Væggelus lever omkring vores sovepladser og kommer kun frem om natten. Væggelusen er lyssky og om dagen gemmer de sig i revner og sprækker bl.a. undersengen og langs gulvpaneler. Her fordøjer de deres føde, parrer sig og lægger æg. Når det så bliver mørkt går de på jagt efter deres bytte, som de finder frem til ved at gå efter varmen.

Hunnen lægger ca. 200 æg i sin levetid fordelt på 4-5 æg om dagen. Æggene lægges på egnede skjulesteder, hvor underlaget er tilpas klistret, så æggene klæber sig fast. Hvis temperaturen falder til under 10° C, lægges der ingen æg. Antallet af lagte æg afhænger derfor meget af temperatur og andre ydre forhold. Et æg måler ca. 1 mm, og det udvikler sig via fem nymfestadier. Nymferne ligner små kopier af de voksne. For at videreudvikle sig skal tægen have blod i hvert eneste stadium, og det kan tage mellem to måneder og et år at udvikle sig fra æg til fuldt udvokset væggelus.

Et væggelusbid kan for nogle mennesker give små kløende bid på kroppen. Biddenes udseende kan varierer meget og det er vanskeligt at konstaterer om der er tale om væggelus eller ej ud fra biddet. Op imod 30% af danskerne har ingen reaktion på bid fra væggelus.

Væggelusen blevet et stort problem her i landet på bl.a. hoteller, kollegier, herberger, vandrehjem og i boligkomplekser. Spredning kan ske via tøj, bagage og møbler og bringes i mange tilfælde ind i hjemmet, fordi man har overnattet et sted, hvor der har været væggelus. Eller fordi man har købet et genbrugsmøbel der har stået i et hjem med væggelus.

Bor man i lejlighed kan væggelusene også spredes fra lejlighed til lejlighed via bl.a. Rørgennemføringer og andre sprækker i byggeriet.