Kælderbænkebider

Latin: Porcellio scaber
Kort om kælderbænkebideren

I Danmark findes omkring 30 forskellige arter af bænkebidere (Oniscoidea), som hver især har deres individuelle særpræg og kendetegn, og dyret har været kendt i Danmark i hundredvis af år. To af de mest udbredte bænkebidere i Danmark er kælderbænkebideren (Porcellio scaber) og murbænkebideren (Oniscus asellus). De to adskiller sig ikke meget fra hinanden og ligner hinanden til forveksling – især for det utrænede øje. Denne gennemgang vil fokusere på kælderbænkebideren men vil også indeholde beskrivelser af nogle af de øvrige danske bænkebiderarter. Murbænkebideren er beskrevet i en artikel for sig selv.

Kært barn har mange navne, og dette gælder også for bænkebideren. Kælderbænkebideren kaldes for eksempel også for ”grå bænkebider” og ”gråsvin”, og bænkebidere i almindelighed har fået navne som ”trælus”, ”bænkelus”, ”nøgenmette” og ”bænkebilling”.

 

Biologi og skade

Se beskrivelsen af murbænkebider (Oniscus asellus) for generelle oplysninger om bænkebideres biologi.

Kælderbænkebideren ligner murbænkebideren rigtig meget, men den er grå overalt, hvor murbænkebideren er grå med lysere eller blegere tegninger langs siderne.

Kælderbænkebider

En af de helt specielle bænkebidere vi har herhjemme er kuglebænkebideren (Armadillidium vulgare). Som navnet antyder, kan denne bænkebider rulle sig sammen til en hård kugle, hvis den bliver generet eller er i fare, og kan i nogle tilfælde ligefrem trille væk fra sine forfølgere. Tidligere i historien har kuglebænkebiderne i øvrigt været anvendt i folkemedicinen som et middel mod maveproblemer. Når man finder en kuglebænkebider kan det være fristende at lægge den underlige hårde og kugleformede ting ned i bukselommen for at tjekke den ud senere, men så vil man hurtigt derefter have en kuglebænkebider kravlende rundt i bukserne.

Men der findes mange andre interessante bænkebiderarter. Tag for eksempel den blinde og hvide myrebænkebider, (Platyarthrus hoffmanseggi), der holdes som husdyr af visse myrer, eller hvad med havbænkebideren (Ligia oceanica), som med sine op til 3 cm er Danmarks største bænkebider? Den lever på store sten eller på moler ved havet og kan springe fra sten til sten og løbe meget hurtigt. Og så er der den smalle, ret flade og meget krebselignende vandbænkebider (Asellus aquaticus) med de lange ben og de helt synlige led. Den har gæller, lever i damme og er Danmarks eneste ferskvandsbænkebider. Den røde dværgbænkebider (Trichoniscus pusillus) bliver aldrig større end 5 mm, og den undertiden guldglinsende, stribede og langbenede bænkebider (Philoscia muscorum) lever somme tider højt oppe i planterne.

Betydning

Kælderbænkebideren er fra naturens hånd et nyttedyr, som tager sig af bortskaffelsen og nedbrydningen af henrådnende stoffer, og det er heller ikke problematisk at den spiser ubrugeligt råddent træ. I drivhuse og lignende kan den dog gøre skade på stængler og kimplanter, og bænkebidere er bestemt ikke velkomne på gartnernes tomatplanter eller lagre.

Da bænkebidere i øvrigt kan forekomme i ret store mængder, er de i mange tilfælde uønskede gæster, ikke mindst i kældre i private hjem. Deres tilstedeværelse inde i en beboelse kan imidlertid være en sikker og kærkommen advarsel om at der er alt for fugtigt.

 

Forebyggelse og bekæmpelse

Hvis man dækker sine småplanter med et fintmasket net, kan man forhindre bænkebidere i at gnave i dem, og hvis det i øvrigt er muligt, vil det være praktisk at opbevare sine planter på borde eller lignende, hvilket også vil gøre det meget vanskeligere for bænkebidernes at få adgang, end hvis planterne anbringes direkte på gulvet.

Bænkebidere kan tillokkes af fugtigt plantemateriale som for eksempel kartoffelskiver i en omvendt urtepotte, og derefter let indsamles. Ved at sænke fugtigheden ved en bedre ventilation kan man forholdsvis let skabe et miljø, der er ugæstfrit overfor bænkebidere. Da de ikke har insekternes vandtætte voksyderlag, vil de dø af udtørring i løbet af få timer i den moderne boligs tørre miljø. Hvis man tilmed fjerner råddent grøntsagsaffald og affald fra haven, er der heller ikke meget at komme efter for en bænkebider, som i øvrigt ikke kan gøre skade på hverken bygninger eller mennesker.

Ligesom insektpuddere eller sprøjtemidler med permethrin som aktivt stof er effektive mod krybende insekter, kan de også anvendes til bekæmpelse af eventuelle større mængder af kælderbænkebidere. Det er en både let og billig bekæmpelsesmetode, men midlerne må selvsagt ikke sprøjtes på planter, der efterfølgende skal anvendes til menneskeføde. Midlerne kan udlægges som spærrebælter, hvor dyrene færdes, og derved forhindre at de kommer ind i på områder hvor de er uønskede. Hvis man får mistanke om at bænkebiderne trænger ind i boligen udefra gennem kældervinduer, riste eller lignende, vil det naturligvis være hensigtsmæssigt at koncentrere behandlingen på sådanne steder, og at pudre eller sprøjte udenfor langs med husets sokkel.

Da bænkebidere er lyssky væsener, vil de ofte opholde sig i mørke kroge og sprækker, eller nedenunder og bagved kasser der står op af væggene, for eksempel i en fugtig kælder. Derfor vil en jævnlig udluftning, oprydning og rengøring af kælderlokaler også kunne forhindre at en bestand af bænkebidere vokser op.

Flere inden for samme art
Murbænkebider

Murbænkebider

Murbænkebider Latin: Oniscus asellus Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om murbænkebider I...

Kilder