Honningbi

Latin: Apis mellifica

Kort om honningbien

Bihonning har i årtusinder været meget eftertragtet, og derfor har mennesker også i årtusinder haft en særlig interesse for honningbien, som er en af de meget få insektarter, mennesker har formået at gøre til husdyr. Man ved, at allerede de gamle ægyptere havde bikuber for over 5.000 år siden. Man har også længe været klar over honningbiers store betydning som blomsterbestøvere. Udtrykket “blomster og bier” er ligefrem blevet en velkendt metafor for forplantningsevnen.

Biologi og skade

Et samfund af honningbier, der lever sammen, har en meget højt udviklet organisation. I modsætning til for eksempel gedehamse (hvepse) lever bisamfundet videre år efter år og kan tælle 10-20.000 individer. Et bisamfund består af én dronning samt et stort antal arbejdere og hanner med dronningen som den centrale skikkelse. Hun bliver til stadighed fodret og plejet af arbejderne og koncentrerer sig om produktionen af op til 2.000 æg om dagen.
lder. Den nyklækkede arbejders fokusområde vil de første par dage være at gøre rent i boet. Derefter kommer en periode med pasning og fodring af larverne, og derefter specialiserer den sig i byggefaget. Fra særlige kirtler på bagkroppens underside produceres voks, som bien bruger til at bygge nye celler med. Ud over dette tager arbejderbien sig af det hjembragte blomsterstøv og nektaren. Den sidste del af tilværelsen tilbringes med at hente forråd som samlebi.

Somme tider danner et honningbi-samfund “aflæggere”. Det sker ved at arbejderne bygger nogle særligt store celler, hvor nye dronninger bliver opfostret. Da bierne kun vil have én dronning i boet, vil den gamle dronning i de fleste tilfælde udvandre, når en ny klækker. På denne måde grundlægges et nyt samfund et andet sted, idet en del af samfundets individer følger hende som en sværm. Bisværme kan indfanges af en biavler, som stiller et stade til rådighed for bierne.

Honningbier kan også grundlægge deres bo i hule træer eller i sjældne tilfælde i en hulmur eller under et tag. Nogle mennesker vil betragte det som en stor gene at få bierne så tæt på.

På solskinsdage vil der altid være stor aktivitet ved et bibo. Nogle bier vrimler ud, mens andre vender hjem tungt lastede med store klumper af blomsterstøv på bagbenene.

Ved indgangshullet sidder der hele tiden særlige vagtbier, som holder øje med trafikken og som undersøger dem der vender hjem. Kun boets egne beboere får lov til at passere. Vagtbierne kan om nødvendigt tilkalde forstærkninger.
Kommer man for tæt på, bliver man let opfattet som en trussel, og så kan det hurtigt blive en smertefuld affære.
Selvom det kan se planløst ud, når bierne summer af sted i mange retninger, er der absolut system i tingene. Bierne kan nemlig fortælle hinanden, hvor der er rigeligt med nektar at hente.

Når en bi har fundet en god nektarkilde, begynder den at danse hjemme i boet. Biens runddans fortæller de andre bier i hvilken retning og hvor langt, de skal flyve, for at finde den gode nektarkilde. Den duft, som hænger ved den heldige finder, fortæller dem hvilke blomster, de skal lede efter. For at få fyldt sin kro med nektar må en bi besøge op til 1.000 blomster. På solskinsdage kan den tage ud på op til 10 indsamlingsture. For at indsamle et halvt kg honning skal der 20-30.000 indsamlingsture til, og bierne har da tilsammen fløjet så mange kilometer, at det ville svare til at flyve tre gange rundt om jorden.

Betydning

Selvom bierne har bygget deres bo i hulmuren eller under taget, skader de ikke huset. Derimod gør de stor gavn ved at bestøve havens blomster, bær og frugttræer. Ikke desto mindre kan sværmende bier være både et irritationsmoment og en reel skadefaktor. Det er naturligvis både uhensigtsmæssigt og uhygiejnisk at have bier til at kravle rundt i kagerne hos bageren, og når familien skal i skoven med madkurven, er bier heller ikke velkomne gæster. Desuden kan bier som bekendt stikke, selvom de generelt ikke er nær så aggressive som gedehamse (hvepse).

Det er klogt at holde sig i nogle meters afstand, når man kigger på bierne, og ikke at stå direkte i vejen for dem.

Selvom de bier, der har været avlet gennem mange generationer, er blevet forbløffende fredelige, kan de godt finde på at stikke.

Forebyggelse og bekæmpelse

Der er ingen grund til at bekæmpe bier, medmindre boet sidder på et sted, hvor det generer den daglige færdsel. Ønsker man at fjerne et bo, eller har man fået besøg af en bisværm. kan Danmarks Biavlerforening kontaktes på www.biavl.dk. De kan oplyse om lokale biavlere, som måske er interesseret i at hente bierne. Er det ikke muligt at fjerne boet, kan indflyvningshullet pudres med insektpudder, helst om aftenen, når bierne er gået til ro. Dette skal gentages flere gange, hvis der er mange bier i boet.

Lignende skadedyr og insekter