Gedehamse

Latin: Paravespula vulgaris
Kort om gedehamse

Gedehamse er letgenkendelige med deres sort-gule tegninger, “hvepsetaljer” og følehorn, der minder om hornene på en ged (Heraf navnet). I Danmark findes 7 forskellige arter sociale gedehamse, herunder Paravespula vulgaris, den almindelige gedehams, og Paravespula Germanica, den tyske gedehams, som er lidt mindre. Hos disse arter er arbejderne ca. 12-14 mm lange. Hos den store gedehams, Vespa crabro, bliver arbejderne op til 25 mm lange. Gedehamse kaldes ofte for hvepse, men betegnelsen gedehamse er mere konkret, da ordet hveps også anvendes om andre insekter som f.eks. gravehvepse, træhvepse og snyltehvepse. På vore breddegrader lever gedehamsene kun i en sæson og går til grunde, når det bliver efterår.De unge befrugtede hunner fra hvert bo overvintrer imidlertid og kommer frem fra vinterdvalen omkring april måned. Disse dronninger grundlægger hver for sig deres egne samfund af gedehamse. Hver enkelt opfører sit eget bo, der er på størrelse med en valnød med 10-20 sekskantede celler til yngel, hvori dronningen fastklæber sine æg. Når æggene klækker, er dronningen alene om fodringen af larverne, indtil sidst i maj, hvor de første voksne arbejdere kommer ud af pupperne.

Gedehamse er sociale dyr, ligesom myrer og bier, og består af dronninger, hanner og arbejdere. De sidstnævnte er hunner med uudviklede kønsorganer. Gedehamse passer deres afkom, bor sammen og har en karakteristisk og effektiv arbejdsdeling. Dronningerne og hannerne tager sig af forplantningen. Hannerne dør i øvrigt kort efter parringen. Arbejderne udbygger og forsvarer boet og fodrer larverne. I bagkroppen har dronninger og arbejdere en brod, der står i forbindelse med en giftkirtel. Denne brod anvendes som våben og til at dræbe bytte med.

Almindelig gedehams

Larverne, som udelukkende lever af kød, fodres fortrinsvis med insekter, som arbejderne fanger til dem, parterer og tygger til runde fødeboller, eller med små lunser af kød fra ådsler. Til gengæld for denne tjeneste opgylper larverne en sukkerholdig væske, som arbejderne ivrigt spiser. Det giver dem energi til deres fortsatte arbejde. Denne udveksling af føde har formentlig også en social funktion, som bidrager til at binde samfundet sammen. De voksne gedehamse lever for det meste af sukker i form af nektar og ekskrementer fra bladlus.

Boet er næsten kuglerundt og bygget af et papiragtigt materiale, fremstillet af afraspede træfibre, sammentygget med spyt. Man ser derfor ofte gedehamse, der sidder og gnaver på stolper og andet træværk. Boet, som består af flere lag af dette materiale, har en isolerende effekt og udbygges fortløbende af arbejderne. Et velvoksent gedehamsebo kan omkring august måned indeholde 5-6000 individer.

I løbet af en sommer kan slagtere og fiskeforretninger få besøg af gedehamse, der samler kød til larverne, men især sidst på sommeren bemærkes gedehamsene, som kan blive til stor gene overalt.

Det skyldes at arbejderne nu er holdt op med at passe larverne og i stedet driver den af, indtil frosten gør det af med dem.De flyver rastløse rundt på egen hånd og henter sukker og saft, hvor de kan få fat på det. De kan blive en alvorlig plage for bager- og frugtforretninger og i butikker og virksomheder med fødevarer. Da gedehamse også færdes på ådsler og i skraldespande er de potentielle smittespredere, ud over at de, som bekendt, kan finde på at stikke. Når de hen på sommeren sværmer i store mængder omkring iskiosker, skraldespande og hvor der spises udendørs, opfattes gedehamsene for alvor som skadedyr.

Betydning

Selvom gedehamse også er nyttige dyr, der spiser mange fluer og skadelige sommerfuglelarver, er de ret aggressive, og et gedehamsestik kan være temmelig smertefuldt. Giftkirtlerne producerer en gift, beslægtet med slangegift, men da der er tale om meget små mængder gift, er et stik normalt helt ufarligt. I tilfælde, hvor giften kommer direkte ind i en blodåre, eller hvis man er overfølsom overfor stofferne i giften, kan man imidlertid blive syg. Man bør straks søge læge, hvis man bliver bleg og føler sig utilpas med kvalme eller svimmelhed efter et stik. Hvis man er uheldig at blive stukket i munden eller i halsen, vil slimhinderne svulme voldsomt op, og så kan man få svært ved at trække vejret.

Forebyggelse og bekæmpelse

Et gedehamsestik kan behandles med salmiakspiritus, alkohol, kolde omslag og antihistamin-salve.

Gedehamse kan i forretninger og virksomheder bekæmpes ved hjælp af opsatte lysfælder, som tiltrækker gedehamsene med ultraviolet lys og dræber eller fanger dem. En anden effektiv fælde er flasker med saftevand eller sukkervand i bunden, som kan placeres, hvor man er generet af gedehamse. De lokkes ned i flaskerne, hvor de drukner. Fælder med lignende funktion kan købes.

Den mest effektive bekæmpelse er at finde og uskadeliggøre boet med et insektbekæmpelsesmiddel nedefra, op gennem indgangshullet, eller ved at pudre åbningen med insektpudder (melathion). Men da gedehamsene er aggressive, bør det overstås hurtigt. Det bedste tidspunkt er om aftenen, hvor dyrene er rolige. Ved meget store boer bør en professionel skadedyrsbekæmper eventuelt hidkaldes.

Lignende skadedyr og insekter
Hveps

Almindelig gedehamse

Gedehamse Latin: Paravespula vulgaris Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om gedehamse Gedehamse...

Honningbi

Honningbi

Honningbi Latin: Apis mellifica Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om honningbien Bihonning...

Humlebi

Humlebi

Humlebi Latin: Bombus Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om humlebien “Humlebien kan...

Murbi

Murbi

Murbi Latin: Colletes daviesanus Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om murbien Murbien...

Jordbi

Jordbi

Jordbi Latin: Andrena armata Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om jordbien Bier...

dræberhvepse

Dræberhvepse

Dræberhvepse Latin: Apis mellifera – hybrid Skal vi hjælpe ? Skriv til os Kort om...

Kilder