Bladlus

Latin: Aphidoidea
Kort om bladlus

Bladlus er i virkeligheden slet ikke lus, selvom de måske godt kan ligne lidt. Bladlus er derimod et meget udbredt – og ofte grønt – insekt, der lever på forskellige planter. Der kendes op mod 4500 arter, hvoraf de 460 lever i Danmark. Som eksempler på de meget forskellige familier og arter af bladlus kan nævnes: Phylloxeridae, der er ganske små og som her til lands mest lever på egeblade, mens de i vinproducerende klimaer kaldes druelus og er kendte for at gøre skade på vin. Adelgidae er brunsorte bladlus der lever på nåletræer. Aphididae er den bladlusfamilie der består af flest arter, hvoraf vi herhjemme kender de sorte bedebladlus, der lever på sukkerroer, og den gullige eller grønlige ferskenbladlus, som blandt andet lever på kartofler, roer og kål. Af andre grønne eller røde Aphididae-arter kan nævnes rosenbladlusene, der lever på roser samt kornbladlusene eller havrebladlusene som begge lever på korn og andre græsarter.

I løbet af en sæson opstår der flere bladlusegenerationer. I foråret føder de vingede hunner uvingede unger, som videreformerer sig ved såkaldt jomfrufødsel (partenogenese). En hun kan føde over 50 unger, og da de vingede hunner kan videreformere sig uden befrugtning allerede 14 dage efter fødslen, kan en bladlusegeneration udvikle sig eksplosivt på ret kort tid. 

Bladlus

Idealtemperaturen er mellem 15 og 20C. Om sommeren fødes vingede bladlus som kan opsøge nye afgrøder, ligesom de kan spredes med vinden over store afstande. Hunnen lægger om efteråret æg som overvintrer.

Biologi og skade

Bladlus er næbmundede og i nogle tilfælde vingede insekter der som fuldvoksne bliver mellem en halv og 6 mm lange. Bladlus lever af at suge saft fra planternes blade, stængler eller rødder. Saften har ofte et så højt sukkerindhold at bladlusenes afføring – som også kaldes ved det mere romantiske navn ”honningdug” – tiltrækker myrer. Denne situation indebærer en symbiotisk fordel for begge parter. Myrerne spiser således honningduggen, mens bladlusene får lov til at være i fred, og bliver oven i købet soigneret af myrerne. Når myren med sine følehorn trommer bladlusen på ryggen er det et signal til bladlusen om at udskille sit søde sekret. Som ”betaling” for denne ret til at ”malke” dem beskytter myrerne bladlusene mod rovdyr. Den klistrede eller fedtede belægning af honningdug på bladene er et sikkert tegn på tilstedeværelsen af bladlus.

Betydning

Massive bladlusangreb vil være skadelige for de fleste planter og altid nedsætte planternes vækst.  Bladene bliver svækkede og vil efterhånden dø, hvilket til sidst kan medføre at selve planterne dør.

Bladlusenes sukkerholdige afføring kan endvidere give forskellige gode levebetingelser for branddugsvampe – også kaldet sodskimmel. Disse skimmelsvampe skaber filtagtige sorte belægninger på bladene, hvilket hæmmer planternes fotosyntese og derved indirekte beskadiger demDet siger sig selv at planter med bladlusangreb er vanskelige at sælge for et gartneri. I landbruget kan bladluseangreb i øvrigt volde store tab. Danske forsøg har påvist op til 30 % i udbyttetab som følge af bladluseangreb. Bladlus kan tilmed sprede forskellige former for skadelig plantevirus.

Forebyggelse og bekæmpelse

Ofte er det ikke nødvendigt at iværksætte en bekæmpelse, idet naturen ofte selv løser problemet.

Blandt bladlusenes naturlige fjender kan nævnes voksne mariehøns, mariehønselarver, svirrefluelarver og guldøjens larver. Sidstnævnte kaldes også for ”bladlusløver”. Flere af disse findes i handelen og kan anvendes som en både harmløs og økologisk bekæmpelse. Erhvervsmæssig anvendelse af bladlussnyltehvepse, rovtæger og galmyg til bekæmpelse af bladlus er også udbredt.
Et gammelt husråd mod bladlus er i øvrigt at sprøjte de inficerede planter med skummetmælk på en solrig dag. Skummetmælken vil naturligvis blive sur, hvilket absolut ikke falder i bladlusenes smag. Tilmed skader det ikke eventuelle mariehøns. Inden døre vil det ikke være en god løsning, da lugten hurtigt vil blive et problem for mange andre end bladlusene.

Gentagne sprøjtninger med koldt vand kan også hæmme bladlusudviklingen i en vis grad. Insektsæbe indeholdende vand, sæbe og sprit kan også med fordel anvendes og er også en godkendt bekæmpelsesmetode i økologiske gartnerier.

Naturligvis kan planterne også sprøjtes med egnede midler der er godkendt til bekæmpelse af bladlus, ligesom der findes mere eller mindre egnede botaniske pesticider. Ved større angreb af bladlus vil det altid være en god idé at kontakte en autoriseret skadedyrsbekæmper som kender skadedyrets biologi og som kan iværksætte den korrekte bekæmpelse.