En af vore tiders mest effektive metoder til bekæmpelse af væggelus er uden sammenligning menneskets bedste ven, hunden. Vi har i årtier benyttet hunde til forskellige former for jagt. I nyere tid har man trænet hundene op til at kunne spore forskellige stoffer både biologiske og materielle. I dag er turen kommet til forsøg med at træne hunde i at kunne lugte sig frem til væggelus. Udfaldet af denne træning er en kæmpe succes, og vi har nu hos Absolut Skadedyrsservice A/S indkøbt 2 hunde, som hurtigt kan spore både æg og levende væggelus. Hundene kan spore duftstoffer selv helt ned til de mikroskopiske æg og ekskrementer fra væggelusene.

Sådan arbejder en væggelushund

Det tager ganske kort tid for en væggelushund at gennemgå eksempelvis et værelse eller bagage. Således kan man hurtigt få afgjort, om man har væggelus med hjem i kufferten fra ferien eller om hotelværelset er blevet udsat. En forebyggende indsats kan betyde enorme besparelser, da man kan undgå at skulle iværksætte en egentlig indsats imod væggelus. Når en bolig først er ‘smittet’ skal man ud i et længere behandlingsforløb for at være sikker på at der ikke efterfølgende er æg der klækker og dermed igen starter en ny kæde af angreb fra væggelus. En væggelushund kan spare dig for omkostningen til bekæmpelse og de mange gener både væggelus go bekæmpelse medfører.

En gennemgang med en væggelushund er ikke kun effektiv men sender også et signal til eventuelt hotelgæster om, at man tager smitten med væggelus alvorligt. En gennemsprøjtning som forebyggende bekæmpelse bliver ofte forstået som, at der er et egentligt problem. En gennemgang med en væggelushund opfattes i højere grad som en professionel, forebyggende foranstaltning, der skal give vished for, at hotellets gæster trygt kan overnatte uden frygt for at være udsat for smitte.

Træning af en væggelushund

Vores væggelushunde har modtaget over 1000 timers træning på en lokalitet i USA, hvor certificerede opdrættere og trænere har gennemført adskillige forløb, der har styrket hundenes adfærd udi at have fokus på netop det, at bestemme om der er væggelus.

Når en af vore hundeførere besøger kunden med henblik på at gennemgå en ejendom for tegn på væggelus, da søges 1 værelse ad gangen. Hundeføreren tager hunden med rundt i værelset og, når væggelushunden markerer for væggelus, er det hundeføreren opgave visuelt at konstatere, om der er væggelus. Således arbejder hundefører og væggelushunden sammen om at opklare værelserne et for et.

Typiske kontrolopgaver for en væggelushund

Vi kan tilbyde forskellige former for eftersyn med vore væggelushunde. Der tilbydes typisk faste aftaler til hoteller, hvor vi i faste månedscyklusser besøger hotellet og foretager kontrol af værelserne. Der kan også være ad hoc kontroller, hvor vi eksempelvis kommer i det private hjem og laver en udførligt gennemgang af alle rum og eventuel bagage. Vi har også opgaver, hvor vi tjekker hoteller, boligselskaber, busser, fly m.fl. Opgaverne er mangeartede men fælles for alle kunder er, at de ved hver eftersyn er 100% sikre, når vi efterfølgende afleverer vores faste rapport, der beskriver, hvad der er konstateret i den seneste undersøgelse. Således kan vi sammen med kunden afgøre, hvorledes der skal sættes ind, såfremt der konstateres væggelus på lokationen.

Væggelushunde og hundefører

Ring