Din bolig skal behandles alle fire gange uanset, om du har observeret skægkræ eller ej. Behandlingen giver ikke lugtgener og er ufarlig for mennesker og husdyr. Mennesker og husdyr må dog ikke opholde sig i boligen under behandling.
Det er yderst vigtigt, at Absolut har adgang til alle boliger i de angivet tidsrum. Du skal således sørge for, at være hjemme eller at nogen kan lukke os ind. Nøglen kan eventuelt afleveres hos en nabo, på ejendomskontoret eller i viceværtpostkassen.
Se denne video der viser, hvordan behandlingen foregår
Procedure for behandling af skægkræ
Skægkræ (Ctenolepisma longicaudata) er slægtning til den velkendte sølvfisk, som man ofte kan opleve på badeværelset eller andre steder i boligen, hvor der er fugtigt. Skægkræ er dog betydeligt mere ubehagelige at have i sin bolig end sølvfisk. I modsætning til sølvfisk spreder skægkræ sig rundt i hele boligen og det er ikke unormalt, at man kan finde dem i vasketøjskurven, bag bogreoler, i køkkenskuffer og skabe og i sengen. Der er med andre ord ikke de steder, hvor skægkræet ikke kan gemme sig. Mens sølvfisk bliver op til en centimeter lang, kan skægkræ blive op til to centimeter.
Skægkræet har lange antenner og haletråde, der er lige så lange som kroppen. Skægkræet kan leve i op til syv år og i dets levetid kan det lægge omkring 150 æg. Skægkræet går igennem flere stadier, og kan i begyndelsen være meget små og lette at forveksle med sølvfisk. Dette er bl.a. en af grundene til, at man ikke altid opdager, at man har fået skægkræ. En anden grund er, at de er lyssky og derfor nataktive.
Behandlingen mod skægkræ udføres ved udlægning af ædegift på strategiske steder i boligen, hvor skægkræ som aftes opholder sig. Ædegift bliver hovedsageligt lagt ud under/langs gulvpaneler, bagerst i skabe – og skuffer samt ved rørføringer og teknikskabe, hvor der er forbindelse mellem lejlighederne. Ædegiften der benyttes hedder Maxforce Platin, der er et middel til netop bekæmpelse af skægkræ. Midlet kan anvendes i de fleste indendørs miljøer og er ideelt, hvor sprøjtning er uhensigtsmæssigt. Der dannes ikke respirable aerosoler, hvilket betyder, at det ikke afdamper til indeklimaet men bliver på fast form.
Du kan læse mere i databladet for ædegiften.
I tillæg til udlægningen af ædegift bliver der opsat skægkræsfælder. Fælderne bestå af et papomslag med lim plade, på limpladen placeres sirismel som tiltrækker skægkræ. Sirismel er et ikke-giftigt proteinholdigt mel. Fælderne skal blive stånde i hele behandlingsperioden og håndteres af teknikeren ved næste behandling. Mennesker og husdyr må ikke opholde sig i boligen under behandling.
Vi kan afhjælpe ethvert skadedyrsproblem hos private såvel som hos virksomheder.
Vi tager os af rydning og desinfektion af lejligheder og andre boliger, hvad enten der er tale om dødsfald, mislighold eller anden form for smittefare.
Du er altid meget velkommen til at ringe til os og lad os vurdere problemet. Du forpligter dig ikke til noget ved opkaldet, med mindre vi aftaler andet.
Professionel hjælp lige ved dit dørtrin
Elis Danmark A/S har overtaget
Absolut Skadedyrsservice A/S.