Der findes omkring 40.000 beskrevne arter af snudebiller, og kornsnudebillen (Sitophilus granarius) er en af dem. I Danmark lever denne bille imidlertid ikke i det fri, men kun indendørs i varmen.
Man kan undertiden støde på dem i private boliger, og når de optræder der, er det gerne fuglefrø, pasta, hundekiks og andre kornholdige varer, det går ud over. Billerne kan for eksempel udklækkes i en pose fuglefrø, man har glemt et sted i huset. Det er imidlertid primært i kornlagre at kornsnudebillen er et betydeligt skadedyr. Her lever den i oplagret byg, hvede, majs og havre, ofte fordi det nyhøstede korn er blevet blandet med gammelt inficeret korn.
Her til lands viser den overvintrende generation sig i maj måned og næste generation kommer frem omkring høsttiden. Der forekommer således normalt to generationer om året. I særligt gunstige omgivelser kan der dog udvikles helt op til 5-6 generationer om året.
Kornsnudebillen og andre snudebiller har navnet på grund af den lange, tynde “snude”, som udgør den forreste del af hovedet. Den bliver mellem 2,5 og 5 mm i længden og farven er aldersbetinget, idet den går fra rødbrun over mørkebrun til helt sort – alt efter, hvor gammel den er.
Kornsnudebillen er ikke i stand til at flyve, og bevæger sig faktisk slet ikke, når det er koldt. Først når temperaturen stiger, går den omkring med ret langsomme, krebseagtige bevægelser.
Hunnen gnaver en hule i en kerne, hvori den lægger et æg ad gangen, hvorefter den med et sekret forsegler hullet, som derefter ikke kan ses. Ægget udvikler sig i kernen til en benløs larve, som huler kornet ud, sådan at der til sidst kun er den tomme skal tilbage, når larven er fuldvoksen. Dernæst forpupper den sig, og en uges tid senere er den forvandlet til en færdigudviklet bille, som forlader den tomme skal. Temperaturen er det afgørende element for udviklingstiden, som kan variere lige fra 6-12 måneder (ved 12o C) og ned til kun 1 måned (ved 25o C).
Da larvernes aktivitet og udvikling foregår skjult inde i de enkelte korn, er det gerne de voksne kornsnudebiller, man opdager; men da hver generation af biller kan øge bestanden ca. 15 gange, kan der måske være 20-40 gange så mange larver i gang med at gnave, end de biller, man opdager.
Et kornsnudebilleangreb starter ofte i varme “lommer” i kornet, som er opstået enten ved vandindtrængning, eller ved at kornet ikke kan komme af med sin fugt på grund af støvansamlinger. Temperaturen vil øges i disse områder, hvilket tiltrækker æglægningsklare hunner, som koncentrerer deres æglægning netop der.
Det kan medføre at temperaturen stiger endnu mere på grund af stofskiftet fra de mange larver, som udvikler sig.
De fugtige og varme omgivelser kan desuden medføre en øget risiko for svampedannelse, ligesom det kan tiltrække andre skadedyr, som for eksempel rismelbillen og den savtakkede kornbille. Hvis tiden får lov at gå og temperaturen når op på 50° C i disse “lommer”, vil kornsnudebillerne i den inderste kerne dø af varme og omsluttes af svampevækst, men udenpå vil der være et stadigt voksende lag af kornsnudebiller i et enormt antal – og en masse værdiløst korn.
En forekomst af kornsnudebiller i private husholdninger kan undgås ved at foder og fødevarer altid opbevares køligt og i tætte beholdere. Hvis en vare ikke blevet brugt i lang tid, bør man altid tjekke om den er blevet inficeret af skadedyr. Man må finde årsagen til at billerne er til stede, og fjerne den. Eventuelt kan man opvarme madvarer til mindst 55° C i en halv time eller lægge dem i fryseren i et par døgn, hvis man har mistanke om et skadedyrsangreb. Ellers vil en grundig støvsugning sikkert fjerne eventuelle kornsnudebiller fra diverse sprækker og revner.
Ved oplagring af korn er det vigtigt at nedkøle kornet så hurtigt som muligt efter lagringen. Kornsnudebiller lægger ikke æg ved temperaturer under 13-14° C. Grundig rengøring er desuden vigtig ved ibrugtagning af siloer og lagre, hvori der tidligere har været angreb af kornsnudebiller.
Ved forekomster af kornsnudebiller i kornlagre er det mest effektivt at anvende giftgasser som fosforbrinte. En sådan bekæmpelse må imidlertid kun foretages af personer med særlig autorisation til at bruge disse gifte, og bekæmpelsen må ikke foregå ved temperaturer under 10° C. Det korrekte valg af bekæmpelsesmidler afhænger desuden af hvor tørt eller fugtigt, der er i lokalet og i selve kornet. Derfor vil det i sådanne tilfælde være anbefalelsesværdigt at konsultere en professionel skadedyrsbekæmper. Ved angreb i mindre kornpartier kan varmebehandling i en halv time ved mindst 55° C eller i et par døgn under dybfrost løse problemet.
Selvom kilden til et angreb er fjernet, kan man godt opleve at enkelte individer dukker op i en periode bagefter, men disse omstrejfere vil efterhånden uddø, hvis der ikke er noget at leve af.
Borebiller og deres larver lever i træ, hvor de gnaver små runde huller og gange.
Brødbille Latin: Stegobium paniceum Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om Brødbiller Biller...
Flæskeklanner Latin: Dermestes lardarius Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om flæskeklannere Betegnelsen...
Gåsebille Latin: Phyllopertha horticola Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om gåsebillen Jordens...
Husklanner Latin: Dermestes haemorrhoidalis Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om husklanneren Betegnelsen...
Læderbille Latin: Dermestes maculatus Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om læderbillen Læderbillen...
Melbille Latin: Tenebrio molitor Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om Melbillen Der...
Pelsklanner Pelsklanneren kan man støde på overalt i den danske natur. De voksne individer ses...
Rissnudebille Latin: Sitophilus oryzae Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om rissnudebillen Rissnudebillen...
Tæppebiller er meget normale at finde i de danske hjem og er næsten umulige, at...
Vi sidder klar alle ugens dage og vores skadedyrsteknikere rykker hurtigt og diskret ud til bekæmpelse af alle slags skadedyr.
Professionel hjælp lige ved dit dørtrin
Elis Danmark A/S har overtaget
Absolut Skadedyrsservice A/S.