Biologi og skade
Borebillefamilien (Anobiidae) har mange varianter, og deres larver, som i forsikringskredse kaldes Anobier, kan være vanskelige at skelne fra hinanden. De er alle blege og krumme og har helt små ben. De såkaldte “træorm” eller “møbelorm” er borebillelarver. De voksne borebiller er brunlige, kropsformen er aflang og næsten cylindrisk, og forbrystet er ofte hvælvet så det næsten skjuler hovedet.
Den almindelige borebille (Anobium punctatum) bevæger sig om sommeren ud af det runde flyvehul som den har gnavet, og den voksne bille lever derefter blot i et par uger. Efter parringen lægger borebillehunnen sine 20-60 æg, typisk i revner på endetræ eller uhøvlet træ og også ofte i gamle flyvehuller. Man kan opleve borebilleangreb i både løvtræ og nåletræ, men de foretrækker blødere træsorter. I materialer som krydsfiner og masonit trives larverne også fint, ligesom de kan forekomme i kurveprodukter, møbler, papirvarer og bøger. En såkaldt “bogorm” er en borebillelarve.
Borebillelarver bliver ca. 5-6 mm lange og lever udelukkende inde i træet. De tager normalt 2-3 år om at blive fuldvoksne, men somme tider helt op til 8 år, alt efter temperatur, fugtighed og træets beskaffenhed. Da næringsindholdet i nyt træ er højere end i gammelt træ vil udviklingen gå hurtigst i nyt træ. Larverne er ikke i stand til at vandre fra et møbel til et andet, da de ikke kommer ud af det træ de er vokset op i, før de er fuldvoksne biller.
Af de mange øvrige borebillearter skal herunder nævnes nogle af dem, der optræder her i landet:
Blød borebille (Ernobius mollis) har et lyst gyldenbrunt udseende, hvilket kommer af de korte, fine hår, som den er dækket af. Hudskelettet hos den bløde borebille er blødere end andre borebillers og hunnen lægger udelukkende sine æg i barken på nåletræer, der er gået ud eller fældet eller i nåletræstømmer med bark på. Da billen kun arbejder i overfladen af træet, er den forholdsvis uskadelig, medmindre man har anvendt barkkantet træ som understøtning af træplader med tagpap. Når billerne klækker, vil de gnave sig igennem for at komme ud i det fri, hvilket kan forårsage vandindsivning.
Rådborebillen (Dendrobium pertinax) er lidt større og mørkere end den almindelige borebille. Larverne kan være 2-3 år om at færdigudvikle sig. Den voksne bille overvintrer efter at have forladt puppen og kommer frem til foråret. Rådborebillen forekommer i naturen i rådnende grene eller nåletræstammer, og som skadedyr forekommer de i træværk der er angrebet af råd eller svamp – måske på grund af indtrængende vand.
Egens borebille (Xestobium rufovillosum) er en borebille, som bliver op til 6-9 mm lang. Den er brun med uregelmæssige gullige pletter af hår. Den overvintrer som voksen bille og kommer frem til foråret. Larverne kan i bygningstømmer være 5-10 år om at færdigudvikle sig. Den lever typisk i udgåede grene af løvtræer, og som skadedyr er den især kendt for at angribe egetræstømmer. I parringstiden slår billerne forbrystet mod underlaget i en serie hurtige dunk for at tiltrække en mage.
Borebiller på latin: Anobiidae
Denne billegruppe er blevet kaldt “dødningeure”, da man tidligere tog man varsler af disse lyde.Splintvedbiller (Lyctidae) er meget slanke og brune og som bliver ca. 2-5 mm lange. De lever mest i løvtræ med store porer såsom eg, ask og valnød foruden flere eksotiske træarter og bambus. Man kan somme tider opleve at souvenirs fra de varme lande er inficeret med den slags skadedyr. Den almindelige splintvedbille (Lyctus linearis) forekommer naturligt i Danmark, men hvis der indendørs opleves angreb i egepaneler og lignende, er det oftest parketbillen (Lyctus brunneus), som kan indføres med tropiske løvtræer, der er på færde.
Kamhornet borebille (Ptilinus pecticornis) er ikke særlig almindelig i Danmark. Dens kendetegn er nogle meget store følehorn, der ligner redekamme. I denne art kan også de voksne biller gnave i træ, herunder fortrinsvis bøg, birk og eg.
Orlogsværftsbillen (Lymexylon navale), som angriber gamle ege i skoven, men som også kan forekomme i gammelt egetræstømmer, kunne i den tid, hvor alle skibe blev fremstillet af træ, gøre stor skade på træskibsværfter. Det skete for eksempel i 1747 på orlogsværftet i Göteborg i Sverige.
Betydning
Det siger sig selv at bæreevnen i en bjælke, der er gennemhullet af borebillelarver, naturligvis er væsentligt forringet. Desuden synes de færreste at “ormehuller” ligefrem pynter på træværk og møbler.
Forebyggelse og bekæmpelse
Forebyggelse og bekæmpelse afhænger meget af hvilke ting der er angrebet.
Man kan anvende træbeskyttelsesmidler, som er godkendt til formålet, og eventuelt sprøjte det ind i borehullerne.
Da borebillelarver endvidere trives bedst i en forholdsvis høj luftfugtighed, kan de ikke overleve i vore dages tørre og gennemventilerede boliger. De er stort set inaktive under 14° C og over 28° C, og vil ikke overleve en tur i dybfryseren i et par dage, og heller ikke en varmebehandling i en ovn eller en sauna ved temperaturer over 55° C.
Copyright 2021 Absolut Skadedyrsservice A/S
Flere inden for samme art
- Brødbille
- Gåsebille
- Kornsnudebille
- Læderbille
- Melbille
- Rissnudebille
- Tæppebille
- Flæskeklanner
- Husklanner
- Pelsklanner
Kilder
Læs mere om borebiller hos Forlaget Pestium
Læs mere om skadedyr i træ hos Miljøstyrelsen
Læs mere om biolog, Henri Mourier