Måge

Latin: Laridae
Kort om mågen

Der findes over 50 forskellige mågearter i verden. Den mågeart, der hyppigst optræder som skadevoldende vildt er hættemågen. Måger ligner hinanden ret meget, men kan variere en del i størrelsen – fra 25 cm i længen og op til næsten 80 cm – og vingefanget kan være fra 70 cm til omkring 170 cm.

Måger er generelt robuste og kan leve af næsten hvad som helst. Bestanden er efterhånden blevet meget stor, da mange mågearter har vænnet sig til at leve af fiskeriaffald i områder med fiskeindustri og af madaffald på åbne lossepladser. Fra naturens hånd lever visse mågearter af at fange fisk på havet, mens andre lever fjernt fra kysten, hvor de spiser ferskvandsdyr, regnorme, insekter og lignende.

I Danmark vil man kunne møde en del forskellige mågearter. Hættemågen (Larus ridibundus), som er en af Danmarks mest almindeligt forekommende måger. Den vil blive beskrevet særskilt herunder. Stormmågen (Larus canus) hører til blandt de største måger og lever ofte ved kysten og på små øer. Det er ofte dem man ser følge efter færgerne. De lever typisk af fiskeaffald, korn og lignende i havneområder, men spiser også fugleunger, fugleæg, ådsler og insekter. Riden (Rissa tridactyla) minder om stormmågen, men hvor stormmågen har gulgrønne ben, er ridens ben sorte. Den lever det meste af sit liv på havet. Sølvmågen (Larus argentatus) var tidligere hyppigt forekommende på 70-ernes åbne lossepladser. I naturen lever den gerne af opskyllet føde ved kystområder. Sildemågen (Larus fuscus) er en havmåge, der har specialiseret sig i at dykke ned i vandet fra luften for at fange fisk. Man ser dem ofte følge efter fiskerbåde. Svartbagen (Larus marinus) hører til blandt de større måger og lever fortrinsvis af ådsler, fugleæg og fugleunger. Den lille dværgmåge (Hydrocoloeus) er Danmarks mindste måge. Dens levested er ved søer og sumpede enge og på havet, og den lever af krebsdyr, plankton, små fisk, orme og insekter.

Nogle måger holder sammen som par gennem det meste af livet. I gamle dage var det ret almindeligt at indsamle mågeæg og mågeunger, men denne praksis blev forbudt i 1994.

Måge

Biologi og skade

Hættemågen (Larus ridibundus), stammer oprindeligt fra tempererede områder i Europa og Asien. Den hører med sine 38-44 cm ikke til de største mågearter i landet. Man støder ofte på hættemågen på opdyrkede markarealer, i engområder og på større plæner i parker. I Danmark overvintrer mange hættemåger, mens andre drager på træk til sydligere områder i Europa eller i det nordlige Afrika.

Hættemåger har lange vinger og lange kraftige rødbrune næb. Fødderne er mørkerøde og der er svømmehud mellem tæerne. Kroppen er lysegrå og brystet hvidt. Om sommeren har hættemågen en karakteristisk brun aftegning på hovedet,

som ligner en hætte, hvilket har givet den navnet. I vinterdragten er der kun en lille mørk prik bag ørene.Menukortet består af mindre landdyr, regnorme, insekter og fisk – også døde fisk. Selv store fisk kan blive slugt, da hættemågens underkæbe kan drejes af led og dermed næsten fordoble gabets størrelse. Måger bruger deres syn til at søge sammen omkring større forekomster af føde. Det ses for eksempel når landmanden pløjer sin mark. Der går ikke længe før der er masser af måger lige efter traktoren for at spise orme og lignende.Måger yngler i kolonier, hvor de er fælles om at beskytte ynglen, og de har deres reder på jorden. Hver hun lægger 2-3 æg, men som regel kommer der kun én levedygtig og flyvefærdig unge ud af det. De øvrige omkommer af kulde eller regn eller bliver ædt af rovfugle eller voksne måger.

Betydning

Omkring mågernes yngletid kan de udgøre en betydelig støjplage i boligblokke, havneområder og andre steder, ligesom mågeklatter kan udgøre et hygiejnisk problem. Deres redemateriale kan endvidere blokere for nedløb og udluftning – med bygningsskader til følge.

Måger kan især i nærheden af lufthavne være til stor fare – især i juli og august måned, hvor bestanden er størst – idet de kan kollidere med flyene under start og landing, hvilket kan forårsage motorhavari og fare for at flyene styrter ned.

 

Forebyggelse og bekæmpelse

Forebyggelse mod måger og andre fugle ved lufthavne er en bekostelig affære.

Særlige korps af jægere og ”mågebiler” iagttager området og skræmmer dyrene væk med skræmmeskud. Nogle lande har indkøbt særlige fugleradarsystemer.

Derudover anvendes gaskanoner, net, specialtrænede falke, laserlys, holografiske skræmmebilleder, ultralyd og udsendelse af særlige artsbestemte nødskrig som kan skræmme fuglene væk. I øvrigt lader man ofte græsset gro højt mellem startbanerne, da måger ikke bryder sig om at færdes i højt græs.

På kommunalt plan kan der udføres regulering af måger, råger og lignende i det omfang bekendtgørelsen om vildtskader er opfyldt.

Som forebyggelse kan man hindre mågernes adgang til føde ved at udskifte åbne affaldscontainere med lukkede, og ved fortløbende at fjerne reder, æg og unger. En professionel skadedyrsbekæmper vil endvidere kunne rådgive om, hvordan man kan hindre redebygning ved hjælp af særlige net, pigge, stålwirer og lignende.

Lignende skadedyr
Due - Ringdue

Due

Due Latin: Columbia livia domestica Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om duer...

Kilder