Violbuk

Latin: Callidium violaceum
Kort om violbuk

Larverne af violbukke forekommer naturligt under barken på tørre nåletræer, eller i barkklædte hegnspæle eller stolper af nåletræ. Violbukke lever nemlig udelukkende i vækstlaget på nåletræer. De kan således også forekomme i barkkanter på for eksempel tagtømmer. Hvis larverne er aktive, kan man rent faktisk høre dem gnave, hvis man går helt tæt på. At navnet violbuk ender på stavelsen -buk har sammenhæng med de kraftige og meget lange følehorn, som de voksne individer har, og som godt kunne minde lidt om hornene fra en gedebuk.

Det er let at genkende den voksne violbuk på den flotte violblå farve. Larverne af de forskellige træbukkearter kan derimod godt være svære at skelne imellem. De er alle sammen enten blege og buttede eller lettere flade. De er bredest i forreste ende ved hovedet, og her har de et par kraftige og mørke kindbakker. Da larver af træbukke således ligner hinanden meget, kan violbukke let blive forvekslet med husbukke, Hylotrupes bajulus. Husbukke, der er de eneste af træbukkearterne som er egentlige skadedyr, kan forårsage voldsom skade på træværket i en ejendom, og derfor kan husejere let få nervøse trækninger, når der konstateres træbukke i huset.

Oftest er der imidlertid blot tale om violbukke. Da denne larve i langt de fleste tilfælde er uskadelig, er der ingen fare på færde. Det vil dog altid være en god idé at opsøge en professionel skadedyrsbekæmper, for at konstatere hvilken art, der er tale om.

Når den voksne hun-violbuk anbringer sine æg, sker det altid i udgåede nåletræer eller i fældede nåletræstammer, og kun hvis der fortsat er bark at lægge æggene i.

Violbuk

Hunnen benytter dertil et læggerør, som sidder i dens bagende, og æggene anbringes i små sprækker i barken. Larverne lever kun i vækstlaget, i modsætning til husbukkelarver, som gnaver sig længere og længere indad mod kernen. Flyvehullerne, som er ovale og glatrandede og måler ca. 6 gange 3 mm, danner indgange til gangsystemet, der løber langs træets overflade lige under barken. Hos violbukke er disse gange fyldt med larvernes ekskrementer i gule og mørke nuancer, i modsætning til hos husbukkene, hvor ekskrementerne er ensfarvede lysegule, da husbukke ikke lever af bark.

Under barken kan man se gangene som brede furer på overfladen af træet, og der er fine stribede spor efter larvernes kæber. Enkelte steder vil der være puppegange, som går nogle få cm ind i veddet, men ellers vil gnaveriet udelukkende være overfladisk.Det tager et til to år for en violbukkelarve at færdigudvikle sig.

Som fuldvoksen larve gnaver den sig en gang på 3-5 cm skråt ind i træet. Her forpupper den sig i et kammer der er lettere udvidet, og som den lukker med grove træspåner. Når violbukken er færdigudviklet, klækker den og søger ud mod flyvehullet gennem puppegangen og gnaver sig gennem barken ud i det fri.

Den voksne violbuks flyvetid er normalt fra juni til august, men man har også set biller som blev lokket frem af varmen ved en nåletræsbrand midt om vinteren.

Betydning

Violbukken er uden sammenligning er den hyppigst forekommende træbuk i Danmark. Violbukke kan for eksempel komme ind i huset, ved at man bærer barkklædt nåletræsbrænde ind i huset, eller hvis man anvender barkkantet tømmer under opførelsen af en bygning. Nye generationer af violbukke kan opstå, indtil der ikke er mere bark at leve af, men man ser aldrig violbukke udvide angrebet til afbarket træ.

Da de således kun arbejder i træværkets overflade, vil bæreevnen ikke påvirkes nævneværdigt, og derfor er det sjældent nødvendigt at bekæmpe et violbukkeangreb.

Selvfølgelig er det uheldigt, hvis der går violbukke i barkkantet nåletræ som er blevet anvendt direkte under tagplader af bly, tagpap eller lignende. De vil de gnave sig igennem, når de om sommeren skal ud i det fri, og så kan sagen udvikle sig alvorligt, idet taget kan blive utæt og da indsivning af vand kan give en øget risiko for dannelse af råd eller svamp.

Forebyggelse og bekæmpelse

Man kan forebygge angreb af violbukke ved ganske enkelt ikke at bruge træ med bark på, eller ved at afbarke det før brug. Et violbukkeangreb vil dø ud af sig selv, i hvert fald når laget mellem veddet og barken er fortæret.

Hvis man imidlertid gerne vil hurtigere af med violbukke i træværket, er det effektivt, hvis man simpelthen fjerner alle rester af bark. Det kan naturligvis blive vanskeligt i nogle tilfælde, for eksempel hvis plader er monteret direkte på det barkkantede nåletræ. I sådanne tilfælde vil man ofte kunne gøre mere skade ved at forsøge at fjerne barken, end violbukkene selv er i stand til at forårsage. I sådanne tilfælde kan det faktisk være mest praktisk at reparere violbukkenes flyvehuller efterhånden som de dukker op og ikke foretage yderligere bekæmpelse. På et tidspunkt vil angrebet alligevel af sig selv dø ud.