Historie
Tæppebillen har formentlig været kendt af vore forfædre langt tilbage i historien. Det menes for eksempel at det var tæppebillelarver, som bekymrede Odysseus, da han ifølge Homers Odyssee, ved sin hjemkomst tager sin gamle bue af horn og vender og drejer den for at se, “om ikke hornet af orme var ædt”.
Især om foråret og sent på sommeren kan man møde de voksne tæppebiller her i landet. I naturen kan de forekomme på forskellige planter, der blomstrer og som derved forsyner billerne med nektar og blomsterstøv (pollen). Sådanne steder kan man også finde pelsklannere og klædemøllarver, som stort set lever af den samme slags føde.
Biologi og skade
Tæppebillen kunne ved første øjekast godt minde lidt om en mariehøne. Den har dog slet ikke den blanke, nærmest lakerede, overflade, som mariehøns har, men er i stedet iklædt en ret dekorativ “kappe” dannet af mange små matte skæl i sorte og rødgule nuancer. Der er flere billearter i slægten Anthrenus, som er en fællesbetegnelse. Tæppebillen er artsmæssigt beslægtet med klannerne (Dermestidae).
Æglægningen sker tit i fuglereder eller i musereder og lignende boer som indeholder fjer, hår, dun eller kødrester, som larverne kan leve af. Man kan også få angreb af tæppebiller i glemte uldne klude, i underlag eller rørisoleringer af filt, eller måske i en død mus på et utilgængeligt sted på loftet. I det hele taget må tæppebillen regnes for at være et ret almindeligt forekommende skadedyr i Danmark. Da de endvidere er udmærkede flyvere, kan de dukke op overalt og for eksempel flyve ind gennem åbne vinduer. I modsætning til larverne af klædemøl, som er mere stedbundne, bliver tæppebillelarver ikke på samme sted, men vandrer omkring. Derfor opstår der ofte mange spredte skader i form af regelmæssige, små huller og ikke store huller, når tæppebiller har været i aktion. Tæppebiller efterlader ikke andre synlige spor, hverken i form af spindetråde eller ekskrementer.
Larverne, som er gulbrune med brune hår, bliver op til ca. 5 mm. På engelsk kaldes denne type lodne larver for “woolly bears” (“uldbjørne”) på grund af deres behårede skikkelse, og mange andre end tæppebillelarverne deler denne betegnelse. Bagerst har tæppebillen nogle særlige duske af lange hår som er formet som spyd. Disse hår er larverne i stand til at rejse, hvis de føler sig truet, og derved kan de indtage en skræmmepositur. Det tager ca. et års tid eller mere for et tæppebilleæg at udvikle sig til et voksent individ.
Betydning
Da tæppebiller somme tider lægger æggene direkte på stykker af tekstil,kan der opstå skader på tøj og stoffer af uld.Man opdager det oftest ved at der pludselig er huller i stoffet, så hvis der ikke er forekomst af møl i området, er der stor sandsynlighed for at skaderne er opstået som følge af gnavende tæppebillelarver.
Tæppebille på latin: Slægten Anthrenus
Tæppebillelarver kan i øvrigt også ernære sig ved at spise døde insekter og ådsler. Derfor siger det sig selv, at de er særdeles uønskede i fine samlinger af udstoppede dyr, for eksempel i kostbare insektsamlinger. Der findes sågar en art som kaldes for museumsklanneren.
Forebyggelse og bekæmpelse
Tæppebillerne er som nævnt ret almindelige dyr, og derfor vil man næsten i alle husstande kunne støde på et enkelt individ indimellem, og det er ikke altid påkrævet at foretage sig noget drastisk for at bekæmpe et sådant fund.
Det er derimod klart at man er nødt til at danne sig et overblik over, hvor de kommer fra, hvis de pludselig forekommer i større antal. Spurvereder under et tag kunne være et fokuspunkt, for gråspurve har det med at samle en masse redemateriale, som tæppebillelarver kan leve af. I sådanne tilfælde vil det være en god løsning simpelthen at fjerne rederne. Efterfølgende kan man eventuelt efterbehandle med et insektpudder som er godkendt til brug mod krybende og kravlende insekter.
En omhyggelig rengøring, støvsugning eller tæppebankning kan som oftest klare opgaven. Man kan også vælge at vaske eventuelt inficeret uldent tøj eller at lægge det i fryseren i et par døgn, hvorved æg og larver med sikkerhed dræbes. En anden mulighed er at opbevare det uldtøj, som man ikke skal bruge i længere tid, i plast- eller papirposer indtil man er sikker på at bekæmpelsen er fuldført.
Der findes flere anerkendte flydende bekæmpelsesmidler mod møl, som med fordel kan anvendes ved særligt kraftige angreb på store tæppearealer hvor en grundig støvsugning ikke viste sig at være tilstrækkelig. Disse midler, som indeholder permethrin, sprøjter man på tæppet eller i eventuelle revner og sprækker i gulvet og hele vejen rundt langs panelerne.
Her i Danmark vil det være næsten umuligt at bekæmpe et skadedyr som tæppebillen helt, for den findes i naturen omkring os, og kan forholdsvis let komme ind i boliger og lagre. Hvis det bliver et problem, kan man med fordel henvende sig til en professionel skadedyrsbekæmper.
Copyright 2021 Absolut Skadedyrsservice A/S
Flere inden for samme art
- Borebille
- Brødbille
- Gåsebille
- Kornsnudebille
- Læderbille
- Melbille
- Rissnudebille
- Flæskeklanner
- Husklanner
- Pelsklanner
Kilder
Læs mere om tæppebiller hos Forlaget Pestium
Læs mere om insekter i hjemmet hos Miljøstyrelsen
Læs mere om biolog, Henri Mourier
