen, der er på størrelse med sølvmågen, er en trækfugl, der yderst sjældent ses om vinteren. Det er den af vores måger, der færdes længst ud på havet, hvor den henter størstedelen af dens føde. I 2011 var der kun 5.000 ynglepar i Danmark.

Svartbagen er vores største ynglende mågeart med et vingefang på 150 – 170cm. I Danmark yngler næsten 50% af svartbagbestanden i tre kolonier på Saltholm, Hirsholmene og Nordre Rønner på Læsø. Resten af bestanden består hovedsageligt af enkelte par. Siden 2011, hvor ynglebestanden var på 1800 par, har den været i tilbagegang.

Bekæmpelse af Sølvmågen

Sølvmågens tilflytning til byerne har ført til et stigende antal konflikter i forhold til mennesker. På vigtige ynglelokaliteter for sårbare kystfugle, kan sølvmåger også have en negativ effekt på ynglesuccessen for disse arter. På baggrund heraf er der blevet indført jagttid på sølvmåger fra 1. september til 31. januar efter, at den har været fredet i nogle år. Udnyttelse af jagttiden kræver opfyldelse af en række krav. Det betyder, at jagttiden sjældent kan udnyttes i byområder. Som udgangspunkt, er reder, æg og yngel beskyttet og der må ikke ske forsætlig forstyrrelse og ødelæggelse af fuglenes reder og ynglesteder med æg og yngel. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af vildt for bl.a. at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed.

Mågernes føde

Det er forskelligt fra art til art hvad mågerne lever af og det afhænger ligeledes af hvor de har valgt at slå sig ned. De fleste måger, der lever ved kysterne, lever hovedsageligt af fisk men også æg og yngel fra andre fugle kan være på menuen.

I byområder lever mågerne af alt fra insekter og orme til andre fugles æg og unger. De vælger ofte også den nemmeste løsning i deres søgen efter føde – skraldespande. Har man affaldscontainere og skraldespande der ikke lukkes ordentligt, er det nemt for mågerne at finde føde i disse.

Tidligere holdt mange måger til på lossepladser, da der var store mængder spiseligt affald, der lå frit fremme. Det gør det ikke længere her i Danmark, men vi ser fortsat mange måger i byerne. De har tilpasset sig livet i byen, og i områder med mange mennesker, fastfood og åbne skraldespande, er der rigeligt med føde til en lille flok måger.

Mågens levesteder

Det er forskellige hvor mågerne foretrækker at opholde sig. Nogle arter, som sildemågen foretrækker at leve på havet og ses sjældent på land. Svartbagen tilbringer næsten al sin tid på havet eller ved kystnære områder. Andre mågearter er mere fleksible og kan findes langt inde på land, hvor de bl.a. lever af insekter, orme og andre fugles æg og unger. Særligt sølvmågen og stormmågen har gennem de seneste årtier tilpasset sig livet i byerne tæt på os mennesker. Et fladt tagareal med nogle små vandpytter og en skraldespand nede på gaden er nok til at holde liv i de ynglende mågepar. Det er især folk i lejligheder, der plages af mågerne. I villakvarterer ser man sjældent store flade tag-arealer der er specielt egnet til ynglende måger.

Måge på mågerede på tag af boligforening
Måge på mågerede på tag af boligforening.
Seneste posts af Henri Mourier (Se alle)
    Call Now ButtonRing